Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Man frygtede et nyt Wuhan i Nordjylland - alligevel nølede staten med minkprøver

Samtidig med at staten udbetalte tempobonus til minkavlerne for at slå deres dyr ihjel så hurtigt som muligt, gik der unødvendig lang tid med at få lavet laboratorieprøver.

De kunne have aflivet frygten for et nyt Wuhan-scenarie i Nordjylland.

Det viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået i minksagen.

2. november sidste år blev tæppet trukket væk under Frank Andersens minkfarm ved Hjørring. Hans dyr testede positiv for coronasmitte for anden gang. 

Det betød øjeblikkelig aflivning, hvis han ville have del i den tempobonus på 30 kroner per mink, som staten udlovede til nordjyske farmere, hvis de kunne slå deres besætninger ned med få dages varsel:

- Man hanker op i sig selv og får udført jobbet, men det var bestemt ikke sjovt. Jeg tror måske, man på en eller anden måde er i chok og bare får det gjort. Men jeg kan da sige, at jeg aldrig har haft så travlt i hele mit liv og kunne nærmest ikke gå, da jeg var færdig med at aflive mine mink, siger Frank Andersen.

Minkavler Frank Andersen frygtede, at hans mink var smittet med Cluster 5 eller en anden muteret virus, og var bange for, at det kunne ende som i Italien, hvor militæret måtte sættes ind for at hente kister med døde mennesker. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Først blodprøver efter fire dage

Franks Farm, som myndighederne kalder Farm 4, vakte bekymring, fordi dyrene ikke burde kunne smittes igen. De var nemlig godt en måned tidligere testet fri. 

En ny smitte kunne betyde, at minkene var ramt af en muteret coronavirus, som deres antistoffer ikke reagerede på. Alligevel gik der fire dage, før Statens Serum Institut tog blodprøver på farmen. 

- Jeg forstår faktisk ikke, at vi skulle aflive vores dyr i sådan en fart, når myndighederne ikke havde mere travlt med at få undersøgt, hvad de virkelig fejlede. Men man tror jo på, at der er styr på det, og at det var nødvendigt at slå dyrene ihjel, siger Frank Andersen og fortsætter:

- Jeg var da selv bange for, at mine mink var smittet med Cluster 5 eller en anden muteret virus, og frygtede, at vi kunne ende som Italien, hvor militæret måtte sættes ind for at hente kister med døde mennesker.

Travlt på laboratorium

Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet er et af verdens førende laboratorier til at lave såkaldt DNA-sekventering af virus. Laboratoriet blev statens vigtigste våben i kampen mod coronavirus.

Da regeringen besluttede at aflive alle mink i landet og lukke syv nordjyske kommuner ned, fik Mads Albertsen og hans kollegaer travlt.

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

- Der var hektisk aktivitet, for vi var det sted i landet, hvor vi faktisk kunne analysere de her prøver for, hvilke varianter, der var, siger Mads Albertsen, som er professor, MSO, DNA-sekventering.

- Så vi kaldte 15 mand ekstra ind, ryddede flere laboratorier og begyndte at købe flere maskiner, så vi kunne skalere op. Det var vigtigt at få lavet nok data til, at man kunne tage nogle beslutninger baseret på dem. 

Lang tid før prøver blev afsendt

Selv om der var bekymring for, om minkene fra Farm 4 var smittet med en ny og farlig variant af covid-19-virus, gik der lang tid, før prøverne blev sendt til laboratoriet i Aalborg. Det undrer organisationen Danske Mink sig over.

Louise Simonsen, Danske Mink undrer sig over, at der gik så lang tid, inden prøverne blev sendt til laboratoriet i Aalborg, når der var bekymring for, om minkene fra Farm 4 var smittet med en ny og farlig variant af covid-19-virus. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

- Hvis noget var så vigtigt, at man kunne være bekendt at sammenligne det med en verdenstrussel, så forstår jeg ikke, at man kunne vente med at få sendt prøverne afsted. Det skulle man helst havde gjort i går, siger Louise Simonsen, talsperson og medstifter af Danske Mink.

Når man taler om et potentielt Wuhan-scenarie, så kan det ikke nytte noget, at der ikke sker noget i over en uge

Folketingsmedlem Per Larsen (K)

- Dybt kritisabel langsommelighed

Seruminstituttet får svar på deres egne blodprøver 9. november. Dagen efter fortæller TV2 Nord første gang om den ny smitte på Farm 4. Først på det tidspunkt sender Seruminstituttet prøverne til Aalborg Universitet. 

Altså otte dage efter at dyrene er konstateret smittet og syv dage efter regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Per Larsen (K) Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K) er målløs.

- Prøverne fra Farm 4 skulle jo være sendt direkte med en taxi ud til Aalborg Universitet, så man kunne få dem undersøgt så hurtigt som muligt. Når man taler om et potentielt Wuhan-scenarie, så kan det ikke nytte noget, at der ikke sker noget i over en uge. Den langsommelighed er dybt kritisabel, siger Per Larsen.

- Frygten for Cluster 5 var helt unødvendig og baseret på et forsøg, der overhovedet ikke kan bruges videnskabeligt.

Poul Nissen, professor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Neurobiologi, Aarhus Universitet

- Unødig frygt for Cluster 5

Poul Nissen, der er professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Neurobiologi på Aarhus Universitet er ikke imponeret over Statens Serum Institut i minksagen.

- Frygten for Cluster 5 var helt unødvendig og baseret på et forsøg, der overhovedet ikke kan bruges videnskabeligt. Der var ikke noget at være panisk over, hvis man bare havde gjort det faglige arbejde og fulgt op med hurtig sekventering og analyse. Så mener jeg, at man havde haft et helt andet beslutningsgrundlag, hvor det havde været forsvarligt at bevare en avlsstamme af mink, siger Poul Nissen.

Da Nordjylland blev genåbnet, var alle mink i de syv nordjyske kommuner aflivet. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Kan lave analyse på ét døgn

Det viser sig, at regeringen kunne have haft prøvesvarene fra Farm 4 samme dag, som den besluttede at aflive alle mink i landet:

- I praksis tager det en til to dage, fra vi har prøven i hånden, til vi har et resultat på, hvilken variant af virus, der var tale om – altså det nøjagtige arvemateriale af virus, så vi kan se hvilke mutationer, det har haft. Men i princippet kan vi lave vores analyse på et døgn, hvis der er tale om en hastesag, siger Mads Albertsen.

Laboratoriet på Aalborg Universitet leverede på rekordtid det videnskabelige materiale, som ramte en pæl gennem Seruminstituttets risikovurdering. Det fik i det mindste borgerne i syv nordjyske kommuner glæde af. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Var ikke smittet med farlig mutation

Svarene fra Aalborg Universitet viste, at minkene på Farm 4 ikke var smittet med en farlig mutation. Det var sandsynligvis den samme virus, der havde overlevet på farmen siden august.

Massetest af de karantæneramte nordjyder viste desuden, at den frygtede Cluster 5-variant var uddød af sig selv og havde været det i et par måneder:

- Jamen det er da frygteligt, at man lægger et helt erhverv ned og lader folk gå i troen på, at der er noget, der hedder Cluster 5, og så har den ikke været set siden september. Nu frygter jeg da, at det ikke var den rigtige beslutning at slå alle minkene ihjel, siger minkavler Frank Andersen.

Der er stadig masser af spekulationer her snart et år efter, så den oplevelse sidder i kroppen endnu

Frank Andersen, minkavler, Vidstrup

Ramte pæl gennem risikovurdering

Laboratoriet på Aalborg Universitet leverede på rekordtid det videnskabelige materiale, som ramte en pæl gennem Seruminstituttets risikovurdering. Det fik i det mindste borgerne i syv nordjyske kommuner glæde af:

- Vores data hjalp til med, at vi fik åbnet Nordjylland før tid, så det var vi da stolte over at kunne bidrage med på det tidspunkt, siger Mads Albertsen.

Men da Nordjylland blev genåbnet, var alle mink i de syv nordjyske kommuner aflivet.

Tør ikke starte op igen

Frank Andersen har mistet modet og lysten til at avle mink igen.

- Jeg tror ikke, jeg tør starte op igen. Kommer der et permanent forbud eventuelt fra EU? Jeg lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at miste sit erhverv gennem 15 år og nu stå i en situation, hvor jeg skal genopfinde mig selv, siger Frank Andersen.

- Der er stadig masser af spekulationer her snart et år efter, så den her oplevelse sidder i kroppen endnu, lyder det fra den tidligere minkavler.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”