191218 Tversted Skole. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Iværksættere har skabt liv i lukkede folkeskoler

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Strikdesigner Marianne Isager og hendes mand Nels Gaardahl har givet Tversted Skole nyt liv.

Siden kommunalreformen i 2007 er 56 nordjyske folkeskoler lukket. Der drives eksempelvis ikke længere skole på Volstrup Skole ved Sæby og på Tversted Skole. Begge steder har iværksættere overtaget bygningerne, hvor der igen er liv.

Der er stadig synlige tegn på, at den store røde, bygning syd for Sæby indtil 2009 husede Volstrup Skole, men ombygning er i fuld gang, efter at en gruppe erhvervsmænd har taget over og er ved at indrette en businesspark i den gamle skole.

- Vi prøver på at bibeholde så mange af rammerne, som muligt, og så at flytte gangene ind i midten, så vi får plads til kontorer til begge sider, fortæller Ole Madsen, som er næstformand og driftsleder ved Business Park Sæby Syd, om ombygning fra skole til erhvervspark.

Det er halvandet år siden, istandsættelsen af skolen begyndte. Indtil videre er 12 virksomheder rykket ind i businessparken.

- Det har ikke været sådan, at det hele kom af sig selv. Der skulle lægges masser af kræfter i det også for at få folk til at komme hertil, siger Ole Madsen.

Skole blev til garnlager med mere

I Tversted er der også igen stor trafik til byens tidligere skole. Tversted Skole lukkede i 2015, men umiddelbart derefter overtog den lokale strikdesigner Marianne Isager og hendes mand Nels Gaardahl skolebygningen.

- Vi købte i første omgang skolen, fordi vi manglede lagerplads, siger Nels Gaardahl.

191218 Tversted Skole. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Strikdesigner Marianne Isager og hendes mand Nels Gaardahl har givet Tversted Skole nyt liv. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Hjørring Kommune har med 12 skolelukninger siden 2011 sat dansk rekord i at lukke skoler. I Tversted var de kede af at miste byens skole og frygtede, hvad det ville komme til at betyde for lokalsamfundet.

- På det tidspunkt, hvor vi overtog skolen, var der en meget negativ stemning, men da folk så hørte, at Marianne overtog skolen, begyndte det egentlig at vende, siger Nels Gaardahl.

Tversted Skole er med tiden blevet meget mere end et garnlager. Kunsthåndværkere fra hele verden gæster skolen for at vise deres kunst frem og lære nye teknikker. Der er blevet indrettet udstillings-, arbejds- og kursusfaciliteter i skolebygningerne. I disse måneder er en gruppe svenske højskoleelever for eksempel indlogeret på skolen for at fordybe sig i deres performancekunst.

Håber på at bygge til

Volstrup Skole bliver omdannet til erhvervspark i etaper. De virksomheder, der har lejet sig ind i Business Park Sæby Syd, er glade for de rammer, de har fået i den gamle skole.

191218 Business Park Sæby Syd. Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord
Volstrup Skole ved Sæby bliver bygget om til erhvervspark. Håbet er, at 70 til 80 virksomheder rykker ind i den gamle skolebygning. Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

- Jeg startede hjemme i min garage, og der blev pladsen for trang, så jeg var ude at kigge efter noget lagerplads. Jeg kiggede hernede og så foreslog Ole, at han også kunne lave et værksted til mig, siger Kenneth Sørensen, som er indehaver af virksomheden Smartfetch.dk.

- Vi er rigtig glade for at have nogle kollegaer, som vi kan spise madpakken med, siger Bent Olsen fra lydfirmaet BeKent, som også har fået kontor i Business Park Sæby Syd.

Ole Madsen regner med at komme op på mellem 70 og 80 lejere i businessparken i Sæby. Hvis der på et tidspunkt ikke er mere plads på den gamle skole, er det planen, at der kan bygges til på den store grund omkring skolen. Ole Madsen er dog glad for, at man ikke bare rev Volstrup Skole ned og opførte businessparken på grunden.

- Det er nogle gode og stærke gamle bygninger. Jeg var ikke klar til at vælte dem og bygge noget nyt her. Jeg var klar til at bruge det, vi havde, siger han.


050226 050226-lendum-fest jejr 1a68. Foto:

Brian har ligget i billetkø siden klokken 05: - Det er det hele værd

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den årlige forårsfest i Lendumhallen får borgere til at ligge i kø om natten.

Sidste år kom han for sent. Det skulle ikke ske igen. Derfor har 48-årige Brian Andersen ligget i kø uden for Lendumhallen siden klokken fem i morges.

- Sidste år fik vi ingen billetter, så jeg besluttede mig for at tage en feriedag og ligge mig i kø, siger Brian Andersen.

Og det gav pote at stå tidligt op. Brian Andersen var den allerførste, der slog lejr i vinterkulden.

