Sygehus i Hjørring hårdt ramt: 44 ansatte er sendt hjem i corona-karantæne

Der er tale om læger, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale, der frygtes smittet med corona, efter de alle har været i kontakt med patient, som er testet positiv på Regionshospital Nordjylland i Hjørring.

Det slår direktør Henrik Larsen, direktør på Regionshospital Nordjylland, fast, efter han tirsdag har sendt hele 44 ansatte fra sygehuset i Hjørring hjem, da det har vist sig, at en alvorligt syg og plejekrævende patient er testet positiv for Covid-19.

Der er tale om fagpersonale inden for flere områder, der nu er hjemsendt i corona-karantæne.

- Det, der er det særlige og som gør, at det omhandler så mange mennesker, er, at patienten har haft kontakt med mange på sygehuset som følge af et kompliceret forløb, og vedkommende var i første omgang testet negativ, men en ny test viser i dag, at vedkommende er positiv i forbindelse med en ny coronatest, fortæller Henrik Larsen, sygehusdirektør, Regionshospital Nordjylland.
- Det, der er det særlige og som gør, at det omhandler så mange mennesker, er, at patienten har haft kontakt med mange på sygehuset som følge af et kompliceret forløb, og vedkommende var i første omgang testet negativ, men en ny test viser i dag, at vedkommende er positiv i forbindelse med en ny coronatest, fortæller Henrik Larsen, sygehusdirektør, Regionshospital Nordjylland.

- Det, der er det særlige og som gør, at det omhandler så mange mennesker, er, at patienten har haft kontakt med mange på sygehuset som følge af et kompliceret forløb, og vedkommende var i første omgang testet negativ, men en ny test viser i dag, at vedkommende er positiv i forbindelse med en ny coronatest, fortæller Henrik Larsen.

Der er tale om læger, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale blandt andet i akutmodtagelsen og på sygehusets intensivafdeling. Sidstnævnte iøvrigt en afdeling, som i forvejen er hårdt ramt af den for hele landet gældende stigende coronasmitte.

quote Vi er absolut på et minimum, og vi har lavet en beredskabsaftale med sygehuset i Aalborg i forhold til intensivpatienter

Henrik Larsen, sygehusdirektør, Regionshospital Nordjylland.

I sidste uge måtte 15 ansatte fra netop intensivafdelingen sendes hjem, efter fem medarbejdere fra afdelingen var konstateret smittet med corona.

Sygehusets intensivafdelingen arbejder som følge af det og tirsdagens yderligere hjemsendte nu på et minimum.

- Vi er absolut på et minimum, og vi har lavet en beredskabsaftale med sygehuset i Aalborg i forhold til intensivpatienter, ligesom vi lige arbejder på en mulighed for at øvrige afdelinger på sygehuset i Hjørring kan tage akutte patienter, for som det ser ud nu, så er antallet af senge i akutmodtagelsen også reduceret, siger Henrik Larsen.

Han understreger, at sygehuset i Hjørring naturligvis vil tage imod de akutte patienter, ligesom der for nuværende heller ikke er tale om aflysninger for patienter med planlagte operationer eller undersøgelser.

Men sygehusdirektøren kan ikke spå om, hvordan situationen udvikler sig de nærmeste dage.

- Vi går nogle svære dage imøde. Det, der presser os mest, er, når personale bliver taget ud af ligningen, siger Henrik Larsen.

Sygehusdirektøren understreger, at der for nuværende er tale om en smittet patient, og det er af forsigtighedshensyn, at personale i så stort omfang bliver taget ud. Hverken patient eller personale, der har været i nærheden af pågældende patient udviser symptomer.

- Alle 44 er eller bliver testet i dag, så skal de testes igen, når der er gået fire dage. Hvis de test er negative, må de komme på arbejde igen, men skal så testes endnu en gang efter seks dage, forklarer Henrik Larsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland