Her kan du blive testet
Region Nordjyllands mobile testenheder er til stede i det nordjyske sommerland for at coronateste både turister og lokale. Se her hvor du kan blive testet i næste uge.
Region Nordjyllands mobile testenheder er til stede i det nordjyske sommerland for at coronateste både turister og lokale. Se her hvor du kan blive testet i næste uge.
Opgaven udføres for det statslige Testcenter Danmark, og det er en opgave, der er blevet varetaget hele sommeren rundt om i landsdelen.
Alle personer over 12 år uden symptomer kan blive testet uden forudgående henvisning eller tidsbestilling.
Udover de mobile testenheder har Testcenter Danmark etableret tre faste teststeder i Region Nordjylland, hvor alle over 12 år uden symptomer kan blive testet. Her skal man imidlertid bestille tid på forhånd på www.coronaprover.dk
De faste teststeder er placeret ved Aalborg Kaserner i Nørresundby, Hjørring Kaserne og ved Thisted Havn.
Hvis man har symptomer på corona, skal man have en henvisning fra sin læge til at blive testet på et af regionens hospitaler. Det samme gælder for børn under 12 år både med og uden symptomer.
Selv om ferietiden for mange er ved slut, fortsætter Region Nordjylland også efter næste uge den mobile testindsats. Der testes fortsat rundt omkring i regionen, ved grænserne for indrejse fra udlandet – det vil sige ved færgehavnene i Frederikshavn og Hirtshals og i Aalborg Lufthavn. De mobile testenheder vil også løbende blive sat ind, hvis der kommer lokale udbrud med stigende smittetryk.
I uge 34 er testenhederne følgende steder:
Blokhus: 17. august kl. 9-15, Blokhus Turistbureau, Springvandstorvet 4, Blokhus
Skallerup: 17. august kl. 9-15, Skallerup Seaside Resort, Nordre Klitvej 21, Hjørring
Hirtshals: 18. august kl. 10-15, Hirtshals Havn, Havnegade 26, Hirtshals
Skagen: 19. august kl. 9-15, Skagen Rådhus, Sct. Laurentii Vej 87, Skagen
Læsø: 20. august kl. 13.30-18, Byrum Hovedgade 56, Læsø
Aalborg Lufthavn: 17. og 18. august kl. 11-13 og kl. 16.15-17.30, 19. og 21. august kl. 11-14 og kl. 16.15-17.30, 20. august kl. 11-14 og kl. 15.15-17.30, Ny Lufthavnsvej 100, Nørresundby