Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minkavlere ramt som terrorofre

Minkavleres psykiske reaktioner efter tvangsnedlukningen af minkerhvervet kan sammenlignes med dem, som personer kan opleve efter en alvorlig ulykke eller et terrorangreb, siger Jan Mainz, leder af Region Nordjyllands psykosociale kriseberedskab.

De nordjyske minkavlere var blandt de allerførste, der oplevede coronavirussens forbandelser - og senere også dem, den kom til at ramme allerhårdest. Et helt erhverv blev tvangsnedlukket. En situation, hvor minkavlerne psykisk kan være ramt på samme måde, som når personer har været udsat for et terrorangreb, siger lederen af Regions Nordjyllands psykosociale kriseberedskab.

Der burde være travlt på familien Vinther Kristensens minkfarm i Hørby ved Hobro. Der er sæson for parring af de gemte avlsdyr, men i år er alle burene tomme for første gang i 36 år. For Olav Vinther Kristensen og sønnen Morten er stilheden en tilstand, der kræver tilvænning.

- Selv om jeg har vænnet mig til tanken om, at vi ikke skal parre mink i år, så er det faktisk noget man går og tænker en del over og bliver rørt af. Det har været en tilbagevendende begivenhed i hele mit liv, så det påvirker mig faktisk mere, end jeg havde regnet med, siger Morten Vinther Kristensen.

Jeg vil sammenligne det lidt med, når man mister sine forældre

Olav Vinther Kristensen, forhenværende minkavler, Hobro

Selv om minkfarmen ved Hobro nu står tom er der intet hastværk med at få den tømt for halm og gjort ren. Som en af de få blev den nemlig aldrig smittet med coronavirus, og derfor fik de lov til at pelse den sidste avl og sende skindene på auktion. Alligevel blev det oplevet som et overgreb, at alle dyrene skulle slås ihjel.

- Problemet er, at vi ikke selv har taget beslutningen og ikke har respekt for grundlaget beslutningen blev taget på. Der kommer sådan nogle små flashback, hvor man enten bliver sur og gal på politikerne, og på andre tider gør det bare ondt, siger Olav Vinther Kristensen.

Som at miste sine forældre

Længe inden gennemsnitsdanskeren havde lært at sige corona, oplevede minkbranchen virussens ødelæggende virkning.

Udbruddet startede i Kina, som er det land, danske minkavlere eksporterer klart mest til. Pludselig blev opkøberne fra Kina væk fra auktionerne.

- Vi var jo så uheldige, at inden vi blev ramt herhjemme blev vi ramt i Kina, da de lukkede ned. Det betød, at de første auktioner i København blev aflyst, så allerede i det tidlige forår 2020 fik vi et forvarsel om, at der ventede os et træls år, siger Morten Vinther Kristensen.

Det skulle vise sig at coronavirussen blev skæbnesvanger for minkbranchen. De små pelsdyr blev nemlig hurtigt smittet med Covid 19, da pandemien nåede til Danmark. Det fik regeringen til d. 4. november at beordre alle mink i Danmark slået ihjel. En beslutning, der på et øjeblik lagde generationers avlsarbejde i ruiner, og udslettede tusinder af familiers livsværk.

Olav Vinther Kristensen oplevede det som et voldsomt indgreb i familiens liv.

- Jeg vil sammenligne det lidt med, at jeg i løbet af få år mistede begge mine forældre. Følelsen af, at noget aldrig kommer igen. Du kommer ikke til at se det igen, og du kan heller ikke engang gå over til naboen og opleve det igen. Du kan ingenting. Det er væk!, siger Olav Vinther Kristensen.

Nogen reagerer med voldsom vrede, andre reagerer med at de trækker sig ind i sig selv

Jan Mainz, direktør, Kvalitet og Patientforløb, Psykiatrien i Region Nordjylland

Krisehjælp til avlere

I samarbejde med landbrugsorganisationerne og pelsdyrbranchen stillede Region Nordjylland krisehjælp til rådighed for de ramte i minkerhvervet. Lederen af det psykosociale beredskab Jan Mainz, direktør for Kvalitet og Patientforløb ved Psykiatrien i Region Nordjylland tøver ikke med at sammenligne minkavlernes situation med ofre for de voldsomste oplevelser:

- Noget af det, der går igen hos de ramte kan være koncentrationsbesvær. Det kan være hukommelsesbesvær, men også nogle fysiske symptomer i form af især søvnproblemer. Flere har også oplevet pludselige opvågninger om natten eller svedeture og hjertebanken. Man kan sammenligne det med at komme ud for et alvorligt trafikuheld, et drab eller selvmord blandt en nært pårørende eller endda en terroraktion, siger Jan Mainz.

Region Nordjyllands psykosociale beredskab har foreløbigt ydet krisehjælp til 25 nordjyske familier, men Jan Mainz er ikke i tvivl om, at mange flere kunne have brug for hjælp.

- Jeg er overbevist om, at der gemmer sig et stort mørketal i gruppen af minkavlere. Der kan være tale om ligeså mange, der har brug for hjælp, som dem vi allerede har været i kontakt med. Vi har heldigvis haft et godt samarbejde med landbrugsorganisationerne og pelsdyrforeningerne, hvor vi også har deltaget på deres store møder med minkavlerne, så vores hjælp har været let at få adgang til, siger Jan Mainz.

