I år kan vi tage den helt med ro, fortæller professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen.
Du kan se hele interviewet med Henrik Nielsen i aften klokken 19.50 på TV2 Nord Salto – eller allerede nu i playeren nederst i artiklen.
Den 1. februar i år kunne alle danskere ånde lettet op, da de sidste coronarestriktioner forsvandt. Forud var gået to år med restriktioner, nedlukninger, håndsprit, afstand og albuehilsner.
Men i disse dage, mens nedtællingen til jul er godt i gang, synes de forgangne to år med aflyste arrangementer på stribe og tusindvis af coronapodninger langt væk i hukommelsen.
Og der kan vi med sindsro lade dem blive.
Jo flere i samfundet, der har været igennem den samme infektion, jo flere vil være immune og beskyttede
- Siden 1. februar har vi jo levet efter almindelige adfærdsregler igen – uden nogen særlige hensyn eller restriktioner. Og erfaringen er, at det er gået rigtig godt. Så det mener jeg, at vi fint kan fortsætte med, fortæller Henrik Nielsen, professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Henrik Nielsen er gæst i denne uges Indblik, hvor vi undersøger status for coronavirus lige nu og blandt andet spørger, om vi skal være bekymrede over den massive smitte i Kina? Og kommer vi til at skulle slås med nye corona-varianter?
Kodeordet er immunitet
Spørger man Henrik Nielsen, kan vi dog tage den med ro. Den korte forklaring på hvorfor, kan opsummeres med et enkelt ord:
Flokimmunitet.
- Jo flere i samfundet, der har været igennem den samme infektion, jo flere vil være immune og beskyttede – i hvert fald i en periode – og dermed ikke modtagelige (for en infektion, red.). Og når man så opbygger en befolkning, hvor der bliver færre og færre, som stadigvæk er modtagelige, så når man et punkt, hvor virus ikke kan finde smittekæder. Og så forsvinder epidemien, forklarer han.
Samtidig påpeger Henrik Nielsen dog, at selvom den danske befolknings flokimmunitet er høj, bør vi stadig være opmærksomme på, hvordan coronavirus udvikler sig rundt om i verden. Eksempelvis er Kina lige nu ramt af høj smitte og massive nedlukninger.
- På den korte bane mener jeg ikke, at der er noget at bekymre sig over for den danske befolkning. Men principielt er det sådan, at vi i Danmark ikke kan isolere os fra smitsomme sygdomme fra resten af verden, siger Henrik Nielsen og uddyber:
- Det, der kan ske med coronavirus, er, at den forandrer sig trinvis. Det er det, som vi kalder varianter. Men det er ikke grundlæggende en ny virus. Så når vi er vaccineret eller har haft infektionen, er vi bredt set immune mod coronavirus, men ikke nødvendigvis helt beskyttet mod nye varianter. Vi er dog delvist beskyttet mod alvorlige konsekvenser.
Ny dansk vaccine på vej
Mens langt de fleste coronavaccinerede nordjyder har modtaget doser af vacciner fra Pfizer og Moderna, kan man i fremtiden også blive vaccineret med en dansk udviklet vaccine. I hvert fald hvis det går, som Henrik Nielsen håber.
Han står lige nu i spidsen for at teste vaccinen, som er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Universitet og medicinalfirmaet Bavarian Nordic. Testresultaterne peger blandt andet på, at den danske vaccine er mindre skrøbelig end de eksisterende vacciner, som skal opbevares ved temperaturer omkring 70 minusgrader.
- Der ser den danske vaccine ud til at være mere robust og holdbar, så den kan opbevares ved mere almindelige køleskabstemperaturer. Alene det er en stor fordel, fortæller Henrik Nielsen.
Hvis alt går efter planen, forventer han, at den danske vaccine kommer på markedet i løbet af 2024.
Se hele interviewet i Indblik herunder, eller download magasinet som podcast.
