Regeringens nye finanslov er en klamamse på 38 sider og indeholder aftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. 

Aftalen rummer - blandt andet - en aftale om minumumsnormeringer, 600 millioner kroner mere årligt til sundhed og psykiatri i form af flere sengepladser i psykiatrien og 1000 flere sygeplejersker. 

På skoleområdet bliver folkeskolen løftet med 275 millioner kroner til 800 millioner kroner i 2023, der skal bruges til at ansætte flere lærere, desuden er det udskældte uddannelsesloft afskaffet. 

På det grønne område er der afsat penge til at købe landbrugsjord, en skovfond og mere urørt skov. For nye udenlandske arbejdstagere fjernes deltagerbetalingen, opholdskravet bliver afskaffet, og der er ikke afsat penge til grænsekontrol. Regeringen ønsker dog stadig at fortsætte grænsekontrollen og vil forsøge at skaffe opbakning til dette fra de borgerlige. 

Cigaretter stiger med 14 kroner i 2021 til 55 kroner pr. pakke, og fra 2022 kommer smøger til at koste 60 kroner. 

Hvor kommer pengene så fra? 

Finansloven bliver blandt andet finansieret gennem:

• tredobling af afgift på bæreposer og engangsservice.
• skattelettelse af fri telefon aflyses.
• forhøjelse af bo- og arveafgift.
• tinglysningsafgiften forhøjes. 
• forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino.
• genindførsel af registreringsafgift på fly. 
• afskaffelse af forældrekøbte lejligheder i virksomhedsordningen.
• stramning af beskatningen af leasede firmabiler

Finanslovsaftalen får både ris og ros med på vejen fra en lang række organisationer, virksomheder og politikere. Her får du et uddrag af nogle af de mange meninger, som vi på TV2 Nord har modtaget, siden aftalen blev offentliggjort mandag aften. 

FOA: En finanslov med den rigtige retning og en vigtig sejr

De offentligt ansatte kalder den nye finanslov for en god begyndelse, men håbet var større end det, der endte som lov. 

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde ønsket og håbet på mere, men set samlet, er finansloven et skridt i den rigtige retning. Efter mere end et tiår med sværere og sværere kår for velfærden, ser vi begyndelsen på en genopretning. Vi ved godt, at genopretningen af velfærden skal ses og forfølges over en årrække. For os er finanslovsforliget blot begyndelsen, og vi har tænkt os at holde partierne, bag forliget, fast på at fortsætte udviklingen, lover formand Mona Striib. 

Hun glæder sig dig over, at der er sat penge af til minimumsnormeringer. 

- Det er en vigtig sejer, at partierne bag finansloven har afsat 1,6 milliarder kroner til minimumsnormeringer, som skal indfases fra årsskiftet frem til 2025. Første del på 500 millioner kroner falder næste år, hvor beløbet fordeles ud fra antallet af børn i den enkelte kommune. Forældre, fagforeninger, forskere og mange andre gode kræfter har sagt klart og tydeligt, at vi har brug for et massivt løft på børneområdet. Og politikerne har lyttet, siger Mona Striib.

BUPL: Lov om minimumsnormeringer kan blive et vendepunkt

Aftalen om at indføre lovbundne minimumsnormeringer er historisk, lyder det fra BUPL. Den kan stoppe årtiers besparelser på daginstitutioner og løfte niveauet med op mod 5000 pædagoger. Men det bekymrer BUPL, at indfasningen tager seks år. Børnene har brug for at mærke en forskel her og nu, lyder det. 

- En lov om minimumsnormeringer kan sætte en prop i årtiers besparelser på børneområdet. Med 60.000 flere småbørn på vej over de næste 10 år havde vi udsigt til flere besparelser med endnu dårligere normeringer til følge. Nu får vi endelig et besparelsesværn, der forpligter kommunerne til at ansætte flere pædagoger, når børnetallet stiger,” siger Elisa Rimpler.

Aftalen betyder et løft på 1,6 milliarder kroner om året, når minimumsnormeringerne er fuldt indfaset i 2025. Det vil betyde et løft på op mod 5000 pædagoger i forhold til niveauet i dag.

