Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Man frygtede et nyt Wuhan i Nordjylland - alligevel nølede staten med minkprøver

Samtidig med at staten udbetalte tempobonus til minkavlerne for at slå deres dyr ihjel så hurtigt som muligt, gik der unødvendig lang tid med at få lavet laboratorieprøver.

De kunne have aflivet frygten for et nyt Wuhan-scenarie i Nordjylland.

Det viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået i minksagen.

2. november sidste år blev tæppet trukket væk under Frank Andersens minkfarm ved Hjørring. Hans dyr testede positiv for coronasmitte for anden gang. 

Det betød øjeblikkelig aflivning, hvis han ville have del i den tempobonus på 30 kroner per mink, som staten udlovede til nordjyske farmere, hvis de kunne slå deres besætninger ned med få dages varsel:

- Man hanker op i sig selv og får udført jobbet, men det var bestemt ikke sjovt. Jeg tror måske, man på en eller anden måde er i chok og bare får det gjort. Men jeg kan da sige, at jeg aldrig har haft så travlt i hele mit liv og kunne nærmest ikke gå, da jeg var færdig med at aflive mine mink, siger Frank Andersen.

Minkavler Frank Andersen frygtede, at hans mink var smittet med Cluster 5 eller en anden muteret virus, og var bange for, at det kunne ende som i Italien, hvor militæret måtte sættes ind for at hente kister med døde mennesker. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Først blodprøver efter fire dage

Franks Farm, som myndighederne kalder Farm 4, vakte bekymring, fordi dyrene ikke burde kunne smittes igen. De var nemlig godt en måned tidligere testet fri. 

En ny smitte kunne betyde, at minkene var ramt af en muteret coronavirus, som deres antistoffer ikke reagerede på. Alligevel gik der fire dage, før Statens Serum Institut tog blodprøver på farmen. 

- Jeg forstår faktisk ikke, at vi skulle aflive vores dyr i sådan en fart, når myndighederne ikke havde mere travlt med at få undersøgt, hvad de virkelig fejlede. Men man tror jo på, at der er styr på det, og at det var nødvendigt at slå dyrene ihjel, siger Frank Andersen og fortsætter:

- Jeg var da selv bange for, at mine mink var smittet med Cluster 5 eller en anden muteret virus, og frygtede, at vi kunne ende som Italien, hvor militæret måtte sættes ind for at hente kister med døde mennesker.

Travlt på laboratorium

Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet er et af verdens førende laboratorier til at lave såkaldt DNA-sekventering af virus. Laboratoriet blev statens vigtigste våben i kampen mod coronavirus.

Da regeringen besluttede at aflive alle mink i landet og lukke syv nordjyske kommuner ned, fik Mads Albertsen og hans kollegaer travlt.

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

- Der var hektisk aktivitet, for vi var det sted i landet, hvor vi faktisk kunne analysere de her prøver for, hvilke varianter, der var, siger Mads Albertsen, som er professor, MSO, DNA-sekventering.

- Så vi kaldte 15 mand ekstra ind, ryddede flere laboratorier og begyndte at købe flere maskiner, så vi kunne skalere op. Det var vigtigt at få lavet nok data til, at man kunne tage nogle beslutninger baseret på dem. 

Lang tid før prøver blev afsendt

Selv om der var bekymring for, om minkene fra Farm 4 var smittet med en ny og farlig variant af covid-19-virus, gik der lang tid, før prøverne blev sendt til laboratoriet i Aalborg. Det undrer organisationen Danske Mink sig over.

Louise Simonsen, Danske Mink undrer sig over, at der gik så lang tid, inden prøverne blev sendt til laboratoriet i Aalborg, når der var bekymring for, om minkene fra Farm 4 var smittet med en ny og farlig variant af covid-19-virus. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

- Hvis noget var så vigtigt, at man kunne være bekendt at sammenligne det med en verdenstrussel, så forstår jeg ikke, at man kunne vente med at få sendt prøverne afsted. Det skulle man helst havde gjort i går, siger Louise Simonsen, talsperson og medstifter af Danske Mink.

