Foto: Pressefoto - AAU

Aalborg-professor i spidsen for corona-indsats: Analyserer virus så spredning kan spores

Et nordjysk forskningsprojekt skulle egentlig kortlægge alle bakterier i Danmark. Nu bruges udstyr og forskeres ekspertise på at analysere coronavirus.

Professor Mads Albertsens projekt "Microflora Danica", der har til formål at identificere alle bakterier i Danmark var egentlig - ligesom store dele af Danmark i øvrigt - sat på pause, men nu kører det igen på fuld kraft. Hele forskerholdets fokus er bare flyttet fra bakterier og over på coronavirus.

Nu skal de nemlig til at forske i coronavirussens arvemateriale - det man kalder genomer. Formålet er at holde styr på, hvordan den spreder sig - og hvor den kommer fra.

- Coronavirus ændrer hurtigt genetisk kode. Det gør det vanskeligt at udvikle vacciner. På den anden side betyder det, at vi gennem DNA-analyser af coronavirussens genomer kan følge, hvordan virus spreder sig, udtaler professor MSO Mads Albertsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Han suppleres af Anders Formsgaard fra Statens Seruminstitut, der sammen med Hvidovre Hospital er Aalborg Universitets corona-projekt:

 Hvis nye genomer fra coronavirus er løbende tilgængelige for sundhedsmyndighederne og kobles med kliniske og epidemiologiske oplysninger, giver de mulighed for at identificere introduktion af virus fra udlandet og mulige smitteveje i samfundet og på hospitaler, udtaler Formsgaard, der er professor og virusforsker. 

Mads Albertsen og hans forskerkolleger vil analysere coronavirus - det gule på billedet - for at spore og stoppe smitteveje. Handout Foto: National Institutes of Health / AFP / Ritzau Scanpix

Fondsmidler blev omdirigeret

Projektet Microflora Danica som Mads Albertsen og hans team arbejdede på, inden coronaepidemien lukkede store dele af Danmark ned, er finansieret med 30 millioner kroner af Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden) så da ideen om at skifte fokus fra bakterier til coronavirus kom, skulle forskerne lige spørge fonden til råds. Og de var heldigvis med på ideen.

- Vi fik etableret kontakt til Hvidovre hospital, Statens Seruminstitut og Aalborg Universitetshospital. Herefter godkendte Rektor for Aalborg Universitet, at vi åbnede begrænset aktivitet i laboratoriet, og vi fik grønt lys fra fonden til midlertidigt at omdirigere alle penge og personer fra Microflora Danica projektet. Så med dags varsel havde vi et team på ti personer, der nu arbejder på fuld tid med projektet, udtaler professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet i pressemeddelelsen.

03:09

Et nordjysk forskningsprojekt skulle egentlig kortlægge alle bakterier i Danmark. Nu bruges udstyr og forskernes ekspertise på at analysere coronavirus.

Luk video

Ja Poul Due Jensens Fond har faktisk givet grønt lyst til at alle de projekter, de støtter i øjeblikket, retter deres fokus på coronavirus:

- Da det stod klart for os, hvor omfattende skadevirkningerne af corona-epidemien vil blive, skrev vi straks ud til alle vores bevillingsmodtagere og opfordrede dem til at dreje deres aktiviteter i retning af corona-bekæmpelse. Mads Albertsen og hans kolleger var allerede i gang, og det kan vi kun bakke op omfortæller fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted.

Fakta: Sporing kan måske stoppe smittespredning

Når en ny virus kaster sig over menneskeheden, kan den være særdeles dødelig. Mæslinger, influenza og andre smitsomme sygdomme slog en stor del af menneskeheden ihjel i første runde. Men da levende mennesker smitter bedre end døde, har virus normalt behov for at udvikle sig i retning af mindre dødelighed for at overleve på sigt.

 

Den aktuelle coronavirus har fundet et smart trick - nemlig at smitte via raske smittebærere. Derfor har den ikke nødvendigvis behov for at udvikle sig i en mildere retning med mindre dødelighed.

 

Virus udvikler sig fra vært til vært. Det tager derfor ikke lang tid for den at gennemgå flere generationer i udvikling. Ved at følge virusspredning, smittekæder og den genetiske udvikling kan forskerne måske bidrage til, at vi kan sætte mere effektivt ind over for smittespredning.

 

Processen med at analysere ændringerne i virusgenomer kaldes sekventering og består i at bestemme rækkefølgen af bogstaver i den generiske kode. Ved at sammenligne ændringer i den generiske kode mellem virus fra forskellige patienter kan der laves et stamtræ for virus.

 

-  Sekventering er en af hjørnestenene i molekylær diagnostik og gennem dette projekt bringer vi vores erfaringer fra personlig medicin i spil til at prøve at forstå, om der er en sammenhæng mellem forskellige varianter af virus og deres påvirkning af patienterne, udtaler overlæge, Henrik Krarup, leder af Afdeling for Molekylær Diagnostik på Aalborg Universitetshospital.

 

Kilde: Aalborg Universitet