Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Coronaliv: Årelange forberedelser skulle laves om på få dage

Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord

Når corona forhindrer os i at komme til kunsten, må kunsten komme til os. Nye it-platforme og nye måder at samarbejde kan også noget, erfarer Lisette Vind Ebbesen, Skagens Museum

Vi er mutters alene i de store sale på Skagens Kunstmuseum. Udenfor er der sne og sol fra en klar himmel – smukt, men bidende koldt. Alligevel begiver vi os senere op til vippefyret og ned på stranden for at filme direktøren for Skagens Kunstmuseum, Lisette Vind Ebbesen, i det naturskønne Skagen, hvor hun bor med mand og to børn, og hvor hun arbejder. 

Men vi begynder indenfor på Skagens Kunstmuseum, hvor Lisette vil fortælle om sit coronaliv. 

Her ses et udsnit af Anna Ancher udstillingen fra sommeren 2020. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

Nedlukning

På Skagens Museum har Lisette Vind Ebbesen og hendes medarbejdere skulle forholde sig til hele tre nedlukninger indenfor et år. Museet skulle sommeren 2020 vise en stor Anna Ancher-udstilling, og forberedelserne havde stået på i mange, mange år. Men så kom den første nedlukning i marts 2020. Lige som museet skulle til at bygge udstillingen op: 

- Der var meget rutsjebane over det forløb. Først så vidste vi ikke, om vi overhovedet kom til at åbne op. Og dernæst fik vi heldigvis besked på, at man godt kunne åbne op, men så med de her forskellige restriktioner, som betød der var rigtig mange ting, vi lagde om på meget, meget kort tid, fortæller hun og fortsætter:

- Altså hele udstillingsarkitekturen blev ændret i løbet af en uge, tror jeg. Hele formidlings,- og arrangementsprogrammet blev lavet om, og vi skiftede fra fysisk til digital, fra inde til ude, og fra store grupper, der skulle samles til små grupper. 

Folk ventede pænt i lange køer for at komme ind på museet og opleve Anna Ancher udstillingen. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

Det lykkedes at få skabt en flot udstilling, som faldt i både kunstanmeldernes og publikums smag. Det cirka 90.000 museumsgæster blev lukket ind i løbet af sommeren, og de stod gerne tålmodigt i kø og med afstand ude på gaden i en time for at komme ind. Det imponerede og vakte stor glæde hos Lisette Vind Ebbesen, der også fik en anden god oplevelse ud af hele processen: 

- Den omstillingsparathed, der har været, og den vilje til ligesom at sige: Okay, der er nogle benspænd her. Hvordan løser vi det bedst muligt? Det synes jeg virkelig har været imponerende. Og der er helt sikkert nogle ting dér, som jeg synes er meget interessante, og som jeg virkelig vil prøve at huske på og tage med videre. 

Det virtuelle kunstmuseum

”Vores Værker” hedder den udstilling, der her i begyndelsen af 2021 under nedlukningen kan ses på væggene i Skagens Museum. 63 udvalgte mennesker fra ind- og udland har udvalgt et værk fra museets samling, som de sætter særlig stor pris på. Hvorfor fortæller de om på plancherne ved siden af værket. Men deres fortælling kan også ses på de sociale medier, og det er heldigt.

Under nedlukningerne blev det nødvendigt at opfinde en måde at formidle kunst på digitalt. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- Den har været åben i 10 dage, og det er nok tvivlsomt, om den kommer til at åbne igen. Den hedder ”VORES VÆRKER”, og har meget fokus på brugerinddragelse. Og heldigvis så har den et fint liv på nettet, fordi man jo kan lave nogle virtuelle tiltag, som jo i en eller anden form og i en anden form når ud til nogle modtagere, fortæller Lisette Vind Ebbesen. 

På samme måde kan man på for eksempel på Facebook stifte bekendtskab med en eller flere af Skagens Museums ”Digitale museumsværter”, som viser forskellige værker og formidler nogle små historier om dem, og svarer på eventuelle spørgsmål. En anden måde at tilfredsstille det kunsthungrende publikum i en tid med corona, nu hvor vi ikke må forsamles, og det er godt, mener Lisette , der dog stadig mener, at der går noget tabt: 

- Vi har haft ret mange fine snakke om det, fordi hele det her museum er jo skabt omkring møder. For mig der handler kunst også rigtig meget om nogle møder. Om det så er imellem et menneske og kunstværk eller en kunstoplevelse, eller det er mennesker imellem, men det der fysiske møde og den oplevelse, det der meget 1 til 1. Så det har jo været en øvelse, det der med at sige: Okay, det kan vi jo ikke! Hvordan kan vi få det skubbet over på nogle virtuelle kanaler? fortæller museumsdirektøren.  

Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord

Hjemmearbejdsplads

Som så mange andre blev Skagens Museum som arbejdsplads lukket ned og medarbejderne blev sendt hjem på hjemmearbejde. Efter nogle indledende it-problemer, som dog hurtigt blev løst, kunne arbejdet fortsættes hjemmefra. Og Lisette Vind Ebbesen synes faktisk, at det er gået fint.

- Det er ikke fordi, jeg elsker Teams, Skype og Zoom. Jeg kan virkelig godt blive mæt af det! Og jeg synes jo også, man mangler en dimension i forhold til at være sammen med nogle mennesker. Så jeg glæder mig til man må mødes igen fysisk, selvfølgelig, siger hun og tilføjer:

- Men jeg kan også sagtens se, der er ligesom nogle redskaber, man har fået pudset af og fået stiftet bekendtskab med, som man helt klart kommer til at bruge i et andet omfang. 

Direktøren skulle hjemmeskole børnene

Lisette og hendes mand Jacob har sønnen Sigurd, der går i 3. klasse og datteren Alba, der gik i børnehaveklasse, da nedlukningen indtraf og nu i dag går i børnehaveklasse. Så Lisette og Jacob har også haft hjemmeskole i huset i Skagen. Og selv om der selvfølgelig har været brug for ekstra planlægning, så forældrene også har kunnet passe deres arbejde, så har børnene været hurtige til at finde sig tilrette i at blive hjemmeskolet, fortæller Lisette: 

Under børnenes hjemsendelse har der også været tid til hygge. Her er Lisette og datteren Alba på kælketur. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- De sagde faktisk begge to, de håbede det blev forlænget, så de har været meget glade for at være hjemme. Og de kunne lynhurtigt jo finde alle fordele i det, ikke? Altså, Alba syntes, det var dejligt man ikke behøvede tage sit nattøj af. Og det der med: Man kan jo nå at lege, inden man skal have den første time. Der har været masser af fine og dejlige ting i det. Men jo også udfordringer, selvfølgelig, griner Lisette og tilføjer, at det også har været dejligt at få et indblik deres skolegang.  

Ud i naturen

Lisette har en god og lun heldragt på, når hun er ude i naturen – og det er hun tit. 

- Naturen betyder meget for mig. Altså: Jeg bor i Skagen! Det er jo et af de skønneste steder. Og ja, det er lige før jeg vil sige, jeg ved ikke om vi har brugt naturen mere i den her nedlukning, men på en eller anden måde har man fået måske en større afhængighed af den. Det der med, der er nogle ting, man ikke må. Man kan godt føle sig sådan indespærret, ikke? Altså det der med at komme ud. Få noget frisk luft. Gå en tur og hoppe på en trampolin eller lave en sneengel, siger hun. 

Hun er glad for at bo i Skagen, hvor hun føler at hele det bedste ved den danske natur er lige i baghaven. 

Lisette kaster sig gerne ned i sneen og laver en engel. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- En tur ud i det fri kan også bruges til at mødes med venner, man eller ikke kan se på grund af risikoen for smittespredningen og forsamlingsforbud, fortæller Lisette, der udover vennerne savner at se sine brødre og en søster, der bor i Barcelona. 

I stedet bliver der skruet op for facebook-kontakten til hendes søskene. Hun skriver også breve til dem, hun savner særligt meget.  

Savn og afsavn

Lisette Vind Ebbesen har på ingen måde har fået dækket sit fysiske, sociale behov i coronaåret. Men lige så slemt er det, at hun har måttet undvære de fysiske besøg på museer og andre kulturinstitutioner. Ganske særligt én bestemt kunstudstilling brænder Lisette for at komme ned og se: 

I Paris har forberedelserne til Krøyer udstillingen været i fuld gang, mens Lisette blot har kunnet se til fra Danmark og virtuelle møder. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- Altså, jeg har VIRKELIG savnet at komme til Paris og opleve den der KRØYER-udstilling! udbryder hun. 

Skagens Museum har i samarbejde med Museé Marmottan i Paris lige nu en udstilling, der hylder den danske kunstmaler P.S.Krøyer. Men også her er der nedlukning, så Lisette krydser fingre for, at det vil lykkes hende at få lov til at rejse ned og se udstillingen, inden den lukkes ned den 25. juli. Men ellers er det ikke lige rejselyst, der nager museumsdirektøren mest her under coronaen:   

- Altså, for mig, så er det der med at rejse ud tit forbundet til nogle oplevelser eller noget med at være sammen med nogle bestemte mennesker, så om det foregår det ene eller andet sted... Men det rykker i mig, når der er nogle ting, som, ja, man ikke kan komme til – det er klart! slutter Lisette Vind Ebbesen.  

Se hele afsnittet af coronaliv herunder. Husk at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv. 


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.