Når man taler om et potentielt Wuhan-scenarie, så kan det ikke nytte noget, at der ikke sker noget i over en uge

Folketingsmedlem Per Larsen (K)

- Dybt kritisabel langsommelighed

Seruminstituttet får svar på deres egne blodprøver 9. november. Dagen efter fortæller TV2 Nord første gang om den ny smitte på Farm 4. Først på det tidspunkt sender Seruminstituttet prøverne til Aalborg Universitet. 

Altså otte dage efter at dyrene er konstateret smittet og syv dage efter regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Per Larsen (K) Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K) er målløs.

- Prøverne fra Farm 4 skulle jo være sendt direkte med en taxi ud til Aalborg Universitet, så man kunne få dem undersøgt så hurtigt som muligt. Når man taler om et potentielt Wuhan-scenarie, så kan det ikke nytte noget, at der ikke sker noget i over en uge. Den langsommelighed er dybt kritisabel, siger Per Larsen.

- Frygten for Cluster 5 var helt unødvendig og baseret på et forsøg, der overhovedet ikke kan bruges videnskabeligt.

Poul Nissen, professor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Neurobiologi, Aarhus Universitet

- Unødig frygt for Cluster 5

Poul Nissen, der er professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Neurobiologi på Aarhus Universitet er ikke imponeret over Statens Serum Institut i minksagen.

- Frygten for Cluster 5 var helt unødvendig og baseret på et forsøg, der overhovedet ikke kan bruges videnskabeligt. Der var ikke noget at være panisk over, hvis man bare havde gjort det faglige arbejde og fulgt op med hurtig sekventering og analyse. Så mener jeg, at man havde haft et helt andet beslutningsgrundlag, hvor det havde været forsvarligt at bevare en avlsstamme af mink, siger Poul Nissen.

Da Nordjylland blev genåbnet, var alle mink i de syv nordjyske kommuner aflivet. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Kan lave analyse på ét døgn

Det viser sig, at regeringen kunne have haft prøvesvarene fra Farm 4 samme dag, som den besluttede at aflive alle mink i landet:

- I praksis tager det en til to dage, fra vi har prøven i hånden, til vi har et resultat på, hvilken variant af virus, der var tale om – altså det nøjagtige arvemateriale af virus, så vi kan se hvilke mutationer, det har haft. Men i princippet kan vi lave vores analyse på et døgn, hvis der er tale om en hastesag, siger Mads Albertsen.

Laboratoriet på Aalborg Universitet leverede på rekordtid det videnskabelige materiale, som ramte en pæl gennem Seruminstituttets risikovurdering. Det fik i det mindste borgerne i syv nordjyske kommuner glæde af. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Var ikke smittet med farlig mutation

Svarene fra Aalborg Universitet viste, at minkene på Farm 4 ikke var smittet med en farlig mutation. Det var sandsynligvis den samme virus, der havde overlevet på farmen siden august.

Massetest af de karantæneramte nordjyder viste desuden, at den frygtede Cluster 5-variant var uddød af sig selv og havde været det i et par måneder:

- Jamen det er da frygteligt, at man lægger et helt erhverv ned og lader folk gå i troen på, at der er noget, der hedder Cluster 5, og så har den ikke været set siden september. Nu frygter jeg da, at det ikke var den rigtige beslutning at slå alle minkene ihjel, siger minkavler Frank Andersen.

Der er stadig masser af spekulationer her snart et år efter, så den oplevelse sidder i kroppen endnu

Frank Andersen, minkavler, Vidstrup

Ramte pæl gennem risikovurdering

Laboratoriet på Aalborg Universitet leverede på rekordtid det videnskabelige materiale, som ramte en pæl gennem Seruminstituttets risikovurdering. Det fik i det mindste borgerne i syv nordjyske kommuner glæde af:

- Vores data hjalp til med, at vi fik åbnet Nordjylland før tid, så det var vi da stolte over at kunne bidrage med på det tidspunkt, siger Mads Albertsen.

Men da Nordjylland blev genåbnet, var alle mink i de syv nordjyske kommuner aflivet.

Tør ikke starte op igen

Frank Andersen har mistet modet og lysten til at avle mink igen.

- Jeg tror ikke, jeg tør starte op igen. Kommer der et permanent forbud eventuelt fra EU? Jeg lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at miste sit erhverv gennem 15 år og nu stå i en situation, hvor jeg skal genopfinde mig selv, siger Frank Andersen.

- Der er stadig masser af spekulationer her snart et år efter, så den her oplevelse sidder i kroppen endnu, lyder det fra den tidligere minkavler.


Niels Lynggaard Sørensen og Ole Poulsen har selv hver deres tejner, som de lægger ud tre dage før, de skal hentes ind. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Fiskere kalder det dyrplageri: - Fjorden er tæppebombet med bøjer

Fra søndag er det igen tilladt at lande hummere, men der har ligget adskillige fælder i fjorden i august.

Nu kan du igen få friskfangede hummere på dit middagsbord. For fra søndag må man igen lande hummere.

Men da fritidsfiskerne Ole Poulsen og Niels Lynggaard Sørensen sejlede ud på Limfjorden torsdag stak den ene bøje efter den anden allerede op fra den næsten flade fjord for at markere, at der var tejner til at fange hummere nogle meter under.

- Det er jo næsten en hel jungle af bøjer. De steder, hvor der er stenrev i fjorden, er der tæppebombet med bøjer, siger Ole Poulsen.

I juli og august er hummerne fredede, men gennem hele august har man kunnet finde hummertejner i fjorden.

Se her, hvordan hummertejnerne virker:

- Jeg har set, at man satte dem 12. august, og de må først ilandbringes første september. Det er 19 dage. Og så kan der jo ske det, at den første september blæser det i 5-6 dage, så man ikke kan komme ud. Det er i min optik dyrplageri, at de skal sidde der så lang tid, siger Ole Poulsen.

Og det er faktisk ikke ulovligt at sætte tejnerne ud og dermed fange hummerne, så længe man ikke henter hummerne ind.

- Det er helt grotesk. De får jo ingen mad, og de begynder at spise hinanden, siger Ole Poulsen.

Se indslaget her:

Der er opbakning at hente hos socialdemokratiets fiskeriordfører, Bjarne Laustsen. Han synes heller ikke, at reglerne giver meget mening.

- Det er fuldstændig tudetosset. Det er det, for det er jo ganske uhensigtsmæssigt, at man begynder at sætte tejnerne ud, før man kan begynde at lande hummerne. Og derfor er det jo et spørgsmål om dyrevelfærd. Vi kan jo ikke have hummerne til at sidde dernede i dagevis eller ugevis, før de kan landes, siger Bjarne Laustsen.

Handler om at få de gode pladser

De to fritidsfiskere har selv en tommelfingerregel om maksimalt at lade tejnerne ligge i tre dage.

- Grådighed kender jo ingen grænse. Jeg tænker, at folk burde opføre sig ordentligt, men de er jo bange for, at de ikke får en ordentlig plads, siger Niels Lynggaard Sørensen, der foruden fritidsfisker også er biolog.

Ifølge de to er der på andre områder regler, der beskytter dyrene bedre. De nævner for eksempel ål, som ikke var fredet, men det var ikke tilladt at bruge redskaberne, som man fangede ålene med.

- Vi arbejder på at få lavet reglen sådan, at du først må sætte tejner ud første september.

Og der er håb forude for en lovændring.

- Vi er på vej med en ny hummerbekendtgørelse, hvor der bliver sammenhæng imellem, når fredningsperioden ophører. Så kan man begynde at sætte tejnerne ud der - og ikke før, siger Bjarne Laustsen.

I følge fiskeriordføreren er bekendtgørelsen allerede sat i søen, og når politikerne har godkendt den, kan den sendes til høring. Det forventes at ske indenfor den næste uges tid.

Målet er, at bekendtgørelsen skal være trådt i kraft til hummersæsonen næste år.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.