080618 danish air show. Foto: Mette Kristensen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flyspottere og øvelser i luften: Forberedelser til Air Show i fuld gang

Foto: Mette Kristensen

NATO's radarfly er ankommet til Flyvestation Aalborg inden Danish Air Show.

De sidste forberedelser til Danish Air Show på søndag er i gang - og der er masser at glæde sig til.

Godt nok er det først på søndag, Danish Air Show løber af stablen på Flyvestation Aalborg med dertilhørende trafikkaos og flere end hundredetusinde tilskuere.

Men allerede fredag kunne man få en forsmag på løjerne, da NATO's radarfly ankom til flyvestationen, og Patrouille Suisse øvede sit show.

080618 danish air show. Foto: Mette Kristensen
Patrouille Suisse på vingerne. Foto: Mette Kristensen

Og den mulighed lod en stor flok flyspottere fra hele verden ikke sådan lige gå fra sig. De er kommet i store flokke fra hele verden i god tid inden Danish Air Show for få et godt kig på de mange fly, der på søndag skal på vingerne.

Flyshow har fået egen sang

Som noget nyt har det stort anlagte luftshow også fået sin egen sang. Den har nogle unge fra Fri-Stedet i Aalborg Øst stået for at indspille, mens Station10 Ungaalborg har sørget for at strikke en flot video sammen til sangen.

Sangen har fået den meget passende titel "Bliv blæst bagover" og kan lige nu høres på Danish Air Shows Facebook-side.

Se med på Salto

Danish Air Show bliver afholdt hvert andet år af det danske flyvevåben, som ved denne lejlighed viser offentligheden, hvad de laver båden inden og uden for Danmarks grænser. Det sker altid på en af Flyvevåbnets flyvestationer i enten Karup, Skrydstrup eller Aalborg. Og i år er turen så kommet til Aalborg.

Showet finder sted fra klokken 10 til 16, og der er gratis entré for alle, der har lyst til at kigge med. Man kan blandt andet opleve de danske F-16-fly og Hercules-flyet i aktion, ligesom også udenlandske flygrupper vil optræde.

Du kan følge showet live på TV2 Nord Salto fra klokken 14 til 16.

Se hele programmet for Danish Air Show her.

På søndag er der Danish Air Show på flyvestation Aalborg. Her viser Flyvevåbnets kampfly og helikoptere sig frem fra deres bedste side - og så gælder det jo om at se godt ud.

mads hoxer . Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Mads Hoxer havde et glædeligt gensyn med Boxen: - Alle håndboldspillere i Danmark vil gerne spille hernede

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Søndag møder Aalborg Håndbold TMS Ringsted i finalen.

Det er ikke længe siden, at Mads Hoxer befandt sig i Jyske Bank Boxen med det danske herrelandshold, hvor man hev EM-guldet med hjem.

I weekenden er han tilbage igen, og denne gang er det også for at hive en pokal med sig hjem - dog for Aalborg Håndbold i denne omgang.

- Vores målsætning er at vinde alle pokalerne, der er i Danmark, og også én ud over det, så at kunne sætte kryds ud for den her, det betyder rigtig meget for os, forklarer han.

Elsker at spille mod GOG

Lørdag kom han og Aalborg Håndbold da også et skridt tættere på at opfylde deres målsætning og generobre pokalen, da man slog GOG i semifinalen med 35-29 i en intens kamp.

- Det var jo det, vi kom herned for. Vi vidste godt, det ville blive en hård kamp i dag, fortæller Mads Hoxer og tilføjer:

- Jeg synes, at vi spillede godt. Vi spillede godt angrebsspil og havde også mange perioder, hvor vi fik løbet godt. Specielt i første halvleg hvor vi kan komme og trykke lidt i andenfasen og få nogle skud ind under tremeteren. Det er også noget af det, jeg synes, at vi har været gode til i hele sæsonen. I dag synes jeg, at vi fortsætter, og det er også noget af det, vi har haft fokus på.

At det var ligarivalerne fra GOG, som blev besejret i semifinalen, var heller ikke helt dårligt.

- Vi elsker jo også at spille mod GOG. Det er nogle fede kampe, og der er altid godt med tilskuer til, så det er altid sjovt at spille mod dem, og det er selvfølgelig sjovere, når man ender med at vinde, men som jeg sagde, vi vidste godt, at det ville blive en hård kamp, så vi er glade for, at vi skal spille den anden kamp i morgen, lyder det fra Aalborgs topscorer i kampen.

Et glædeligt gensyn

Med lørdagens sejr over GOG så var det altså også et glædeligt gensyn med Boxen, fortæller Mads Hoxer.

