Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

BLOG: Det er også vores ansvar, når børneporno bliver delt!

Foto: Mick Anderson

Freja Skinnerup er gymnasieelev og blogger hos TV2 Nord.

Freja Skinnerup mener, at vi alle bør tage ansvar for deling af børneporno. Hun opfordrer til, at vi skal hjælpe hinanden med at bryde den onde cirkel.

En meget stor sag fylder i medierne og rundt omkring ved spisebordene i det danske land lige nu. 1.004 børn og unge er sigtet for deling af sexvideoer, og dermed har de begået en lovmæssig overtrædelse ved deling af børneporno. Herunder er 56 nordjyder sigtet.

Meningerne i det danske land er delte. Både når det kommer til de anklagede, og når det kommer til dem, der figurerer på billederne. Jeg vil prøve at nuancere debatten ved at give min holdning til kende og fortælle om bevæggrundene for den.

Jeg synes, det er fantastisk, at det endelig får konsekvenser at tage del i deling af nøgenbilleder. Jeg er ovenud lykkelig for, at der endelig bliver taget hånd om et problem, der har hersket i det danske samfund en årrække. Et problem, der i høj grad er kommet i kølvandet på en teknologisk udvikling, der nemt og enkelt muliggør delingens indtog i det danske samfund.

Således stod jeg klokken 23.03 tirsdag den 16. januar 2018 og børstede mine tænder, mens jeg var i gang med at læse mandagens artikel fra TV2 Nord: 19-årig nordjyde i chok over sigtelse i sexvideo sag: Det vil ødelægge mit liv. Jeg var nær ved at blive kvalt i skummet fra tandpastaen.

Hakkende og hostende mærkede jeg irritationen i min mund. Pigen i artiklen er af den opfattelse, at hun er blevet uretfærdigt behandlet. Det er jeg helt uenig i.

En klam og forfærdelig kultur?

Jeg forstår godt pigens frustration. Jeg forstår godt, at det kommer som et chok for hende. Jeg forstår godt, at hun ikke har opsøgt denne video med en hensigt om at være ond. Og jeg er enig i mange eksperters råd om, at man skal være ekstra varsom i denne omfattende sag, når det er unge mennesker, det vedrører.

Med det sagt så synes jeg egentlig også, at hendes holdning er et meget godt eksempel på udviklingen i det danske samfund.

I alt for lang tid har det været kutyme at acceptere delingen af nøgenbilleder i samfundet. Det viser mangel på selvindsigt, når mange af de anklagede ikke forstår alvoren og ikke vil tage ansvar. Størstedelen af dem, der deler billederne, er velfungerende, unge, friske mennesker, der er underlagt en klam og forfærdelig kultur. Det skal der gøres op med!

Tag bare eksemplet med Emma Holten, der prøver at gøre op med det. Hun har i de seneste år markeret sig i feminismens navn. Historien med Holten starter med, at hun gennem et længevarende forhold sender nøgenbilleder til sin kæreste. Nogle måneder efter Holtens brud til sin kæreste begynder hun at få beskeder fra mænd rundt omkring i verden, der har set hendes krop liggende på en flatterende måde på en internetside.

Denne side har delt billedet, hvor man kan finde tilsvarende billeder af tusindvis af andre unge kvinder. På nævnte side står kvindernes kontaktinformationer. Denne opdagelse får Emma Holten til at starte en kamp mod systemet om at få fjernet sit billede. Det lykkes ikke.

Personer man, i min optik, burde kalde ofre. Det er nemlig præcis, hvad de er. Ofre. De er ofre for en kultur, hvor det rent faktisk er mere vane at sige, at det er deres skyld, end det er at sige, at det ikke er deres skyld.

Freja Skinnerup

I årevis efter har hun holdt foredrag om hverdagssexisme og undertrykkelse af kvinder i de moderne samfund, og hun har først for nylig trukket sig tilbage til en mere rolig hverdag.

