Lang kø i Aars for at blive corona-testet

Flere hundrede borgere i Vesthimmerland Kommune har i dag ladet sig corona-teste i Aars af Region Nordjyllands mobile testenhed.

Den mobile testenhed fra Region Nordjylland er blevet sendt akut til Aars, da kommunen lige nu har landets højeste smittetryk. Lige fra morgenstunden var fremmødet enormt.

Da den mobile testenhed slog dørene op midt på Banegårdsvej i Aars klokken ni, stod der allerede 150 borgere, der ville testes. I de efterfølgende seks timer blev køen ikke kortere. Hele tiden stod der omkring 150 mennesker i kø.

- Vi var i Harzen i forrige uge, så når nu muligheden er der for at blive testet her i byen, er det det da bare med at benytte sig af det, siger Ingrid Møller fra Aars, til TV2 Nord, mens hun står i køen.

VIDEO: Mange borgere var onsdag mødt op for at blive testet. 

En omdiskuteret tur til Bornholm med Nilles Busrejser kan have medvirket til, at der i Vesthimmerlands Kommune den seneste uge er kommet yderligere 14 borgere til, der er smittet med corona-virus, så der nu er i alt 65 tilfælde. Det er landets højeste smittetryk.

- Det var ventet, at der ville dukke mange op i dag, når nu borgerne er blevet opfordret til at blive testet, siger Gustav Holck Normann, der er en af de fem medicinstuderende som arbejder i den mobile testenhed.

Det er Vesthimmerlands Kommune, der har været ude at opfordre borgerne til at blive testet. Nu hvor smittetrykket er så højt.

- Jeg er taknemmelig for, at der er så mange borgere, som har fulgt vores opfordring til at blive testet i dag. Jo flere, der bliver testet, desto nemmere kan vi få et overblik over smittetrykket, sige Anne Krøjer, der er direktør i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune.

Med den store interesse for at blive testet i Aars onsdag, vil kommunen nu arbejde på at få den mobile testenhed hurtigst muligt til Aars igen.

Onsdag eftermiddag er det faldet på plads, at der vil blive mulighed for at blive testet igen søndag.

Det kommer til at foregå ved Messecenter Vesthimmerland.

 

 

 


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland