Et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny infrastrukturaftale, der udmønter store beløb frem til 2035. Syv mia. skal ifølge aftalen gå til en ny Limfjordsforbindelse via Egholm.
Set gennem nordjyske briller er det største og mest afgørende punkt i den infrastrukturaftale, der mandag præsenteres, at der afsættes syv mia. kr. til en ny Limfjordsforbindelse via Egholm.
Gravearbejdet skal ifølge aftalen gå i gang i 2025. Vejdirektoratet skønner, at arbejdet vil vare ca. otte år.
Bag denne del af forliget står et meget bredt flertal i det nuværende folketing. Enhedslisten og Alternativet er slet ikke med i den del af aftalen, der handler om motorveje. Socialistisk Folkeparti står i forhold til lige akkurat Egholmforbindelsen også uden for aftalen.
Uro i baglandet
Det gør derimod ikke det sidste af regeringens støttepartier, Radikale Venstre, som sammen med Socialdemokratiet og alle partier i blå blok står bag aftalen om en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg.
At Radikale Venstre er med, skal nok give uro i det nordjyske radikale bagland. Ganske vist har det i årtier været radikal politik, fremført af ikke mindst det nordjysk valgte folketingsmedlem Marianne Jelved, at man støttede en ny vej via Egholm. Radikale Venstre var da også i 2014 med i den aftale, der udstak, at det var til en Egholm-forbindelse, man fortsat skulle reservere arealer.
Siden er der fra den radikale partiorganisation i særligt Aalborg kommet nye signaler, der går imod en Egholm-løsning. Partiets spidskandidat ved kommunalvalget til november, Daniel Nyboe Andersen, var således blandt talerne, da modstanderne af en motorvej over Egholm i maj holdt protestmøde og gik i demonstration gennem Aalborg.
Man kan sagtens forestille sig, at Marianne Jelved på vej ud af døren (hun genopstiller ikke ved næste folketingsvalg) har svinget håndtasken og talt for, at partiet burde stå ved, hvad man - og hun! - har sagt de seneste mange år.
Det vil - mildt sagt - næppe gøre det let for de radikale kandidater op til kommunalvalget at tale imod et projekt, som partiets forhandlere på Christiansborg har tilsluttet sig.
Stadig modstand
Tilhængere af en Egholm-forbindelse vil hæfte sig ved, at der med aftalen er sat en milepæl i en over 50 år lang diskussion. At der nu afsættes penge til projektet i et forlig, som et stort og bredt flertal står bag, øger markant sandsynligheden for, at projektet bliver til noget.
Modstanderne giver imidlertid ikke op og varsler blandt andet retlige skridt mod beslutningsgrundlaget, som de finder fejlagtigt og mangelfuldt. Så det sidste ord imod fjordforbindelse er med garanti ikke sagt.
For en del borgere i det vestlige Aalborg, på Egholm og i Lindholm er snakken om en ny motorvej under alle omstændigheder med aftalen blevet betydeligt mere konkret. Nu har de et årstal for den aftalte byggestart at forholde sig til.
Støjværn en del af aftalen
Et andet sted i Aalborg vil mange borgere uden tvivl med færre forbehold glæde sig over forliget. I aftalen er støj fra veje nemlig et centralt emne, og der er i aftalen afsat godt 200 mio. kr., som allerede fra næste år skal bruges til at opsætte støjværn langs og i nærheden af den nuværende motorvej E45 på den strækning, hvor den passerer gennem Aalborg.
Længere nordpå i landsdelen vil mange givetvis også glæde sig over, at vejen mellem Ålbæk og Skagen nu bygges færdig som såkaldt 2+1-vej.
Til gengæld ser det umiddelbart ud til, at borgmestre i Vendsyssel, der har kæmpet for at bevare muligheden for gennemgående landsdækkende tog til og fra Frederikshavn, ikke har fået meget ud af protesterne mod udelukkende at lade fremtidens tog nord for Lindholm være batteridrevne. Dermed er det udelukket, at DSB kan lade sine tog køre længere nordpå end Aalborg Lufthavn.
På den resterende del af det vendsysselske tognet vil det alene blive Nordjyske Jernbaner, der kører.