BUPL-formanden er imidlertid kritisk over for den lange indfasningsperiode, der blandt andet betyder, at der kun bliver afsat 500 millioner kroner til flere pædagoger i 2020.

- Hver ekstra pædagogtime gør selvfølgelig en forskel. Men vi havde håbet på et milliardløft allerede i 2020. Når man ved, hvor presset hverdagen er i daginstitutionerne, er det ikke rimeligt, at børnene skal vente helt til 2025 på at få bare et minimum af pædagoger omkring sig, siger Elisa Rimpler.

Yngre Læger: Tiltrængt løft til psykiatrien

Formanden kalder de 600 millioner, der tilføres til psykiatriområdet for 'et tiltrængt løft, der vil komme de aller svageste i vores samfund til gode'.

- Psykiatrien har været nødlidende i mange år, og det er her, at ulighed i sundhed slår tydeligst igennem. Eksempelvis dør psykisk syge borgere mange år tidligere end borgere uden en psykisk sygdom. Jeg er derfor glad for, at man på Christiansborg nu endelig vælger at give et løft til psykiatrien. Det er i den grad tiltrængt, siger Yngre Lægers formand, Helga Schultz.

Region Nordjylland: 100 flere sygeplejersker løser ikke udfordringerne

Regionsrådsformand Ulla Astman ser flere penge til psykiatri og sygeplejersker som et skridt på vejen. Men dermed er problemerne på områderne ikke løst, mener hun.

- Det glæder mig, at der er afsat midler til flere sygeplejersker. Det kan forhåbentligt være med til at lette presset og travlheden i hverdagen. Med 1000 ekstra sygeplejersker på landsplan svarer det til cirka 100 i Nordjylland, og selvom det er et løft, er alle udfordringerne ikke løst. Samtidig er ledigheden blandt sygeplejerskerne lav, så det handler også om at få uddannet flere og mindsket frafaldet på uddannelsen, siger Ulla Astman.

Vedrørende styrket psykiatri tilføjer hun:

- Jeg er utrolig glad for at psykiatrien er kommet så højt på dagsordenen, det er et væsentligt løft til psykiatrien, og jeg er meget tilfreds med at udmøntningen skal ske sammen med Danske Regioner.  Jeg hæfter mig desuden ved, at man i den kommende 10 års plan bl.a. vil have fokus på bedre sammenhæng mellem almen praksis, hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien, og at man vil have et særligt fokus på mennesker med dobbeltdiagnoser, siger Ulla Astman.

Lederne: Finansloven er positiv for arbejdsmarkedet

Fra Ledernes Hovedorganisation er man positiv overfor, at der bliver bedre muligheder for virksomhederne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. 

- Lederne er tilfreds med, at regeringen og støttepartierne vil udvide den såkaldte positivliste med blandt andet visse typer faglærte. Positivlisten er en fortegnelse over, hvilke uddannelser, der giver adg

ang til at arbejde i Danmark for ansøgere fra lande uden for EU.

Til gengæld er der ingen ros til beslutningen om at genindføre skatten på arbejdsgiverbetalte telefoner.

- Afskaffelsen af skatten på mobiltelefoner kunne have været en håndsrækning i virksomhedernes arbejde med at rekruttere de rette medarbejdere. Det ville sende et klart signal om, at regeringen gerne vil arbejde for at sikre danske virksomheder også i fremtiden, siger Berit Toft Fihl, der er politisk chef hos Lederne. 

Plastindustrien: Stærkt unødvendigt at tredoble bæreposeafgiften

Brancheorganisationen Plastindustrien mener, at er der meget drastisk at tredoble bæreposeafgiften.

Ifølge organisationen er der tale om at sparke en åben dør ind, da der allerede er vedtaget initiativer, som skal sænke bæreposeforbruget markant.

- Vi mener, at der er stærkt unødvendigt og drastisk at tredoble bæreposeafgiften, når der i plasthandlingsplanen fra februar i år allerede er vedtaget initiativer, som skal halvere poseforbruget frem mod 2023. Det skyldes ikke mindst en aftale mellem Dansk Erhverv, COOP og en række andre butikskæder, fortæller Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.

