Coronakrisen fik direktøren til at opsige kontoret: Nu skal medarbejderne arbejde hjemme

Medarbejderne i en virksomhed i Aalborg skal nu arbejde hjemmefra permanent. Erfaringerne med hjemmearbejdsplads under corona-krisen har været så positive at virksomheden har lukket sit kontor. En arbejdsmarkedsforsker mener, det er en dårlig ide.

Morten Dalum er direktør i softwarevirksomheden Acadal i Aalborg. Hjemme i privaten holder han møde med sine to danske medarbejdere. Online naturligvis.

- Allerede inden corona-krisen havde vi tænkt på at begynde at arbejde hjemme. Jeg er helt sikker på at det bliver fremtiden på flere arbejdspladser, siger Morten Dalum.

Og det gør det i hvert fald for Acadal. Det kontorfællesskab, der før coronakrisen var firmaets base er opsagt og nu skal alle medarbejdere - tre i Danmark og tre i Ukraine - arbejde hjemme.

Giver fokuseret arbejdstid

Indtil videre er medarbejderne glade for at arbejde hjemmefra:

- Du kan få noget fokuseret og dedikeret arbejdstid uden forstyrrelser, som man jo får når man arbejder med andre mennesker på et kontor. Det er en af de allerstørste fordele ved det her, siger Søren Vasø Hansen, der arbejder med markedsføring hos Acadal.

Artiklen fortsætter under billedet..

Søren Vasø Hansen mener, man får mere fokuseret arbejdstid ud af hjemmearbejde.
Søren Vasø Hansen mener, man får mere fokuseret arbejdstid ud af hjemmearbejde.
Foto: Jesper Bo Winther

For virksomheden giver hjemmearbejdspladser også en fordel når det kommer til rekruttering. Pludselig bliver det muligt at finde medarbejdere langvejs fra - for de nye medarebejdere skal jo bare arbejde hjemmefra.

- I forhold til den talentpool vi skal hente ind er vi ikke geografisk begrænset i forhold til hvor vores kontor ligger, siger direktør Morten Dalum og fortsætter:

- I næste uge har vi en samtale med en medarbejder, der bor 2,5 times kørsel herfra.

Det grænseløse arbejde

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener at permanente hjemmearbejdspladser er en rigtig dårlig ide. Ved hjemmearbejde kan grænsen mellem arbejde og fritid flyde sammen, og det mener han er en farlig glidebane.

- Ulemperne ved at arbejde hjemmefra er for det første at arbejdsgiveren kan presse dig til at arbejde mere. Det er grænseløst arbejde for arbejdsgiveren kan jo se om opgaven bliver løst eller ej, og så bliver der lagt flere opgaver ind på dig. Derfor ender det med, at du presser dig selv uden at du selv tænker over det. Så arbejder du måske også når børnene er lagt i seng, siger Henning Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen er ikke begejstret for hjemmearbejde som en permanent ordning.
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen er ikke begejstret for hjemmearbejde som en permanent ordning.
Foto: Jesper Bo Winther

Morten Dalum erkender at det er en udfordring at arbejdsliv og fritid flyder sammen, men han mener at der er mange potentielle medarbejdere, der har lyst til at arbejde et sted, hvor de har stor indflydelse på deres egen arbejdstid, og hvor arbejdet ikke behøver at være fra 8-16.

- Man skal være dygtig til det her med at sige: Hvornår er man på arbejde og hvornår holder man fri? Man skal kunne koble fra. Der har vi jo også som ledere og virksomhed et ansvar for at vores medarbejdere kan håndtere det, siger Morten Dalum.

quote Allerede inden corona-krisen havde vi tænkt på at begynde at arbejde hjemme. Jeg er helt sikker på at det bliver fremtiden på flere arbejdspladser.

Morten Dalum, Direktør, Acadal

Det sociale liv på arbejdspladsen er vigtigt

Når Morten Dalum holder kaffepause, så møder han ikke nogen ved kaffemaskinen. Han må finde andre måder at være social med sine ansatte. Derfor holde de nogen gange møder på en café i byen.

- Det sociale er vigtigt på en arbejdsplads. Efter coronaen så skal vi have alle medarbejderne her hjem, og så tænder vi op i grillen. Ikke bare en gang men flere gange, siger Morten Dalum.

Morten Dalum tror at flere virksomheder vil forsøge sig med at lade medarbejderne arbejde hjemme. Blandt andet har det sociale medie Twitter netop meldt ud, at deres medarbejdere får mulighed for at arbejde hjemme, hvis de selv vil. Henning Jørgensen tror ikke på at det bliver en succes - heller ikke hos Acadal.

- De undervurderer hvor vigtigt det sociale er på en arbejdsplads. Det er ikke en virksomhed jeg tror, der overlever fem år frem i tiden, siger Henning Jørgensen.

Hos Acadal glæder de sig til at modbevise arbejdsmarkedsforskerens spådom.

- Jeg synes han er ekstremt gammeldagstænkende. Jeg er 100 procent overbevist om at det er den her vej markedet går, siger Søren Vasø Hansen fra sin hjemmearbejdsplads.

Medarbejderne hos Acadal er lige nu kun sociale, når de holder online videomøde. Direktør Morten Dalum garanterer dog flere grillfester når coronakrisen er overstået.
Medarbejderne hos Acadal er lige nu kun sociale, når de holder online videomøde. Direktør Morten Dalum garanterer dog flere grillfester når coronakrisen er overstået.
Foto: Jesper Bo Winther

Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland