Corona blandt personale: Elever sendes hjem fra Læsø Skole

En rengøringsmedarbejder er konstateret positiv, så de store elever sendes hjem fra tirsdag.

Skoleleder Anne-Mette Reeckman har i dag sendt en besked ud til forældrene til børn på Læsø Skole om, at der er konstateret coronasmitte på skolen.

- En medarbejder blandt skolens rengøringspersonale er testet positiv for COVID-19. Det betyder, at det øvrige rengøringspersonale er gået i selvisolation og skal testes, fortæller hun til TV2 Nord.

Det betyder umiddelbart ikke noget for skoledagen mandag, hvor alle elever skal møde til normal undervisning. Men fra tirsdag skal 6. til 9.-klasserne blive hjemme og modtage fjernundervisning.

- Skolen er rengjort fredag og klar til skoledag mandag. Men vi er et lille ø-samfund, og det er ikke nemt så hurtigt at støve rengøringspersonale op herovre, så derfor er vi nødt til at sende de store elever hjem, til vi har testsvar på det øvrige rengøringspersonale.

Skolelederen maner derfor til ro i beskeden til forældrene på Aula og forsikrer dem, at der ikke er smitterisiko ved at møde op i skole, lyder det i beskeden.

- Det er simpelthen et praktisk problem, vi skal have løst og fundet noget mere rengøringspersonale, indtil vi har negative testsvar fra det øvrige rengøringspersonale. Skulle de gå hen og også være smittede, så er det en anden situation, siger skoleleder Anne-Mette Reeckman. 

 

 

 

 


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland