Opholdsforbud i Jomfru Ane Gade forlænges

Der bliver igen lukket ned tidligt i festgaden.

Nordjyllands Politi forlænger opholdsforbuddet i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Strænde i Aalborg frem til søndag den 27. september klokken 02.00 for at forhindre spredningen af coronavirus.

Forbuddet betyder konkret, at man i perioden torsdag d. 24. – søndag d. 27. september i tidsrummene mellem kl. 22 og 02 ikke må tage ophold i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde, dog må man gerne bevæge sig gennem området.

Stempler har tidligere givet adgang til barer - også efter klokken 23.
Stempler har tidligere givet adgang til barer - også efter klokken 23.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det kan koste en bøde på 2500 kroner, hvis man overtræder forbuddet.

- Opholdsforbuddet skal være med til at hindre, at gæster tager ophold i Jomfru Ane Gade, når serveringsstederne lukker kl. 22. Vi vil også i den kommende weekend være massivt til stede i og omkring Jomfru Ane Gade og påse, at opholdsforbuddet overholdes, siger vicepolitiinspektør Henrik Skals, der understreger, at politiets patruljer gerne går i dialog med borgere, hvis der opstår tvivlsspørgsmål om noget.

Politi på restauranter

Desuden vil politiet generelt patruljere mere intensivt i Aalborg og resten af Nordjylland og påse, at regler og retningslinjer efterleves.

- Især omkring weekender vil man kunne opleve mere politi i gadebilledet, og borgere vil kunne møde uniformeret politi inde på restaurationerne, hvor vi i højere grad vil lægge vejen forbi for at påse, at alt er i orden.

Forlængelsen af opholdsforbuddet træder formelt i kraft d. 24. september 2020 og gælder foreløbig indtil d. 30. september 2020, og det pågældende område vil være markeret med forbudsskilte.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland