Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nedlagte skoler blev solgt til private - nu er de til salg igen

To af otte lukkede skoler i kommunen står nu tomme.

Der er stille i skolegården ved både Rostrup Skole og Hvornum Skole i Mariagerfjord Kommune. Begge skoler blev købt af private, da kommunen lukkede dem i 2011, og begge steder har de nu opgivet selv at få skabt nye aktiviteter i bygningerne. Skolerne er derfor sat til salg igen.

Christian Janner Olesen viser rundt i de tomme bygninger, som en gang var Rostrup Skole. Han købte skolen i 2012 af Mariagerfjord Kommune for at lave privatskole i Rostrup.

- Det er helt unikke bygninger, men det er vanskeligt at sælge dem, siger Christian Janner Olesen.

Rostrup Skole. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Christian Janner Olesen mener, at skolen kan bruges til kollektiv, undervisningscenter eller kursusvirksomhed. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Siden kommunalreformen i 2007 er der lukket 56 skoler i Nordjylland. I Mariagerfjord har kommunen lukket otte skoler. Kommunen var hurtige til at sælge de skoler, som lukkede. Målsætningen var, at alle bygninger skulle være afhændet indenfor et år - ellers ville de blive revet ned.

- Vi havde jo opgivet at drive skole, så vi kunne ikke blande os i, hvordan det skulle foregå bagefter. Vi ville bare gerne af med bygningerne. Vi havde en stor omkostning på de skoler, som vi havde stående med få elever. Vi så på driften, og vi manglede 15 millioner kroner. Dem skaffede vi ved at lukke skolerne, siger Mogens Jespersen (Venstre), borgmester i Mariagerfjord Kommune.

Privatskole måtte lukke

I Rostrup lykkedes det i første omgang Christian Janner Olesen at få en privatskole op at stå, men efter to et halvt år måtte projektet opgives. Der var ikke elever nok til at drive privatskole i byen.

- Jeg forstår ikke den dag i dag, at eleverne ikke kom væltende hertil. Vi havde det hele, siger Christian Janner Olesen.

I tre et halvt år har han forsøgt at sælge skolen igen, og flere mulige købere har været på banen.

- Den er jo ikke lavet af fiskekasser. Den er lavet af de fineste materialer, siger han.

Trods interessen er det ikke blevet til et salg. Prisskiltet hos ejendomsmægleren er på knap 2,8 millioner kroner.

- Nu laver vi en målrettet markedsføring for at få den solgt, og her tager vi udgangspunkt i hele landet, siger Christian Janner Olesen.

Planerne døde i Hvornum

Også i Hvornum er skolen til salg igen. Den blev i 2012 købt af byens bilforhandler Kjeld Højbjerg, som har forsøgt at lave forskellige projekter i skolen.

- Vi har forlangt 1,4 millioner kroner for den, men vi skal nok ned i pris, siger Kjeld Højbjerg.

Hvornum Skole. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Kjeld Højbjerg håber, at han kan få solgt skolen igen, og han er klar til at give nedslag i prisen. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Han har i årenes løb lejet dele af skolen ud i perioder, og han har brugt den som lager. Senest måtte han opgive at lave vandrerhjem efter protester fra lokale borgere.

- Det er ikke bare for vores egen skyld, men også for samfundet ville det være godt med aktiviteter, men det er ikke blevet til noget, siger Kjeld Højbjerg.

Om det lykkes Kjeld Højbjerg at komme af med skolen igen, ved han ikke.

- Vi vil gerne videre og have den afsat, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nu vil landmand sætte videoovervågning op for at få bugt med balleflænserne.

Det var et træls syn landbrugsmedhjælper Andreas Sørensen stod op til tirsdag morgen.

30 af ballerne på Skræppedalsvej syd for Nykøbing Mors var flænset op, så der var åbent ind til ensilagen i det våde vejr.

- Vi er nødt til at få dem brugt ret hurtigt, nu hvor der er hul i dem, hvis de ikke skal gå til spilde, siger Andreas Sørensen, der arbejder for landmand Søren Jørgensen.

Det er anden gang det sker - for halvanden måned siden var det 16 baller, der blev skåret på samme lokation.