HORESTA: Finansloven har både roser og torne

Den nye finanslovsaftale har både roser og torne, mener HORESTA. På den ene side letter aftalen adgangen til kvalificeret arbejdskraft. På den anden side er der generelt meget lidt fokus på erhvervslivets vilkår. Tværtimod skal erhvervslivet bidrage med finansiering af flere velfærdsløfter, mener man. 

- Det er positivt for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, at aftalen vil gøre det lettere at tiltrække faglært udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU. Det har vi hårdt brug for. Dertil kommer, at den styrker vores erhvervsuddannelser økonomisk ved at afskaffe omprioriteringsbidraget og ved at videreføre puljen til kvalitetsudvikling. Og endelig får det betydning for vores arbejdspladser, at man afskaffer gebyret på danskkurser for flygtninge og indvandrere, siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA.

Til gengæld er man utilfreds med, at arveafgiften stiger, og at arbejdsgiverne fremover skal betale for de første 40 sygedage mod i dag 30. 

Dansk Arbejdsgiverforening: Nemmere at skaffe udlændinge til jobs

Arbejdsgiverne er glade for, at den nye finanslov giver nemmere adgang for udenlandske medarbejdere til det danske arbejdsmarked. 

- Inden for mange typer job er det svært at få de hænder, der er brug for. Det betyder grundlæggende, at danskerne går glip af penge, vi ellers kunne have tjent. Derfor er det godt, at det nu er besluttet, at virksomheder, der uddanner lærlinge, får nemmere ved at hente faglærte medarbejdere fra hele verden. Men hvis det skal virke, er det afgørende, at modellen ikke bliver født med bureaukratiske snubletråde. Vi har for eksempel en stærk forhåbning om, at man får afviklet kravet om udbetaling af løn til en dansk bankkonto som en del af tiltaget, udtaler administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad.

Landbrug og Fødevarer: Godt, at der bliver sat midler af til jordudtagning

Dansk landbrug har ventet utålmodigt på, at regeringen skulle give danske landmænd mulighed for at komme i gang med jordudtagning og jordfordeling. Derfor glæder det Landbrug & Fødevarer, at der nu er blevet sat midler af til netop dette på årets finanslov.

- Det er godt, at regeringen og støttepartierne har valgt at prioritere midler til jordudtagning, og det vil jeg gerne kvittere for. I landbruget har vi længe talt varmt om netop det - også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner. Den grønne omstilling er en samfundsopgave, og selvom det her ikke bringer os i mål, så er det et rigtig godt første skridt, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Der er sat 200 mio. kr. årligt i perioden 2020-2029 til udtagning af landbrugsjord. Dermed kan der tages cirka 1500 hektar lavbundsjord om året.

Til gengæld er Landbrug og Fødevarer utilfredse med, at aftaleparterne har valgt at holde fast i at hæve generationsskifteskatten samt at sætte tinglysningsafgiften op.

- Gennemsnitsalderen i vores erhverv er høj, og vi står over for flere tusinde ejerskifte i landbruget over de næste mange år. Derfor vækker det her selvfølgelig stor bekymring. Det er ikke hensigtsmæssigt at gøre det økonomisk sværere for de unge mennesker, som gerne vil ind i erhvervet. Konsekvensen bliver, at de nu kommer ind med en endnu højere gæld, siger Martin Merrild.

DJØF: Nødvendigt med ro om finansiering af uddannelserne

Måneders usikkerhed om finansieringen af uddannelserne for 85.000 studerede på de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser er nu afløst sikkerhed for, at bevillingerne bliver ført videre på finansloven for 2020, lyder det fra DJØF. 

- Det er godt og helt afgørende, at der bliver skabt ro om finansieringen af uddannelserne. Universiteterne har i gennem de senere år gennemgået meget store forandringer og både de studerende, underviserne og universitetsledelserne har et meget tiltrængt behov for ro om budgetterne, så de kan planlægge og udvikle undervisningen, så vi får dygtige og kompetente kandidater. Det har virksomhederne og samfundet brug for, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.

- Vi er derfor meget tilfredse med, at der i forbindelse med finanslovsforliget for 2020 mellem regeringen og Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er sat 290 millioner kroner af til at videreføre det ekstraordinære løft af taxametertilskuddet, samtidig med at omprioriteringsbidraget på uddannelserne bliver fjernet, fortsætter han.