Ishockey-fans køber støttebilletter i massevis

Spredningen af coronavirussen betød et stop for Metal Ligaen i utide - og lige inden slutspillet, hvor flest indtægter strømmer ind i klubbernes kasser. Derfor sælger klubberne nu støttebilleter - og dem har de nordjyske fans taget godt imod.

Lige under 2.000 billetter er indtil videre blevet solgt til fans af Aalborg Pirates. Det er ikke billetter til en egentlig ishockeykamp, men støttebilletter. 

- Vi synes, at de her støttebilletter er en sjov ting, som kan hjælpe i en svær tid - alle er pressede lige nu - og vores trofaste fans har taget godt imod det, fortæller den kommende direktør ved Aalborg Pirates, Morten Secher. 

Han håber på, at klubben kan sælge 6.666 billeter - svarende til en udsolgt hal. Det vil betyde en indtægt på cirka en million kroner. Men det er ikke nok til at gøre det ud for den indtjening, som slutspillet ville have kastet af sig, hvis ikke det havde været for coronavirussen. 

- Nej, det er ikke i nærheden af, hvad vi mister. Men der er ingen tvivl om, at det er en kærkommen hjælp, og opmærksomheden bekræfter os i, at Aalborg Pirates er noget, folk gerne vil. Vi er ikke bekymrede for fremtiden, men det kan sætte nogle dybe spor i forhold til, hvad der skal ske i fremtiden. 

Fællesskabet skal stå sin prøve

Også i Frederikshavn går det godt med salget af støttebilletter. White Hawks har indtil videre solgt 450. Her er salget af støttebilletter med til at sikre, at klubben også i den kommende sæson har råd til at råde over en trup, som kan blande sig i top 4. Det skriver Kanal Frederikshavn. 

- Frederikshavn White Hawks skal også i fremtiden være en afgørende faktor i dansk ishockey, og derfor appellerer vi nu til alle sponsorer og fans af klubben. Det er svære tider, men det er nu, fællesskabet skal stå sin prøve, siger Sales Manager René Jørgensen.

Blandt alle, som støtter op om initiativet, trækkes der lod om sæsonkort og originale spilletrøjer.

 


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland