LIGE NU:

Oprør: Arven efter Skipper Clement

Nordjyderne har de sidste 500 år flere gange gjort oprør. Det er dog ikke længere så blodigt, som det var under Grevens Fejde.

Vinterferien står for døren. I denne uge 7 har det meste af landet vinterferie. Nordjyderne følger trop i uge 8. En række af de aktiviteter og oplevelser vi omtaler i denne udgave af Det sker, løber således også til langt ind i den nordjyske ferieuge.

Oprør i Nordjylland

Hvor: Nordjyllands Historiske Museum
Hvornår: 15. februar
Læs mere her.

Det handler om oprør, sammenhold og nordjydernes identitet og selvforståelse.

- Jeg tror at det på en eller anden måde ligger implicit i nordjydernes selvforståelse, at vi er langt fra magtens centrum og dermed skal kæmpe meget for vores rettigheder, siger Morten Pedersen, Museumsinspektør, Nordjyllands Historiske Museum.

Den nye udstilling på Nordjyllands Historiske Museum har kigget bagud og bevæger sig tilbage i tiden, hvor museet sætter spot på nogle af episoder i den nordjyske historie, hvor befolkningen har gjort oprør.

- Det hele startede i 1441 og kulminerede med Skipper Clements nederlag under stormen på Aalborg i 1534. Siden har man lært at holde sammen i Nordjylland. Det gælder i 2. verdenskrig, men også mindre blodige ting, som kampen for at få universitet og kampen mod udvindingen af skifergas, siger Morten Pedersen, Museumsinspektør, Nordjyllands Historiske Museum.

Se videoen om de nordjyske oprør øverst i artiklen.

Kreativitarium for børn

Hvor: Kunsten
Hvornår: Tirsdag til Torsdag i uge 7 og 8.
Læs mere her.

Kunsten i Aalborg har åbent i deres kreativitarium midt i bygningen. Her kan børn og barnlige sjæle få mulighed for at arbejde kreativt med deres idéer i mellem de mange kunstværker.

- Her på Kunsten skal man være velkommen, lige når man træder ind af døren, siger Peter Juul, Leder, Kreativitarium.

Video: En video fra Kunsten og BB Medier om oplevelser i Kreativitariet.

 

Copenhagen Drummers

Hvor: Det Musiske Hus & Skråen
Hvornår: 14. & 15. februar
Læs mere her.

Det verdenskendte danske slagtøjsorkester Copenhagen Drummers giver i denne weekend koncert to steder i Nordjylland. De begynder fredag aften i Frederikshavn. Lørdag spiller bandet to koncerter på Skråen i Aalborg.

De har været nødvendigt at lave en ekstra koncert på Skråen på grund af den store efterspørgsel.

Video: Beat the fire

 

Det sker også...