- Det er en fed arena. Alle håndboldspillere i Danmark vil gerne spille hernede, og det vil vi også rigtig gerne. Vi nyder at spille herinde, og det var fedt at se så mange røde trøjer også, fortæller han og fortsætter:

- Det betyder meget. Her har vi nogen at læne os op af, og jeg synes også, vi får energien med fra dem gennem hele kampen, og det betyder meget.

Søndag står Aalborg Håndbold så i finalen mod TMS Ringsted, der tidligere på dagen besejrede Sønderjyske i en vild kamp.

Det skræmmer dog ikke nordjyderne, som kun har tabt én kamp i sæsonen indtil videre.

- Vi kommer til at gøre noget af det samme, som vi gjorde i dag. Vi kommer til at lægge Ringsted under tungt pres over 60 minutter, for det er det, jeg synes, vi har lykkes med i rigtig, rigtig mange kampe. Og på et eller andet tidspunkt, så har vi flere kræfter, end modstanderne har, afslutter Mads Hoxer.

TV2 Nord vil være til stede i Boxen søndag, hvorfor du kan finde mere om kampen og efterfølgende reaktioner på vores hjemmeside.


Den ultimative gave: Lær at redde din valentinsdate

For de fleste handler valentinsdag om blomster, chokolade og fejring af kærligheden, men hos hjerteforeningen har de i samarbejde med Hotel Scandic givet dagen en anden og måske endda livreddende betydning.

På Hotel Scandic i Aalborg var ni borgere mødt op til et gratis kursus i hjertelungeredning. Hænderne var flittigt i vejret med spørgsmål til instruktøren. Til slut blev kurset rundet af med bobler og chokolade i kærlighedens ånd.


140226 WEB Melodi Grand Prix. Foto: Torben Hedemose

Snart går det løs: Arena Nord melder alt klar til Grand prix-fest

Foto: Torben Hedemose

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forberedelserne til det store show på Valentinsdag har stået på i flere måneder.

Grand Prix-feberen ruller gennem Frederikshavns gader.

Showet er for første gang i otte år tilbage i Nordjylland. Sidst det løb over de nordjyske kanter, blev det afholdt i Gigantium i Aalborg.

Hos Arena Nord, der afvikler det store show i samarbejde med DR, har man løbet stærkt for at nå at blive klar med alt det, det kræve, at afvikle så stort et event.

- Det er simpelthen en gigantisk planlægningsopgave. For os har planlægningen stået på i månedsvis, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Arena Nord.

Hele arenaen er blevet omdannet til én stor show-kulisse. Alle dele understøtter afviklingen af grand prix'et på den ene eller anden vis. I aften handler det 'kun' om at afvikle årets største show fra Frederikshavn.

- Frederikshavnerne kender den som håndboldhallen, men i dag skal vi have garderobe til alle vores gæster her. Der er linet op med stilladser, som kan rumme 4000 jakker, tasker og hvad folk ellers har med, siger Lone Kosack, der er event- og produktionsansvarlig hos Arena Nord.

Se hele indslaget her.

Den helt store scene er sat op og over den, bugter sig 280 kvadratmeter LED-skærm. Klokken 14-16 blev der kørt en fuld generalprøve på hele showet, inklusiv en fiktiv afstemning og afgørelse. Der bliver ikke sparet på noget, når man skal sikre sig, at alting spiller.

En god del af salen var også besat med publikummer under prøven. Selve showet er fuldstændigt udsolgt. Det samme gælder, når der om en uge afholdes Børne MGP i arenaen.

- Vi er virkelig mange mennesker, der er involveret i projektet, og så er det jo meget anderledes for os at prøve at arbejde sammen med en tv-produktion som DR, der også har rigtig, rigtig mange folk i sving på kryds og tværs, forklarer direktøren.

Ny vært

I år er værterne Sara Bro og skuespilleren Alexander Høgh Andersen, der blandt andet er kendt for Netflix megahit-serien 'Vikings'. Mens Sara Bro har været vært ved de seneste to shows, mens Alexander Høgh Andersen får sin grand prix-debut.

I 2024 og 2025 var hun vært sammen med Stéphanie Surrugue, men ifølge DR har man utroligt travlt på DR’s udlandsredaktion, hvor Stéphanie Surrugue arbejder.

Der var derfor enighed om, at det var bedre, at hun koncentrerede sig om det i stedet, hvilket så har givet plads til Alexander Høgh Andersen.

Selvom det er det største arenaen i Frederikshavn har været med til at gennemføre, så afskrækker det dem ikke fra at lave lignende events i fremtiden.

- Nu får vi jo testet af, hvad det er, vi kan. Og hvis vi lykkes med det, så er vi klar på mere. Så vi håber også, at det her er vores budskab til, hvad ellers der måtte være af produktioner derude. Vi kan alting her, for vi gør tingene sammen, siger Lone Kosack.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.