Stort færdselsuheld ved Brønderslev med fem biler - motorvej genåbnet
Fem biler var i morges impliceret i en voldsom ulykke på motorvejen ved Brønderslev. Tre blev kvæstet, heraf en livsfarligt - og motorvejen var spærret i flere timer
OPDATERET: Efter flere timers oprydning er E39-motorvejen igen åbnet i i begge spor efter stor ulykke i morges med fem biler. En person er i kritisk tilstand.
Et stort færdselsuheld på motorvejen E39 lige nord for Brønderslev var i morges årsagen til, at motorvejen blev spærret i flere timer.
Fem biler var involveret i uheldet, og to biler røg i forbindelse med sammenstødet i grøften.
Chaufførerne for begge biler - to varebiler - måtte redningsfolkene skære fri, og de er kørt til hospitalet.
OPDATERET 0756: Dansk Autohjælp er netop ankommet til stedet og påbegynder fjernelsen af biler på ulykkesstedet.
OPDATERET 0813: Mindst tre personer er kørt på hospitalet med skader. Den ene af de to varevognschauffører, som røg i grøften og måtte skæres fri, er i kritisk tilstand, oplyser indsatsleder Preben Jensen.
Vejen vil være spærret mindst en til to timer endnu, da der er bilinspektører på vej til stedet for at rekonstruere ulykken.
OPDATERET 1025: Motorvejen er genåbnet, og der er normal trafik på stedet, hvor fem biler stødte sammen i morges, oplyser indsatsleder Preben Jensen.
OPDATERES