TV2 Nord undersøger forsvarsforbeholdet: Hvad skal du stemme?

Den 1. juni skal danskerne sætte kryds: Ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Skal Danmark fjerne det forbehold, der betyder, at vi ikke er fuldgyldigt medlem af EU’s forsvarsalliance – eller skal vi forblive udenfor?

Bliver det et ‘JA’ til at fjerne forsvarsforbeholdet fra 1993 - eller bliver det et fortsat 'NEJ’ fra danskerne? Resultatet er i sigte.

Men hvad er forsvarsforbeholdet? Hvad er fakta i debatten? Og hvorfor skal vi stemme om det lige nu?

Få også forsvarsforbeholdet forklaret på fem minutter:

Brug 5 minutter og forstå hvad vi stemmer om 1. juni.

TV2 Nord undersøger, hvad det egentlig er, vi skal tage stilling til. Og til at hjælpe med det, har vi kigget nærmere på argumenterne for et ja eller nej sammen med professor Søren Dosenrode fra Aalborg Universitet, der forsker i europæisk politik – herunder Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik.

Se dokumentaren øverst i artiklen eller læs med nedenfor.

Hvad betyder forsvarsforbeholdet?

Det handler om forsvar og sikkerhed. Danmark står uden for EU på fire områder - herunder forsvarssamarbejdet.


- Det betyder, at hver gang, EU arbejder med sikkerhedspolitik, og det har et militært aspekt, så må Danmark ikke være med, siger Søren Dosenrode.

Som det er nu, har Danmark ingen indflydelse på retningen for EU’s forsvarspolitik, fordi vi slet ikke bliver inviteret til møderne. Vi sidder ikke med ved bordet, hvor beslutningerne træffes.


Med forbeholdet har vi også frasagt vores vetoret, der ellers ville gøre det muligt for Danmark at blokere for en beslutning eller en mission på vegne af hele EU.

Danmark er det eneste EU-land med et forsvarsforbehold - det betyder, at Danmark står uden for sikkerheds- og forsvarspolitikken i EU.

Hvorfor skal vi stemme?

Vi skal stemme, fordi der er krig i Europa. Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er forandret som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og det er også derfor, statsminister Mette Frederiksen annoncerer folkeafstemningen netop nu. Afskaffelsen vil sende et klart signal til Putin om, at EU står sammen, forklarer professor i europæiske studier, Søren Dosenrode.


- Mette Frederiksen har sagt det tydeligt: Efter den 24. februar er verden en anden. Folk bliver dræbt, der er ikke længere udsigt til fred. 

- Den sikkerhedspolitiske situation, vi har, er meget anderledes end den for 30 år siden. For 30 år siden tænkte vi på fred. Vi troede, det ville blive bredt ud i Europa. Men i dag har vi krig, mennesker bliver slået ihjel, der falder bomber, folk flygter. 


Men i forhold til krigen Ukraine betyder det ikke ret meget lige nu, hvis vi fjerner forbeholdet, siger Søren Dosenrode.

- Der vil gå et stykke tid, før vi kommer ind i det, og forhåbentlig er krigen overstået. Men det, som krigen har gjort, er at sikkerhedsbilledet har ændret sig markant. EU har nemlig ingen missioner i Ukraine.


Men ser man på kommende, fredsbevarende missioner, når krigen forhåbentlig snart er slut – kan det få betydning.

Det er ikke kun den aktuelle situation, der gør det relevant at stemme nu. Søren Dosenrode fremhæver, at der er tale om en gradvis udvikling i sikkerhedsbilledet.

- EU's forsvars- og udenrigspolitik er ét af de områder, der har udviklet sig allermest indenfor de sidste fem-otte år. Først annekteringen af det ukrainske Krim, derefter kom migrationskrisen. Og nu er der selvfølgelig krigen i Ukraine. Så det er meget relevant at stemme om nu.

Hvad deltager vi (ikke) i?

Forsvarsforbeholdet betyder ikke, at vi ikke deltager i missioner ude i verden. Danmark er i forvejen vant til at deltage i internationale missioner. Foruden Nato og FN, er der Frontex-samarbejdet, der skal sikre Europas ydre grænser.

Men Danmark vil hverken deltage i eller finansiere EU's militære operationer eller samarbejder. Der er på nuværende tidspunkt syv militære operationer - og i alt har der været 235 tilfælde, hvor Danmark har været udelukket fra deltagelse i militært samarbejde på grund af forbeholdet.


Der er flere ting, vi ikke må være med til. Danmark er også udelukket fra PESCO-samarbejdet - og det handler om, at medlemslandene forsker, udvikler og indkøber fælles forsvarsmateriel. Dét er der mange penge i. Vi sidder heller ikke med i Forsvarsagenturet, hvor de 26 lande lægger strategien for, hvilke ting EU har brug for fremover. Og så er Danmark det eneste land i EU, der har forsvarsforbehold.


- Det betyder, at hver gang, EU arbejder med sikkerhedspolitik, og det har et militært aspekt, så må Danmark ikke være med.

Har vi brug for mere forsvar?