Sexistiske og nedenladende kommentarer

Pointen med at drage Emma Holten ind i mit blogindlæg bunder i de efterfølgende konsekvenser, det fik for hendes liv. Dagligt begyndte hun at modtage sexrelaterede beskeder fra mennesker, hun ikke kendte. I medierne blev hun kritiseret for at have sendt de billeder, og ansvaret for delingen faldt direkte tilbage på hende selv.

Kig blot under kommentarsporerne, hvor ufatteligt mange mennesker ytrer deres holdning gennem sexistiske og nedladende kommentarer direkte henvendt til Holten.

Med udgangspunkt i dette begyndte Holten at problematisere de tendenser, der hersker i samfundet. De tendenser, der gør, at ansvaret falder direkte tilbage på personen på billedet. Personer man, i min optik, burde kalde ofre. Det er nemlig præcis, hvad de er.

Ofre.

De er ofre for en kultur, hvor det rent faktisk er mere vane at sige, at det er deres skyld, end det er at sige, at det ikke er deres skyld. Det er en falliterklæring til almindelig forståelse for menneske, for det er aldrig deres, når en anden person misbruger deres billeder. I høj grad er misbrugerne tillidsbrydere, og ansvaret hviler på dem og deres ugerning.

I en Tinder- og Snapchat-verden

Derfor bliver vi nødt til alle sammen at tage et ansvar. I en verden med sociale medier som Tinder og Snapchat tror vi, at grænsen for det acceptable har rykket sig.

Hver dag florerer mange tusind billeder af nøgne kvindekroppe og mandekroppe rundt på de sociale medier uden tanke på, hvordan personerne på billederne har det med det. Der er nærmest gået sport i at have mest muligt kendskab til billederne og hvilke personer, der er portrætteret på dem.

På mit gymnasium var der en lille, lukket gruppe, hvor der blev delt billeder af poserende, nøgne piger. I min vennegruppe faldt snakken ofte på, om man selv figurerede i gruppen.

Med en underliggende frygt og ondt i maven gik mange piger rundt og frygtede det. Indtil vores rektor fik nys om tendensen, tog affære og kontaktede politiet samtidig med, at hun kom med en klar holdning på gymnasiet om, at den slags ikke ville blive tolereret.

Det var godt, at der blev gjort noget. Det var godt, at det fik konsekvenser. Og det er godt, at denne tankegang langsomt er ved at manifestere sig i vores samfund. Uden konsekvenser lærer man ikke at begrænse sig og holde sig inden for helt grundlæggende god opførsel med respekt for andre.

Den nøgne, naturlige krop

Derfor er jeg glad. Jeg er glad helt ind til knoglerne, fordi der langsomt - men sikkert - bliver et opgør med en kultur, der har hersket i alt for lang tid. Jeg er glad, og derfor, kære læser, vil jeg opfordre dig til at bryde den onde cirkel.

Send ikke billederne videre, hvis du får dem. Opdrag dine børn til at blive gode og næstekærlige medborgere. Det er vores fælles ansvar at værne om et godt Danmark.

Hvis du stadigvæk er i tvivl om, hvorvidt det er ofrenes ansvar, så synes jeg, at du skal stille dig selv dette spørgsmål: hvordan ville jeg have det, hvis jeg lå til offentlig skue på internettet, fordi andre havde videresendt billeder af min nøgne, naturlige krop? Svaret er højst sandsynligt: dårligt.

Derfor skal du tage ansvar. Det er også vores ansvar, når børneporno bliver delt.

OM BLOGGEREN

Freja Skinnerup er 18 år gammel, gymnasieelev og bosiddende i Vesthimmerlands Kommune. Hun er formand for Vesthimmerlands Ungeråd. Herudover kæmper hun for et bedre kulturliv i de små kommuner. Freja er litteraturelsker og samfundsinteresseret.

Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus.