BLOG: Hvor meget skærmtid er nok?

Som folkeskolelærer ser Karsten Lynge Simonsen hver dag udfordringen med elevernes behov for skærmtid. Men hvor går grænsen, og bør iPad'en indgå i opdragelsen?

Han kommer tilbage fra 2. klassernes garderobe og går forsigtigt langs væggen hen ad gangen på skolen. Han drejer om hjørnet ind i fællesrummet, hvor morgenpasningen foregår, uden at han kigger op og ser nogen i øjnene. Han leder hverken efter en kammerat eller en voksen.

I én bevægelse synker han alene ned i en sofa og trækker sin smartphone op foran ansigtet og forsvinder i det blå lys.

Han opsøger ingen, men lukker af for andre med kropssprog og opmærksomhed. Ret hurtigt strømmer et par drenge til, som skiftevis kæmper om at se, hvad han laver på telefonen. Gad vide, hvad han laver? Uden nærvær og samtale giver han dem lov, og de har ingen telefon med.

Sådan sidder han til første time starter. Omgivet af drenge, der kigger med, men mon ikke hans forældre har forholdt sig til, at sådan skal en god skoledag starte.

Jeg møder lidt senere i dag, og jeg betragter ham fra bordet, hvor jeg sammen med egne børn fumler lidt med nogle plus-plus klodser og taler om aftenens skolefest. De har lys i øjnene, taler forceret og forventningsfuldt. Om festen og de underlige fantasidyr, de bygger. De siger mærkelige ting, og de glæder sig vildt meget. Skolens personale lægger også et imponerende arbejde i festen.

Min dreng i 2. klasse har ikke sin telefon med i dag og heller ikke min iPad. Jeg havde sagt ”Nej”. Det synes han, at jeg gør for tit, men han kan også godt mærke, at det giver energi og humør at hoppe på trampolin og spille fodbold. ”Det er tilladt i skolen om fredagen og hver morgen”, siger han og fortsætter...”og jeg kan jo bare spørge vennerne, om det er en legeaftale eller en spilleaftale, inden vi går hjem efter skole”.

Nutidens ikoniske teknologi

For mig er det et evigt dilemma. Hvor meget skal han bruge nutidens ikoniske teknologi og anvende de mange muligheder, den giver? Hvor meget skal vi begrænse det for at styrke andre områder som motion, motorik, relation og et væld af sociale kompetencer, som bringes i spil i den frie leg?

quote Hvor meget skal vi begrænse det for at styrke andre områder som motion, motorik, relation og et væld af sociale kompetencer, som bringes i spil i den frie leg?

Karsten Lynge Simonsen

Som forældre ved vi ikke meget om, hvad den øgede skærmtid gør ved børn, og debatten kan let blive polariseret og ekstrem. Udgangspunktet for debatten bør være forældres erfaringer og holdninger, men også de erfaringer skoler og institutioner gør.

Jeg besøgte en skole i denne uge, hvor de ældste elever netop var gået over til mobilfri skole. Eleverne oplevede forandringer. De talte allerede mere sammen og havde nu ønsker til legetøj som bordtennisborde og lignende.

Det er helt sikkert, at skærmen fylder meget. Den anden dag under godnatlæsningen dukkede begrebet stuearrest op. Da jeg forklarede det med anekdoter fra egen barndom, svarede knægten. ”Det er lidt ligesom IPad-karantæne”. ”Åh nej!” tænkte jeg. Han fortæller mig, at man i dag bliver tvunget væk fra skærm og ud i lege med andre.

Stuearrest er jo en sanktion, hvor man ikke må komme ud og lege med andre. Altså, da far var dreng, blev fællesskabet på villavejen taget fra os, og i dag er dét fællesskab så straffen. Groft sagt, men tankevækkende.

Skolens medbestemmelse

Men hvad er det, der gør, at vi voksne med ansvar for børnenes fremtid forholder os så afdæmpet eller ukritisk til omfanget af mobiltelefoner og iPads i børnenes fritidsliv og skoleliv? 

Hvornår giver det mening, at skolen tillader, at eleverne kan starte dagen med iPad eller telefontid og gad vide, hvad de ser og laver på nettet og i de til tider voldsomme spil?

Der er brug for samtale og debat omkring det her emne. Hvor ofte skal vi tillade, at vores børn går hjem til en skærm alene eller sammen med en kammerat? Og tillader vi det, fordi vi har taget stilling, eller fordi det er nemmest?

Hvad mener du?

OM BLOGGEREN

Karsten Lynge Simonsen er skolelærer, familiefar til to skolebørn og foreningsmand. Han brænder for fællesskabets skole, solidaritet, relationer samt den store betydning af frivillighed og medmenneskelighed.

Seneste nyt

fra Nordjylland