- Det er det hele værd, siger Brian Andersen, der har brugt en feriedag på at ligge i kø.

Forårsfest i lendum 003. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

12 timers kø

Klokken seks fik han første gang selskab i køen, og klokken 9.15, da TV2 Nord snakker med ham, er der 20 mennesker i kø.

Billetsalget starter egentligt først klokken 17, men det handler om at komme først for at få et nummer, så man har førsteretten til at købe billetter, når billetsalget starter.

- Det er en skidegod fest og et kæmpe samlingspunkt for hele byen, lyder det fra Brian Andersen.

Forårsfest i lendum 005. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Forårsfesten i Lendumhallen er en mangeårig tradition, hvor gamle venner mødes. Brian Andersen har deltaget de sidste 15 år sammen med en flok venner. En af dem er Carina Bettina Poulsen Andersen, der nu har deltaget i syv år.

- En måned efter, jeg havde mødt min kæreste, spurgte han, om jeg ville med til festen. Nu har vi været sammen i syv år og deltaget hvert eneste år, fortæller hun.

Kandis har spillet til det årlige halbal de sidste 35 år. Og bandet har stor indflydelse på festens succes.

- Folk kommer, fordi Kandis kommer. Der er fest for alle pengene, når først det går i gang, siger Brian Andersen.

650 deltager hvert år i spisning. 52 af dem, der ikke når at få billet til spisning, kan snige sig med til efterfesten.

Sortbørsmarked

Brian Andersen skulle dog ikke sidde i vinterkulden længe. Lendumhallen er vant til, at køen til billetsalget starter tidligt. Han er derfor rykket ind forhallen, da TV2 Nord fanger ham.

Forplejningen er der også sørget for. Hallen serverer kaffe, og sponsorer giver rundstykker, og hallens kantine åbner sågar klokken 11.

050226 050226-lendum-fest jejr 14f1. Foto:
Mens de venter, har nogle fundet strikketøjet frem, mens andre får en sludder.

Mens de venter, snakker de om løst og fast. Det eneste, de ikke snakker om, er, hvor mange billetter hver især skal have.

- Man holder det hemmeligt. Ellers bliver det et sortbørsmarked, siger Brian Andersen.

Salget foregår efter først til mølle princippet, og så er det bare med at håbe, at personen før dig ikke snupper de sidste billetter. Sidste år var Brian Andersen nummer 18 i køen og gik derfra med lang snude. I år er han sikret og får igen lov at opleve Kandis fra første parket.

- Det betyder meget. Det her er noget, vi har sammen, afslutter Brian Andersen.

En billet koster 425 kroner og giver adgang til en tre retters menu og efterfølgende musik fra bandet Version 1 og Kandis.


Kaskelothval. Foto: Christian French / TV2 Nord

Nordjyllands Moby Dick sprættes op - obduktion af kaskelot i fuld sving

Foto: Christian French / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den har været et kæmpe tilløbsstykke lige siden den skyllede op på stranden i Ålbæk.

Og efter den tonstunge og næsten 14 meter lange kaskelot blev flyttet for få dage siden i de tidligste morgentimer, har entusiaster og fagfolk ventet med større og mindre knive til at skære hvalen op og se de mange svar, den rummer.

28 forskere fra hele landet og to fra Naturstyrelsen er i disse timer i gang. Vi følger naturligvis med på TV2 Nord og tv2nord.dk.

Det er 10 år siden en kaskelothval strandede i Danmark. Og det er fortsat uvist, hvorfor den døde. Det er blandt andet det obduktionen af verdens største tandhval skal give svar på.

Se mere i videoen her:


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det trækker op til valg.

Det nordjyske folketingsmedlem Mohammad Rona er blevet udpeget som spidskandidat for Moderaterne i Nordjylland i forbindelse med det forestående folketingsvalg.

- Det er jeg rigtig stolt af og glad for, siger Mohammad Rona.

Mohammad Rona er det eneste nordjyske folketingsmedlem for Moderaterne. Ifølge ham lå det derfor i kortene, at valget faldt på ham.

Det er til trods for, at han stillede op til kommunalvalget og ikke blev valgt ind.

- Jeg blev selvfølgelig skuffet over kv-valget, men jeg er topmotiveret, lyder det.

Trækker formanden vælgerlæsset?

Den seneste meningsmåling foretaget af Megafon har dog givet Moderaterne en markant medvind. En medvind der formentlig kan tilskrives landets udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussens, krisehåndtering i forbindelse med konflikten om Grønland.

- Jeg synes selv, at jeg har skabt nogle gode resultater i Nordjylland, siger Mohammad Rona.

Mohammad Rona ser frem til valgkampen, hvor han særligt vil fokusere på befolkningstilvækst til Nordjylland.

- Vi skal have skabt markant flere arbejdspladser, så flere familier vil bosætte sig i Nordjylland, afslutter han.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.