Martin Mikkelsen er fodboldspiller i Superliga-klubben Hobro.
Martin Mikkelsen er skeptisk overfor kunstgræs på de danske fodboldbaner. Han mener, at fodboldsæsonen bør revurderes til fordel for, at man kan spille på rigtig græs i Danmark.
Hvis man har siddet i sin varme stue og zappet efter forårsfodbold fra Superligaen de seneste mange uger, har man ofte zappet forgæves. I stedet har man næsten ikke kunnet undgå at falde over noget, der godt nok indeholdt 22 voksne mænd og en bold, men som mest af alt lignede en sneboldkamp på skøjter.
De sibiriske himmelstrøg har hærget Danmark og ikke mindst de danske fodboldbaner i godt og vel en evighed - man kan argumentere for, at de ekstreme vejrforhold i nogle tilfælde har højnet underholdningsværdien for seerne - som spiller har det været knap så festligt. Diskussionen om, hvorvidt de mere hårdføre kunstgræsbaner er vejen frem, er mere aktuel end nogensinde.
Accelererende tempo
Vi lever i højteknologiens tidsalder. Tablets, eldrevne biler, selvstyrende støvsugere. Man kan nærmest ikke nå at pakke sin nye iPhone op, før man kan bestille en nyere udgave på sit lynhurtige fibernet. Det hele foregår i et accelererende tempo - ligesom fodbolden. Spillet udvikler sig, og spillerne bliver hurtigere, stærkere og bedre.
Pengene bliver også større, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem astronomiske TV-aftaler og ufattelige transfersummer. Der er mere og mere på spil.
Nogle, der utvivlsomt har kunnet mærke denne udvikling, er de kære dommere. Spillet er blevet hurtigere, og spillerne filmer og gestikulerer som aldrig før. Det er blevet sværere at følge med for manden i sort. Internettet og de sociale medier har betydet, at der er langt større fokus på fejl – også - og måske endda især- fra dommernes side. Ingenting går uset hen. Én fejlslutning, som foretages på et splitsekund, kan afgøre ballet. Presset på dommerne er ekstremt stort.
Som en naturlig følge heraf har de teknologiske hjælpemidler gjort deres indtog på den internationale fodboldscene.Martin Mikkelsen
Som en naturlig følge heraf har de teknologiske hjælpemidler gjort deres indtog på den internationale fodboldscene. ”Goal Line Technology” (som kan afklare, om en bold er over stregen og dermed i mål) er efterhånden velintegreret, ligesom ”VAR” (Video Assistent Referee) i øjeblikket bliver afprøvet i stor stil rundt omkring i Fodbold-Europa. ”VAR” giver dommeren mulighed for- ved potentielt afgørende situationer - at stoppe spillet og rådføre sig med en elektronisk assistent på sidelinjen for herefter at afgøre, om målet skal annulleres, om der skal fløjtes for straffespark eller lignende.
Det kan diskuteres, om de forskellige tiltag har den ønskede effekt, men efter min mening er det en åbenlys nødvendighed, at dommerne får hjælp. Presset på dem er blevet for stort. Brugen af teknologi ligger lige til højrebenet.
Pro kunstgræs?
Kan det samme siges om kunstgræsbaner i Danmark? De, der er pro kunstgræs, har en god sag. En kunstgræsbane er nem og billig at vedligeholde. Den er slidstærk, hvilket betyder, at flere hold kan benytte den oftere. Den er praktisk for divisionsforeningen, idet udsættelser af kampe aldrig vil blive et tema. Teknologiens fremskridt betyder også, at banerne bliver bedre og bedre.
Island - med det beskedne indbyggertal på cirka 330.000 - er lidt af en solstrålehistorie på den internationale fodboldscene, og her spiller kunstgræs en ikke ubetydelig rolle. Island kvalificerede sig på imponerende vis til EM 2016 ved blandt andet at eliminere Holland undervejs og senest vandt de deres kvalifikationspulje til VM 2018 foran væsentligt større fodboldnationer som Tyrkiet, Ukraine og Kroatien. Allerede i 2011 sendte de et par varselsskud afsted, da de under U-21 EM i Danmark slog netop Danmark med Christian Eriksen på holdet, 3-1 i Aalborg.
Fodboldrevolutionen hos vores nordiske landsmænd blev sat i værk omkring årtusindeskiftet, og den nuværende succes tilskrives blandt andet bedre uddannelse af trænere og anlæggelse af indendørs kunstgræsbaner over hele landet, som ikke kun betyder, at landets talenter får den rigtige vejledning, men måske mere væsentligt, at det tenderende polarklima ikke sætter begrænsninger for hvor hvordan og hvor ofte de kan træne. Island har moderniseret sig og suppleret deres store hjerte med teknik og pasningsspil, og det høster de på imponerende vis frugterne af nu.
Dybe ar på knæskallerne
Island er dog én ting, Danmark er en anden. På Island var kunstgræsbanerne en nødvendighed for fremskridt. Klimaet i Danmark tåler ikke sammenligning med deres, og i de vintermåneder, hvor vores græsbaner ikke kan benyttes, har vi også masser af kunstgræsbaner til rådighed, der gør vintertræningen både bedre og sjovere, end dengang grus og vandpytter gav dybe ar på knæskallerne.
Det er min anke, at vi i Danmark undlader at følge FC Nordsjællands og Silkeborgs eksempel med Superligafodbold på kunstigt underlag året rundt.
Det er min anke, at vi i Danmark undlader at følge FC Nordsjællands og Silkeborgs eksempel med Superligafodbold på kunstigt underlag året rundt.
Martin Mikkelsen
For mig er fodbold på kunstgræs ikke fodbold; det er en efterligning. Billedet af min fodboldverden pålægges et gråt og trist filter ved tanken om kunstgræs på en sommerdag. For mig er fodbold på kunstgræs kun en praktisk simulation af dét, der er magisk - nemlig fodbold på en god græsbane. Så snart jeg kan dufte antydningen af forår i luften, virker fodbold på kunstgræs helt forkert, og i disse dage spejder jeg på daglig basis længselsfuldt over mod de delvist frosne græsbaner.
Kunstgræs landet over ville også resultere i en strømligning af dansk fodbold. Stilene ville blive mere ensartede. Spillet ville blive mere finpoleret, mere teknisk betonet og med flere pasninger. Farvel til glidende tacklinger. Spillet ville blive hurtigere, og det ville være en fordel for de hold, der er bedst med bolden. Færre tilfældigheder, mere forudsigelighed, - det bedre hold ville vinde oftere, - er det ikke det samme som at sige, at noget af charmen ved sporten forsvinder.
Fodboldromantiker
Jeg er ikke den eneste fodboldromantiker i Danmark, - så sent som i december 2017 blev ”Right to Dream Park” (FC Nordsjælland) og ”JYSK Park” (Silkeborg IF) ’kåret’ til Superligaens to dårligste baner - blandet andet foran Helsingør Stadion, hvor jeg flere gange i løbet af en kamp i november 2017 fjernede isklumper fra støvleknopperne.
Folket har talt. Hold det ægte.
Aab’s hjemmebane, Aalborg Portland Park, blev i øvrigt kåret til Danmarks bedste bane.
Sibirisk uvejr
Vejrmæssigt har vi været usædvanligt hårdt ramt i dette forår. Sibirisk uvejr er formentlig ikke noget, vi skal vænne os til. Det er dog gennemgående, at banerne i Danmark - også på højeste niveau - sjældent er ret gode i februar og marts, hvor vedligeholdelsen er en stor udfordring for især de mindre klubber. Kunstgræs er ikke løsningen, hvis man spørger mig.
En bedre idé ville være at komprimere sæsonen. Start senere, slut tidligere og skær lidt i sommerferien. Læg mange kampe i sommermånederne, hvor de europæiske kampe ikke sætter begrænsninger for planlægningen, og hvor vejret og banerne er bedst. Det ville give et bedre produkt for TV-stationerne, det ville betyde flere mennesker på stadion, og det ville være federe for os spillere.
Desuden ville superligaspillerne blive mere hærdede i at spille flere kampe på kortere tid, hvilket ville betyde, at de hold, der repræsenterer Danmark i Europa, ikke ville underpræstere stort i Superligaen i de perioder, de europæiske turneringer kører, som Sønderjyske (16/17) og senest Lyngby (17/18) er eksempler på.
Den ligger lige til højrebenet.
OM BLOGGEREN
Martin Mikkelsen er professionel fodboldspiller i Superligaklubben Hobro.
