Landet over inviterer den lokale kirke de pårørende, der mistet i løbet af året, til en mindegudstjeneste til allehelgen den første søndag i november. Mange steder læses navnene på de døde op, og der tændes lys. Det er en smukt og rørende begivenhed med fyldte kirkebænke.

Men i år er det ikke alle pårørende, der inviteres.

For efter den nye persondataforordning er trådt i kraft, må folkekirken ikke længere kontakte de pårørende, der ikke er medlem af folkekirken.

Lad mig illustrere problemstillingen med et eksempel. En kvinde dør. Hun er medlem af folkekirken. Det samme er hendes mand. Af praktiske årsager står deres søn for papirarbejdet og kommer til at stå som anmelder til dødsfaldet. Sønnen har meldt sig ud af folkekirken.

Det betyder, at denne familie vil ikke få en invitation til at mindes deres mor og kone.

I mit pastorat har vi syv familier, som vi ikke kan invitere til allehelgensgudstjeneste. De vil undre sig over, at de ikke bliver inviteret, når alle andre får et brev.

Forarget præst

Jeg er forarget over nogle regler, der er lavet og administreret langt væk fra den virkelighed, almindelige mennesker lever i.

Jeg tror ikke der er en ateist, en muslim eller en buddhist i dette her land, der vil blive stødt over at blive inviteret til mindegudstjeneste for deres kristne mor. Det er et misforstået hensyn, og resultatet er, at pårørende kommer i klemme. Måske opdager de først bagefter, at deres kæres navn er læst op i kirken og der er tændt lys for dem.

Kirkeministeriet har lavet systemerne sådan, at data på ikke-medlemmer bliver blokeret, når vi som sogn skal udskrive lister til allehelgen. Det gælder både anmeldere af dødsfald og afdøde.

Derfor vil personer, der begravet fra folkekirken, men som ikke er medlem, ikke blive nævnt i kirken. De figurerer slet ikke på listerne. Som udgangspunkt begraver jeg ikke personer, der ikke er medlem. Men der kan være gode grunde til at gøre det. For eksempel hvis der er tale om et barn, der endnu ikke er døbt. Disse børn er ikke med på dette års allehelgenlister.

Vi er ved at være langt ude!

Grænseoverskridende forhør

Fremover skal jeg som præst til at forhøre de pårørende, om de er medlem af folkekirken. Hvis ikke skal de underskrive en samtykkeerklæring, så vi kan kontakte dem. Den slags trosforhør er uhørt. Man overskrider folks grænser.

Særligt i år kommer mange i klemme, for ingen kunne jo vide sidste efterår eller forår, at vi skulle have haft samtykke fra pårørende.

Jesus blev i sin samtid klandret for at helbrede på en sabbat. Hans pointe var, at regler ikke skal være til for deres egen skyld. Reglerne er til for menneskets skyld.

Han har stadig en pointe.