27 aktivitetscentre for handicappede i Aalborg lukker ned
Foto: TV2/Nord
Alle aktivitetstilbud på handicapområdet i Aalborg Kommune lukker fra torsdag morgen og indtil videre marts måned ud.
Ældre- og Handicapforvaltningens ledelse har besluttet at lukke alle aktivitetstilbud på 27 lokationer.
Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning tager nu yderligere skridt til at undgå spredning af coronavirus.
- I dag har Ældre- og Handicapforvaltningens ledelse besluttet at lukke alle aktivitetstilbud på handicapområdet fra torsdag morgen og indtil videre marts måned ud, oplyser kommunikationskonsulent Anna Kristine Mollerup fra direktørens sekretariat i Ældre og Handicapforvaltningen til TV2 Nord.
Lukningen omfatter 27 aktivitetstilbud, som pt har tilknyttet i alt 541 borgere med forskellige handicaps og psykiske lidelser. Tilbuddene ligger alle placeret i Aalborg, Nørresundby og Vodskov.
- Det er tiltag, som påvirker rigtigt mange ældre og mennesker med handicap her i kommunen, og vi indfører dagligt nye tiltag.
Derfor opfordres borgere til at holde øje Aalborg Kommunes hjemmeside, der bliver løbende opdateret.
Her er den fulde liste over de aktivitetstilbud, der bliver lukket fra torsdag morgen:
- Værkstedet Hammer Bakker
- Marco Polo
- Gartneriet
- Ålykke, produktion
- Hviddalen, Døve
- Virkelyst, Dagcenter
- Perlen
- Døves Kulturcenter
- Lejbjergcentret
- Dagsyren
- Bageriet Vestergaarden
- Kraftværket
- Hesteskoen
- Butik-Caféen
- Hesteskoens åbne tilbud
- Butik-Caféens åben tilbud
- Det Gule Hus
- Klub Onside
- Sindklubben
- Idræts- og Kulturtilbuddet
- Kildehuset
- Dagtilbud, Væksthuset
- Værkstedet, Væksthuset
- STU, Væksthuset
- Café Studievej
- Dagcenter, Behandlingscentret HB