Oplev: Nordjyske kvinder udstiller på Husets Galleri

Et fællesskab mellem 4 meget forskellige kvindelige kunstnere har resulteret i en flot udstilling på Husets Galleri i Aalborg

De 4 kvinder udlever deres passion for kunst i et fællesskab på loftet hos Huset i Hasserisgade i Aalborg. Nu udstiller de i Husets Galleri, hvor der kan opleves både natur, surrealisme, blind-tegninger og lidt makabre skulpturer med døden i fokus.

"Det er en fantastisk udstilling, som viser den store mangfoldighed vi har i vores kunstnerfællesskab her i Huset", siger Annette Scheibel, daglig leder, Husets Galleri.

Udstilling på Huset i Aalborg

Kan opleves til 14. februar 2020

Læs mere HER

 

Det sker også...

25. januar: Hans og Grethe på Aalborg Teater

Når børn sættes på prøver i eventyr kan de klare alt – selv en ond heks, der lokker med sukker og pandekager. Brdr. Grimms eventyr om Hans og Grete er en stærk og vidunderlig historie for børn om børn, der klarer selv de største prøvelser. Læs mere HER.

 

30. januar: Ellevilde Ella

Børnefilmen om Ella har premiere torsdag den 30. januar. Læs mere HER.

 

30. januar - 2. februar: Nørhalne viser kunst

Nørhalne Hallen danner igen rammen om en stor kunstudstilling med 65 kunstnere, fordelt på malerier, glas, keramik, porcelæn, smykker, skulpturer, sten, bronze og tekstil. Udstillingen åbnes officielt torsdag den 30/1 kl. 19.00. Læs mere HER.

 

31. januar: Alphabeat på Skråen

Det gendannede band fra Silkeborg spiller for en fyldt sal

 

Frem til 3. maj: Belonging på Vendsyssel Kunstmuseum

Udstillingen Belonging har fokus på temaet tilhørsforhold og ligger i tydelig forlængelse af Pernille Egeskovs eksisterende værkpraksis. Tilhørsforhold behandles i udstillingen i bred forstand; geografisk, til natur, til kultur, til sin familie, sin partner, sin krop, sit køn eller sin religion. Læs mere HER.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland