Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minkavlere ramt som terrorofre

Minkavleres psykiske reaktioner efter tvangsnedlukningen af minkerhvervet kan sammenlignes med dem, som personer kan opleve efter en alvorlig ulykke eller et terrorangreb, siger Jan Mainz, leder af Region Nordjyllands psykosociale kriseberedskab.

De nordjyske minkavlere var blandt de allerførste, der oplevede coronavirussens forbandelser - og senere også dem, den kom til at ramme allerhårdest. Et helt erhverv blev tvangsnedlukket. En situation, hvor minkavlerne psykisk kan være ramt på samme måde, som når personer har været udsat for et terrorangreb, siger lederen af Regions Nordjyllands psykosociale kriseberedskab.

Der burde være travlt på familien Vinther Kristensens minkfarm i Hørby ved Hobro. Der er sæson for parring af de gemte avlsdyr, men i år er alle burene tomme for første gang i 36 år. For Olav Vinther Kristensen og sønnen Morten er stilheden en tilstand, der kræver tilvænning.

- Selv om jeg har vænnet mig til tanken om, at vi ikke skal parre mink i år, så er det faktisk noget man går og tænker en del over og bliver rørt af. Det har været en tilbagevendende begivenhed i hele mit liv, så det påvirker mig faktisk mere, end jeg havde regnet med, siger Morten Vinther Kristensen.

Jeg vil sammenligne det lidt med, når man mister sine forældre

Olav Vinther Kristensen, forhenværende minkavler, Hobro

Selv om minkfarmen ved Hobro nu står tom er der intet hastværk med at få den tømt for halm og gjort ren. Som en af de få blev den nemlig aldrig smittet med coronavirus, og derfor fik de lov til at pelse den sidste avl og sende skindene på auktion. Alligevel blev det oplevet som et overgreb, at alle dyrene skulle slås ihjel.

- Problemet er, at vi ikke selv har taget beslutningen og ikke har respekt for grundlaget beslutningen blev taget på. Der kommer sådan nogle små flashback, hvor man enten bliver sur og gal på politikerne, og på andre tider gør det bare ondt, siger Olav Vinther Kristensen.

Som at miste sine forældre

Længe inden gennemsnitsdanskeren havde lært at sige corona, oplevede minkbranchen virussens ødelæggende virkning.

Udbruddet startede i Kina, som er det land, danske minkavlere eksporterer klart mest til. Pludselig blev opkøberne fra Kina væk fra auktionerne.

- Vi var jo så uheldige, at inden vi blev ramt herhjemme blev vi ramt i Kina, da de lukkede ned. Det betød, at de første auktioner i København blev aflyst, så allerede i det tidlige forår 2020 fik vi et forvarsel om, at der ventede os et træls år, siger Morten Vinther Kristensen.

Det skulle vise sig at coronavirussen blev skæbnesvanger for minkbranchen. De små pelsdyr blev nemlig hurtigt smittet med Covid 19, da pandemien nåede til Danmark. Det fik regeringen til d. 4. november at beordre alle mink i Danmark slået ihjel. En beslutning, der på et øjeblik lagde generationers avlsarbejde i ruiner, og udslettede tusinder af familiers livsværk.

Olav Vinther Kristensen oplevede det som et voldsomt indgreb i familiens liv.

- Jeg vil sammenligne det lidt med, at jeg i løbet af få år mistede begge mine forældre. Følelsen af, at noget aldrig kommer igen. Du kommer ikke til at se det igen, og du kan heller ikke engang gå over til naboen og opleve det igen. Du kan ingenting. Det er væk!, siger Olav Vinther Kristensen.

Nogen reagerer med voldsom vrede, andre reagerer med at de trækker sig ind i sig selv

Jan Mainz, direktør, Kvalitet og Patientforløb, Psykiatrien i Region Nordjylland

Krisehjælp til avlere

I samarbejde med landbrugsorganisationerne og pelsdyrbranchen stillede Region Nordjylland krisehjælp til rådighed for de ramte i minkerhvervet. Lederen af det psykosociale beredskab Jan Mainz, direktør for Kvalitet og Patientforløb ved Psykiatrien i Region Nordjylland tøver ikke med at sammenligne minkavlernes situation med ofre for de voldsomste oplevelser:

- Noget af det, der går igen hos de ramte kan være koncentrationsbesvær. Det kan være hukommelsesbesvær, men også nogle fysiske symptomer i form af især søvnproblemer. Flere har også oplevet pludselige opvågninger om natten eller svedeture og hjertebanken. Man kan sammenligne det med at komme ud for et alvorligt trafikuheld, et drab eller selvmord blandt en nært pårørende eller endda en terroraktion, siger Jan Mainz.

Region Nordjyllands psykosociale beredskab har foreløbigt ydet krisehjælp til 25 nordjyske familier, men Jan Mainz er ikke i tvivl om, at mange flere kunne have brug for hjælp.

- Jeg er overbevist om, at der gemmer sig et stort mørketal i gruppen af minkavlere. Der kan være tale om ligeså mange, der har brug for hjælp, som dem vi allerede har været i kontakt med. Vi har heldigvis haft et godt samarbejde med landbrugsorganisationerne og pelsdyrforeningerne, hvor vi også har deltaget på deres store møder med minkavlerne, så vores hjælp har været let at få adgang til, siger Jan Mainz.

Det værste har været den respektløshed, som man har behandlet minkavlerne med

Olav Vinther Kristensen, forhenværende minkavler, Hobro

Svært at nå ind til landmænd

Ifølge Jan Mainz er især landmænd, som minkerhvervet er en del af, en svær gruppe at komme i kontakt med, når der er behov for krisehjælp, netop fordi der typisk er tale om robuste mænd i 50-års alderen eller endnu ældre. Alligevel skal man være opmærksom på en række symptomer, der er kroppens eget advarselssystem på, at der er behov for handling.

- Nogen reagerer med voldsom vrede, andre reagerer med at de trækker sig ind i sig selv som en form for apati. Nogen vil komme med meget stærke følelsesudbrud. Det er helt normale reaktioner, som betyder at du befinder dig i en ekstraordinært presset situation, siger Jan Mainz.

Olav Vinther Kristensen og hans søn Morten har ikke haft behov for krisehjælp, men de genkender alligevel symptomerne på ekstremt stres. Selv om de mentalt er afklarede med en fremtid uden mink er der alligevel til stadighed minder og indtryk, der banker på.

- Vi var selvfølgelig mest påvirkede i november måned, da det hele stod på, men vi prøver også bevidst at se fremad, men på den anden side er der også ting, der stadig ligger og rumsterer og som der let kan blive revet op i igen, siger Morten Vinther Kristensen, der har et job som ingeniør, at falde tilbage på.

Hans far Olav er også afklaret, men til gengæld også desillusioneret. Han har mistet troen på Staten og systemet, som har taget hans livsværk fra ham.

- Det værste har været den respektløshed, som man har behandlet minkavlerne med og også deres dyr. Jeg glemmer aldrig billederne af mink, der var smidt ud som affald og bare lå og rådnede op. Det synes jeg, var et stort overgreb.

- Vi har haft lejlighed til at sætte ord på vores følelser i flere medier, og det tror jeg faktisk har hjulpet os, som en form for terapi, siger Olav Vinther Kristensen.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.