Sognenedlukning er "godt, gedigent træls", siger borgmester

Vor Frelsers Sogn i det vestlige Aalborg er lukket ned i mindst en uge, og det ærgrer kommunens borgmester.

Vor Frelsers Sogn i det vestlige Aalborg nåede mandag over de tre grænseværdier, der er fastsat for automatisk nedlukning af sogne. Det betyder, at sognet er lukket ned i mindst en uge.

- Det er godt, gedigent træls, at det er sket. Det får en konsekvens i forhold til de børn og unge mennesker, der går på en uddannelse, og i forhold til fitnesscentre og en lang række foreninger, der ligger i området, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er borgmester i Aalborg Kommune.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan i vores kommune, for at få smitten banket ned, så der ikke er flere sogne, der skal følge efter, siger borgmesteren.

Kriterier for nedlukning

  • Mindst 500 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage
  • Mindst 20 smittede personer de seneste syv dage
  • Positivprocent på mindst 2,5 procent de seneste syv dage

Den automatiske sognenedlukning betyder, at en række uddannelsesinstitutioner, idrætsfaciliteter og foreninger må holde lukket i de kommende dage.

- Vi har en lang række indsatser i gang. Vi får blandt andet en masse testere ud på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, så vi kan få afsløret, hvis der er flere, der er smittet, siger Thomas Kastrup-Larsen.

For Vor Frelser Sogn omfatter nedlukningen

  • Sprogcenter Aalborg, Kastetvej /Strandvejen 35B
  • Privatskolen Sct. Mariæ Skole


Ungdoms- og voksenuddannelser:

  • Aalborg Handelsskole, Saxogade
  • Aalborg Handelsskole, Strandvejen
  • Daghøjskolen Fokus, Dannebrogsgade


Folkeoplysende foreninger:

  • Dansk Folkeparti Ungdom Aalborg (DFU)
  • DDS Aalborg Søspejdere
  • Frit Forum
  • Konservativ Ungdom i Aalborg
  • Liberal Alliance Ungdom Aalborg
  • Radikal Ungdom Nordjylland
  • Venstres Ungdom, Aalborg
  • Vestre Baadelaug
  • Ægir
  • Aalborg Dame Roklub
  • Aalborg Kajakklub
  • Aalborg Roklub
  • House Of Concrete Aalborg
  • Sct. Mariæ unge katolikker (SMUK)


Aftenskoler:

  • Fokus Folkeoplysning


§18 foreninger:

  • UFL - Unge for Ligeværd
  • Hovedspringet
  • Kommercielle fitnesscentre:
  • Fitness World, Dannebrogsgade
  • YogaHuset, Strandvejen


Flere sogne i Aalborg Kommune er i fare for at opfylde kriterierne for automatisk nedlukning, og hele kommunen kan også risikere at blive lukket ned.

- Der er andre sogne, der ligger tæt på grænsen, som vi skal forhindre bliver lukket ned. Der skal fokus på at holde smitten nede i Aalborg Kommune i den kommende tid, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Aalborg Kommune har et incidenstal på 152. Hvis en kommunes testkorrigerede incidens kommer over 250 den seneste uge, bliver kommunen automatisk lukket ned.


På billedet kan du se, hvilket område sognet strækker sig over: 

Vor Frelsers Sogns Vestbyen Aalborg
Foto: www.sogn.dk

Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland