Foråret og forsommeren har ALTID været en hektisk tid. Vi er i slutspurten med forberedelsen af festivalen i Nibe. En vild, men samtidig også, vidunderlig tid, hvor dag, aften og nat arbejdsmæssigt ofte flyder sammen. En tid, hvor vores 4500 m2 festivalbygninger med mødelokaler, kontorer, lager og værksteder altid emmer af liv og det så livsbekræftende fællesskab, som vores 4700 helt fantastiske frivillige hvert år er en del af. En tid, hvor mange tusinde festivalgæster bygger forventningerne op til nogle uforglemmelige dage og nætter i Skalskoven.

Sådan er det IKKE i år. Det har den forbandede pandemi sat en stopper for. Og det er helt sikkert forståeligt og mest forsvarligt, at de 17.000 tikkende hjerter i år ikke dagligt skal samles i det her fantastiske fællesskab. Det ville ikke give mening. Det er indiskutabelt.

Flået ud af traditionerne

Det gør ondt, når vi bliver revet ud af vores traditioner og rutiner – ikke mindst dem vi har i vores fritidsliv. Det tærer på os alle, når vi ikke ler sammen, hygger sammen, oplever sammen. Det gør ondt, når kittet, der binder vores hverdag sammen, mangler. For udover dem vi holder af, så er det altså kulturen. Det gør ondt, når der skrues ned for fællesskabet og festen. For sammenholdet og samværet. For glæden, gejsten og gøgleriet. Kort sagt for alt det vi søger året rundt, og som altid netop peaker om sommeren. Under f.eks. festivalen. Det gør ondt, når ”glasset” med ”kulturvitaminerne” med ét er tomt – helt tomt.

Det må alt andet lige fremstå endnu tydeligere i år end nogensinde. I år, hvor kulturen er gået fløjten. I år, hvor retningslinjer og regler har forhindret os i at være sammen på kryds og tværs – på stadion eller idrætsanlægget, i bankohallen, i fitnesscentret, på spillestedet, hos vennerne, børnene, forældrene eller bedsteforældrene - måske på plejehjemmet, i festmiljøet og meget aktuelt altså også på Nibe Festival.

Kulturen har en massiv betydning

I år kan vi mærke, hvor meget kulturen betyder for os. Vi hungrer efter de oplevelser, som vi ellers normalt bare tager for givet. I bund og grund er det måske sundt at opleve. Altså at vi ikke bare kan tage tingene for givet. Og at det, vi bare tager for givet, faktisk kan være uudholdeligt at undvære. Det er stof til eftertanke og får heldigvis formodentligt også den betydning, at vi skruer op for kærligheden, ærligheden, nærheden og medmenneskeligheden. Sådan i det hele taget.

Nibe Festival er der garanteret også mange, der i årtier har taget for givet. En kærkommen tradition, som vi i år, som nævnt, har fået flået ud af hænderne.

Nærmest barnlige forventninger

Tirsdag kl. 18 plejer jeg at gribe megafonen nede ved festivalens hovedindgang og råbe – NIIIIIIIIBEEEEEEEEEE – NIIIIIIIIBEEEEEEEEE til de mange forventningsfulde festivalgæster, som sekundet efter iler mod de bedste pladser på campingområderne.

Det sker desværre ikke denne sommer – sommeren, vi aldrig glemmer. MEN I kan være sikre på, at jeg glæder mig barnligt meget til, at jeg i 2021 atter kan tage min gode ven megafonen i hånden og åbne NIIIIIIIIBEEEEEEEEEE.