I Aalborg kæmper Jens Staal i denne tid - som mange andre danskere - med at få økonomien til at løbe rundt. 

Mens andre bekymrer sig om varme- og elregninger, er det dog nogle andre ting, som fylder for den 69-årige aalborgenser. Han er nemlig diagnosticeret med diabetes type 2, hvilket han blev tilbage i efteråret 2013, efter han fik en blodprop i hjernen. 

Må droppe vigtige behandlinger

Med stigende priser og den igangværende energikrise har Jens Staal nu måtte droppe sine anbefalede fodbehandlinger, der er utrolige vigtige for ham som diabetiker. 

- Det er sket fem gange indtil videre, fordi jeg ikke længere har råd, fortæller han. 

- Behandlingerne bruges til at tjekke op på følesans og sår, så man kan nå at opdage åreforkalkning og nerveskader, inden det er for sent, forklarer Tanja Thybo, der er forskningschef i Diabetesforeningen.

- Det kan i værste tilfælde kan ende i amputation, hvis ikke man opdager det i tide. Netop fodterapi bruges til at tjekke op på følesans og sår, hvor tandlæge bruges til at tjekke op på alvorlige tandsygdomme som parodontitis, siger hun.

Grunden til, at behandlingerne og diabetes-medicinen er så vigtige, skyldes, at man som diabetiker har en langt højere risiko for alvorlige sygdomme som hjertekarsygdom, nyresygdomme, nervesygdomme og øjensygdomme. 

Rammer mange nordjyder

Jens Staal er en af mange, der har valgt at droppe behandlinger på grund af inflationen. 

En ny undersøgelse fra Diabetesforeningen viser nemlig, at hver fjerde person på tværs af diabetestyperne på landsplan har været tvunget til at droppe behandling til for eksempel tandlæge og fodterapeaut som konsekvens af inflationen. Samtidig har 16 procent måtte spare på medicinen. 

- Det er dybt bekymrende tal, fortæller Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter. 

-  Der er 280.000 danskere, der har diabetes, og alt for mange af dem havde allerede inden inflationen svært ved at få råd til den rette kost, medicin og behandlinger. Alene det er en diabeteskamp i sig selv, og i krisetider kan det være endnu sværere at finde de fornødne penge til sin kroniske sygdom. 

Også i Region Nordjylland ses denne tendens, hvor hele 38,2 procent af de nordjyske diabetikere på tværs af typerne i større eller mindre grad har været nødsaget til at spare på behandlinger som tandlæge eller fodterapeut. 

Også medicinen vælges fra

Når det kommer til at fravælge medicin, har hele 25,3 procent af nordjyderne også her været nødsaget til at spare ved for eksempel at købe mindre eller vælge billigere alternativer.

- Helt grundlæggende er det, der sker, når man ikke tager sin rette mængde medicin eller ikke tager det overhovedet, at man går rundt med forhøjet blodsukker, hvilket øger risikoen for de her alvorlige følgesygdomme, konstaterer Tanja Thybo. 

Ud af de 25,3 procent har over halvdelen måtte strække deres diabetes-medicin eller forsøge sig med at sænke deres behov for medicinen. 

- Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at man forstår alvoren af den situation, vi står i. Kommer vi i en situation, hvor personer med diabetes ikke har råd til at betale for deres medicin eller behandlinger, så får det uanede konsekvenser for det danske samfund på længere sigt, fortæller Claus Richter.

Håber på politisk forandring 

I forhold til den situation, som verden står i nu, så har Diabetesforeningen flere politiske løsningsforslag for at afhjælpe knapheden.

- Vi kæmper for at sænke bagatelgrænsen for, hvornår mennesker med diabetes og andre kroniske sygdomme kan få økonomisk hjælp til medicin og andre merudgiter, fortæller Claus Richter. 

- En anden mulighed er at indføre et loft for egenbetalingen på sundhedsydelser, der er, for dem i samfundet det typisk går hårdest udover, som for eksempel førtidspensionister, fleksjobbere og ledige. 

Diabetesforeningen har fået besvarelser fra 4059 personer på tværs af diabetestyperne i oktober og november 2022. Førtidspensionister, fleksjobbere og ledige udgør 625.