NATO er en anden forsvarsalliance, der tager sig af udefrakommende trusler mod Europa – den er nordatlantisk og samarbejder tæt med især USA. Forsvarsalliancen i EU er anderledes end den i NATO.

EU’s missioner er typisk mere bløde. Det er blandt andet præventive missioner i eksempelvis Afrika. Det handler om at hjælpe andre lande til løsninger, så eksempelvis flygtningestrømme ikke driver mod Europa.


Vil et styrket europæisk samarbejde svække NATO?

- Det er et berettiget spørgsmål. USA har siden Bill Clintons tid lige så stille drejet sig mod Kina, som de ser som den store strategiske trussel. Så Europa fylder ikke så meget i amerikanske øjne.

- Arbejdsdelingen er, at NATO kigger mod øst, og EU kigger i høj grad mod syd.


Frontex er et andet samarbejde mellem EU-medlemslandene, hvor Danmark bidrager med fly, der overvåger og kontrollerer EU’s ydre grænser, for eksempel ved at holde øje med menneskesmuglere eller flygtningestrømme.

USA har i flere år bedt EU om at opruste. USA har også i visse tilfælde andre interesser end Europa – blandt andet i forhold til Afrika og flygtninge.  

Kommer der en EU-hær?

Et argument fra nej-siden er frygten for oprettelse af en overstatslig EU-hær. Men det kan meget klart siges, at det ikke kommer til at ske, forklarer Søren Dosenrode. 

Alle medlemslandene skal nemlig sige ja. Og det kræver, at forslaget i første omgang bliver stillet.


-  Det er en misforståelse. Der bliver ikke sendt danske soldater ud, før folketinget har besluttet det. Det er første argument. Dernæst er der ingen EU-hær i sigte. 13 stats- og regeringschefer har for ganske nylig afvist det blankt. 

- Vi skal huske på, at alle stater har veto-ret. Så muligheden for en EU-hær eksisterer ikke.

Kan vi sige nej?

Skal Danmark så deltage i alle missioner, hvis det bliver et ‘ja’?

Nej. Alle lande har, som Søren Dosenrode forklarer, vetoret. Det betyder, at hvis ét land ikke mener, at en mission skal påbegyndes, kan det påkalde sig vetoret og dermed drager EU ikke ud med den mission.


En anden mulighed for at undgå en uønsket mission er ganske enkelt ikke at deltage. Det må medlemslandene nemlig selv bestemme.

Derfor er det folketinget, der bestemmer, hvilke missioner danske soldater og materiel skal sendes ud til. Hver gang.


Ligesom med FN- og NATO-operationer er et realistisk scenarie, at vi - politikerne - kommer til at tage stilling til missionerne fra gang til gang. 

Bliver det dyrt?

- Det er klart, at hvis man deltager i militære operationer, så koster det noget, og det er penge, man skal betale. Men det bliver ikke dyrere, end nå vi sender soldater til Afghanistan med NATO. Det er den samme type opgaver, der bliver løst. Men det er jo Folketinget, der bestemmer. 


Ifølge regeringen koster det 30 millioner at være medlem om året, men så vi skal selv betale for de missioner, vi deltager i. For Folketinget har i forvejen besluttet at øge budgettet til militæret til 2 procent af vores bruttonationalprodukt frem mod 2033.

Er vi skeptiske?

- Et af argumenterne for at stemme nej er, hvis man ønsker mindre Europa. Og det er klart, at hvis man samarbejder på endnu et område, så kommer der mere EU, fastslår professoren fra Aalborg Universitet. 

- Danskerne er generelt lidt EU-skeptiske, siger Søren Dosenrode.


Men særligt i Nordjylland - Vendsyssel og Læsø - er der tradition for at stemme nej ved EU-spørgsmål.

Det kan ifølge Søren Dosenrode skyldes, at nogle føler, at EU lægger begrænsninger på dem - eksempelvis ved fiskeri eller nogle landbrug i forhold til fangst og grænseværdier.


Et 'ja' til afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil dog ikke få betydning for Nordjylland, ifølge professoren.

- Det gælder om at komme op i et helikopterperspektiv og se på, om det er godt for Danmark. Får vi indflydelse, som vi ellers ikke ville have haft? Kan vi være med i nogle ting, vi ellers ikke kunne deltage i? Og her er svaret ja. Der ér nogle ting, vi ikke kan på grund af forsvarsforbeholdet.

Hvad siger partierne?

Flertallet af partier i folketinget mener, at du skal stemme 'ja'. At vi skal deltage i EU's forsvarssamarbejde.

Det mener Socialdemokratiet Venstre, Radikale Venstre, De Konservative, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.


På 'nej'-siden finder du Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige.

Og hvad skal du så stemme? Ja eller nej?


Vi håber, du er blevet mere klar til at sætte dit kryds den 1. juni, hvis du ikke i forvejen har besluttet dig.


