Nytårsforsætter er ikke mine yndlings. Tværtimod kan jeg finde på at gøre en dyd ud af at drikke et ekstra glas rødvin i januar. Som jeg for eksempel gør det lige nu på min tirsdag aften.

Jeg forbinder fortsætterne med allerede forliste drømme. Med forandringsønsker, som ikke bliver opfyldt, og som så igen og igen bliver italesat. Sagt højt. Sågar også til andre mennesker. Spild. Selvindbildning. Til ingen verdens nytte! 

Hvis du vil lave forandringer, så er det, set fra mit perspektiv, ligegyldigt, om det er den 10. marts eller 17. september.

Vil du det, så gør det. Nu!

Virker nytårsforsætter derimod for dig, og du derigennem skaber positive vedvarende forandringer, så fortsæt endelig. Så er du en af de få og i givet fald tillykke med at have fundet din metode. Min erfaring er, at ’timing’ - som et nytårsforsæt vel kan betegnes som - alt for ofte er en dårlig undskyldning. 

Livsstrategier

Forandringer går jeg til gengæld ind for. For godt 10 år siden jeg nedfældede en omgang ‘leveregler’. Jeg kan godt lide at optimere for mig selv. Gøre og få mere af det, jeg ønsker. I bund og grund forbedre min livskvalitet.

Min metode er at skrive ned. På den måde får jeg analyseret, prioriteret, valgt for mig selv og ikke mindst mindet mig selv om mine valg.

Det med at skrive mine mål ned er blevet en fast ting for mig. En måde hvorpå jeg skaber mine egne forandringer. Jeg har døbt det livsstrategier.

Jeg skrev en tekst om mine 10 år med livsstrategier sidste sommer, – den kan du læse her.

Måden, hvorpå du ser

I december holdt jeg en lille privat event sammen med min ven Anders. Anders er super skarp indenfor fysisk sundhed. 

Der opstod en ny proces inde i mig. Processen leder til min pointe. Den kommer jeg tilbage til.

Forinden eventen så jeg tidligere livsstrategier igennem. Nogle med mange mål og andre med få mål. Nogle af dem enkle og ligetil andre mere komplekse. Alle sammen tænkt, nedfældet og efterlevet indenfor de seneste ti år. 

Måske tænker du nu, at jeg efterlever alle mine beslutninger og forandringer. Det gør jeg ikke. Slet ikke. Men jeg rykker mig. Og så vælger jeg som regel at se det som, at jeg efterlever mine beslutninger. Uanset om jeg er 62 procent eller 99 procent i mål.

Følelsen af at have skabt en ønsket forandring for mig selv gør mig nemlig glad og giver mig mod til nye forandringer. Mod til at gribe øjeblikket. Mod til at følge hjerte og fornemmelser.

Kan du følge det?

Det handler altså om måden, hvorpå jeg ser mine resultater. For det er det, der skaber følelsen, forandringen og strømmen. Følelserne er jo virkeligheden!

Gennem årene har jeg blandt andet besluttet:

• at bruge 5 minutter mere på hver ting

• at have hjælp til mailindbakke

• at komme i bedre tid

• at lære at surfe

• mere refleksionstid

• at forbedre mit engelsk

• at prioritere søvn

• at skabe plads til kreativitet

• at være mere ’hjemme’

• at have færre ting

• at praktisere en retning

• at bygge en blog

Det er altså alle mulige forskellige mål og forandringsønsker. Nemme og mere vanskelige områder. Nogle ligner hinanden, og nogle af tingene er udsprunget af hinanden.

Travlt med ‘det nye’

Fra min bedstemor har jeg arvet en bunke af bøgerne ”Kvindens HVEM HVAD HVOR”.

Dengang midt i det sidste århundrede var det, der stod i disse bøger ‘det nye’. Det blev populært at følge med i alt det nye. Basalt set at være den person, der vidste mest. Det er stadig populært. Det er vel nærmest et krav at følge med i både den nære verden og også den globale udvikling.

Hvis du, som jeg, er en person, som ser meget lidt TV og generelt er en af dem, der ikke ‘følger med’, så kender du til følelsen af at være udenfor. Den bør vi enten acceptere og forlige os med eller også måske følge strømmen og ’snakke med i kantinen’.

Sidste sommer deltog jeg ved en større ledelseskonference. Jeg sad der i rækken og tænkte, at det, som de velklædte og dygtige mennesker stod og talte om, var gammelt nyt. Og det handlede ikke om de dybe, vigtige, livsbasale vigtigheder. Det handlede om ”disruption”. Om de unge generationer.

Det kedede mig. Så jeg gik. Det var gamle nyheder i nye klæder. Måske skal vi fokusere på det, vi allerede ved? Gamle, kendte sandheder. En ny konference: Lær at huske på og leve efter det, du ved, og få styr på dit fundament, så du kan udfolde dit liv på den bedst tænkelige måde? Så ville vi hjælpe børn og unge - og os selv - med at forstå de basale ting, som mange af os slås med.

Så til pointen!

Vi mennesker glemmer. Vi glemmer, hvad vi har lært. Hvad vi har besluttet. Og hvorfor så lære nyt? Jeg har sat nogle af mine mål på gentag. En såkaldt version 2.0. De fleste to’ere med et lille tvist, der passer til der, hvor jeg er i livet lige nu.

Er det dumt at glemme? Måske! Det er hvert fald menneskeligt. Og måske er det meget godt, at vi glemmer. For så har vi plads til nyt. En version 2.0 kan måske bidrage til at komme helt derhen med forandringsønsket, som den inderste drøm afspejler. Hjælpe med at nå de 94 procent i stedet for de 73 procent.

Og der er vel ingen grund til at lære nyt, hvis ikke vi holder fast og bruger det, som vi i forvejen har lært os selv. De forandringer som vi i forvejen har implementeret.

Så en ting kan vi lære af det.

Pointen: ’”Det, du ved”