Det værste har været den respektløshed, som man har behandlet minkavlerne med

Olav Vinther Kristensen, forhenværende minkavler, Hobro

Svært at nå ind til landmænd

Ifølge Jan Mainz er især landmænd, som minkerhvervet er en del af, en svær gruppe at komme i kontakt med, når der er behov for krisehjælp, netop fordi der typisk er tale om robuste mænd i 50-års alderen eller endnu ældre. Alligevel skal man være opmærksom på en række symptomer, der er kroppens eget advarselssystem på, at der er behov for handling.

- Nogen reagerer med voldsom vrede, andre reagerer med at de trækker sig ind i sig selv som en form for apati. Nogen vil komme med meget stærke følelsesudbrud. Det er helt normale reaktioner, som betyder at du befinder dig i en ekstraordinært presset situation, siger Jan Mainz.

Olav Vinther Kristensen og hans søn Morten har ikke haft behov for krisehjælp, men de genkender alligevel symptomerne på ekstremt stres. Selv om de mentalt er afklarede med en fremtid uden mink er der alligevel til stadighed minder og indtryk, der banker på.

- Vi var selvfølgelig mest påvirkede i november måned, da det hele stod på, men vi prøver også bevidst at se fremad, men på den anden side er der også ting, der stadig ligger og rumsterer og som der let kan blive revet op i igen, siger Morten Vinther Kristensen, der har et job som ingeniør, at falde tilbage på.

Hans far Olav er også afklaret, men til gengæld også desillusioneret. Han har mistet troen på Staten og systemet, som har taget hans livsværk fra ham.

- Det værste har været den respektløshed, som man har behandlet minkavlerne med og også deres dyr. Jeg glemmer aldrig billederne af mink, der var smidt ud som affald og bare lå og rådnede op. Det synes jeg, var et stort overgreb.

- Vi har haft lejlighed til at sætte ord på vores følelser i flere medier, og det tror jeg faktisk har hjulpet os, som en form for terapi, siger Olav Vinther Kristensen.


Niels Lynggaard Sørensen og Ole Poulsen har selv hver deres tejner, som de lægger ud tre dage før, de skal hentes ind. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Fiskere kalder det dyrplageri: - Fjorden er tæppebombet med bøjer

Fra søndag er det igen tilladt at lande hummere, men der har ligget adskillige fælder i fjorden i august.

Nu kan du igen få friskfangede hummere på dit middagsbord. For fra søndag må man igen lande hummere.

Men da fritidsfiskerne Ole Poulsen og Niels Lynggaard Sørensen sejlede ud på Limfjorden torsdag stak den ene bøje efter den anden allerede op fra den næsten flade fjord for at markere, at der var tejner til at fange hummere nogle meter under.

- Det er jo næsten en hel jungle af bøjer. De steder, hvor der er stenrev i fjorden, er der tæppebombet med bøjer, siger Ole Poulsen.

I juli og august er hummerne fredede, men gennem hele august har man kunnet finde hummertejner i fjorden.

Se her, hvordan hummertejnerne virker:

- Jeg har set, at man satte dem 12. august, og de må først ilandbringes første september. Det er 19 dage. Og så kan der jo ske det, at den første september blæser det i 5-6 dage, så man ikke kan komme ud. Det er i min optik dyrplageri, at de skal sidde der så lang tid, siger Ole Poulsen.

Og det er faktisk ikke ulovligt at sætte tejnerne ud og dermed fange hummerne, så længe man ikke henter hummerne ind.

- Det er helt grotesk. De får jo ingen mad, og de begynder at spise hinanden, siger Ole Poulsen.

Se indslaget her:

Der er opbakning at hente hos socialdemokratiets fiskeriordfører, Bjarne Laustsen. Han synes heller ikke, at reglerne giver meget mening.

- Det er fuldstændig tudetosset. Det er det, for det er jo ganske uhensigtsmæssigt, at man begynder at sætte tejnerne ud, før man kan begynde at lande hummerne. Og derfor er det jo et spørgsmål om dyrevelfærd. Vi kan jo ikke have hummerne til at sidde dernede i dagevis eller ugevis, før de kan landes, siger Bjarne Laustsen.

Handler om at få de gode pladser

De to fritidsfiskere har selv en tommelfingerregel om maksimalt at lade tejnerne ligge i tre dage.

- Grådighed kender jo ingen grænse. Jeg tænker, at folk burde opføre sig ordentligt, men de er jo bange for, at de ikke får en ordentlig plads, siger Niels Lynggaard Sørensen, der foruden fritidsfisker også er biolog.

Ifølge de to er der på andre områder regler, der beskytter dyrene bedre. De nævner for eksempel ål, som ikke var fredet, men det var ikke tilladt at bruge redskaberne, som man fangede ålene med.

- Vi arbejder på at få lavet reglen sådan, at du først må sætte tejner ud første september.

Og der er håb forude for en lovændring.

- Vi er på vej med en ny hummerbekendtgørelse, hvor der bliver sammenhæng imellem, når fredningsperioden ophører. Så kan man begynde at sætte tejnerne ud der - og ikke før, siger Bjarne Laustsen.

I følge fiskeriordføreren er bekendtgørelsen allerede sat i søen, og når politikerne har godkendt den, kan den sendes til høring. Det forventes at ske indenfor den næste uges tid.

Målet er, at bekendtgørelsen skal være trådt i kraft til hummersæsonen næste år.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.