Folkeafstemning 2022

play Brønderslev-borgmester bimlede med klokken og vælgere kontrollerede stemmeurnerne

Mona Jensen

play Valgtilforordnet siden 1977: - Har aldrig prøvet andet end at brevstemme

undefined

Dyk ned i afstemningen og se hvordan nordjyderne stemte i dit lokalområde

20210905-145241-L-3714x2439ma

play Efter folkeafstemning: Flere arbejdspladser kan være på vej til Nordjylland

indlæs flere

Forsiden lige nu

Jesper hjælper.27

gallery Da Jesper så fællesstuen på børneafdelingen, vidste han, at han måtte gøre noget

Aalborg Universitetshospital Thisted

For andet år i træk: Nordjyske hospitaler blandt landets bedste

Politi blå blink

Uheld på motorvej: Vejen er genåbnet

010324 Lone Olesen røde kors lich 14688

Ubarmhjertig tyv på spil: Ripper flere genbrugsbutikker

ledighed

Historisk lav ledighed: Men to nordjyske kommuner i kedelig top

Jesper hjælper.27

gallery Da Jesper så fællesstuen på børneafdelingen, vidste han, at han måtte gøre noget

Aalborg Universitetshospital Thisted

For andet år i træk: Nordjyske hospitaler blandt landets bedste

Politi blå blink

Uheld på motorvej: Vejen er genåbnet

010324 Lone Olesen røde kors lich 14688

Ubarmhjertig tyv på spil: Ripper flere genbrugsbutikker

ledighed

Historisk lav ledighed: Men to nordjyske kommuner i kedelig top

Bankocenter Danmark

Kunne du tænke dig en bankohal? Nu har du chancen

ava 2

- Der er stor forskel på at synge "I love you" og "jeg elsker dig"

280224 one og Freddy Larsen jewi 14616

Lone og Freddys hus skal væltes for at gøre plads til motorvej - men de ved ikke hvornår

Helen Brink

Pludselig en dag kunne Helen ikke sige sit eget navn – først 27 år senere fik hun hjælp af botox

Billede1

Vær opmærksom i trafikken: Her skal du fra i dag sænke hastigheden

Bankocenter Danmark

Kunne du tænke dig en bankohal? Nu har du chancen

ava 2

play - Der er stor forskel på at synge "I love you" og "jeg elsker dig"

280224 one og Freddy Larsen jewi 14616

play Lone og Freddys hus skal væltes for at gøre plads til motorvej - men de ved ikke hvornår

Helen Brink

Pludselig en dag kunne Helen ikke sige sit eget navn – først 27 år senere fik hun hjælp af botox

Billede1

Vær opmærksom i trafikken: Her skal du fra i dag sænke hastigheden

Linnea og Marcs datter blev født på en dato, der ikke eksisterer hvert år

rideklub 1

Omstridt rideklub har taget stor beslutning

20230930-182700-L-5360x3576ma

Aalborg Håndbold klar til Champions League-kvartfinale

290224 Thorup Maskinhandel kasc 14670

play Emil fik stjålet udstyr for 400.000 kroner: Nu er det utrolige sket

290224 290224 Aalborg Forsyning: pumpehuse og Pernille yuri 14638

play Det handler om dit, mit og vores drikkevand: Aalborg Forsyning tordner mod lovforslag

gallery Se billederne: Her er Danmarks dyreste autocamper

290224 Skudår fødselsdag nara 14662

Jytte har levet i 80 år, men fylder kun en fjerdedel: Blev drillet af søskende, fordi hun ikke havde “rigtig fødselsdag”

290224 290224 Nedbrændt vaskeri vasker igen thma 14668

play - Det var bare det, der ikke skulle ske. Det var ikke sådan, vores fremtid skulle se ud

NY 270224 IN 19 Demente overfalder hinanden V1.mxf Still

Plejehjemsansatte udsættes for kvælertag og spyt: Personalet får kurser i magtanvendelse

1510 vindmøller lindø

Omfattende vindmølle-projekt bliver langt mindre end ventet

20140515-211115-L-4121x2814ma

Aldrig set før: Nordjysk fodboldspiller tager barsel

290224 Thorup Maskinhandel kasc 14670

Emil fik stjålet udstyr for 400.000 kroner: Nu er det utrolige sket

290224 290224 Aalborg Forsyning: pumpehuse og Pernille yuri 14638

Det handler om dit, mit og vores drikkevand: Aalborg Forsyning tordner mod lovforslag

gallery Se billederne: Her er Danmarks dyreste autocamper

290224 Skudår fødselsdag nara 14662

Jytte har levet i 80 år, men fylder kun en fjerdedel: Blev drillet af søskende, fordi hun ikke havde “rigtig fødselsdag”

290224 290224 Nedbrændt vaskeri vasker igen thma 14668

- Det var bare det, der ikke skulle ske. Det var ikke sådan, vores fremtid skulle se ud

NY 270224 IN 19 Demente overfalder hinanden V1.mxf Still

Plejehjemsansatte udsættes for kvælertag og spyt: Personalet får kurser i magtanvendelse

1510 vindmøller lindø

Omfattende vindmølle-projekt bliver langt mindre end ventet

20140515-211115-L-4121x2814ma

Aldrig set før: Nordjysk fodboldspiller tager barsel

Til forsiden

Til forsiden