Derfor har han i den lokale Facebookgruppe 'Morsø fællesgruppe' efterspurgt, om nogen har set noget mistænkeligt i området.

Skal bruges hurtigt

Når ballerne flænses op bliver konserveringen af ensilagen ødelagt. Derfor hjælper det ikke at wrappe dem forfra, når der allerede er kommet luft ind til foderet. I øvrigt er en ny wrapping også en bekostelig affære med en stykpris på 250 kroner per balle.

De har dog valgt ikke at melde sagen til politiet for nu.

- Vi prøver at finde ud af noget med et kamera, siger Andreas Sørensen, der også har overvejet, om man skulle flytte ballerne for at undgå flere lignende episoder.

ødelagte baller. Foto: Andreas Sørensen
Foto: Andreas Sørensen

De står nemlig lige ud til den befærdede Skræppedalsvej, og derfor har han da også spekuleret på, om det kunne være derfor, nogen havde set sig sur på dem.

- Hvis det er fordi, der er nogen, der synes, det er irriterende, at de står der, kan de sige til. Men de blokerer jo ikke for et sving eller udsynet på vejen eller noget. Så jeg kan ikke forstå, hvad det skulle være, siger han og fortsætter:

- Hvis det er dyreaktivister, er det da dumt at skære hul i foderet, hvis man vil have, dyrene skal have det godt, slutter han.


Mette Frederiksen. Foto: TV2 Nord

Mette vil kun have 14 børn i en klasse - lærerformand begejstret

Foto: TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

'Et glimrende forslag, siger formand for lærerforening.

- Hvis der kun er 14 børn i en klasse, så er der mere tid til fordybelse.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i dag, hvor der også sættes penge af til blandt andet overgangen fra børnehave til skole og til faglighed i de ældste klasser.

- Det bliver mere roligt, der bliver mindre støj, der bliver mindre uro, der er færre konflikter. Læreren får bedre mulighed for at være lærer og udfylde den vigtige rolle, man har, når man er voksen, sagde Mette Frederiksen.

Den store del af forslaget går ud på at skabe en lilleskole i den store skole, så indskolingen kan mindske skolevægring og mistrivsel. I dag ligger loftet på 26 elever per klasse i de små klasser. Det skal altså ned på 14 elever per klasse.

'Trygge rammer'

Forslaget vil koste seks milliarder kroner i engangsomkostninger til nye bygninger. Dernæst fem milliarder kroner om året til drift af de mindre klasser. Socialdemokratiet har endnu ikke peget på, hvor pengene skal komme fra.

Og det forslag hilser Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborg Lærerforening velkomment.

- Det er et glimrende forslag. I dag oplever børnene en stor forandring fra dagtilbud og til skole, hvor man går fra at have seks børn per voksen til at komme ind i en børneklasse, hvor man kan være op til 26. Det er en voldsomt skift, siger han og fortsætter:

- Så der vil i hvert fald blive mere trygge rammer omkring den skolestart, der er. Og så giver det også lærerne en mulighed for at være tættere på eleverne.

Kræver flere lærere og klasselokaler

Han ser dog også nogle udfordringer, hvis visionen skal føres ud i livet. I Aalborg ville modellen kræve 110 lærere og cirka 40 børnehaveklasselærere.

- Det med lærerne, det løser vi. Dem skal vi nok skaffe og rekruttere. Der kan være nogle udfordringer nogle enkelte steder med at få etableret klasselokaler. Nogle skoler skal have et sted mellem ni og 12 nye klasselokaler, siger Karsten Lynge Simonsen og fortsætter:

- Heldigvis er det jo en indfasning, sådan at man starter med en årgang ad gangen. Så jeg tror på, at det nok skal kunne lade sig gøre i Danmark, siger han.

Ifølge lærerforeningsformanden vil man i Aalborg kommune være klar til at indføre forslaget allerede fra 2028.


110523 Alle Skolen Aalborg (61). Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

57,5 millioner er prisen, hvis de gamle ruiner skal være dine.

Der var givet grønt lys for lokalplanen, og mange aalborgensere drog nok et lettelsens suk, da det i april sidste år så ud til at være fortid for de meget nedslidte bygninger på Østre Allé centralt i byen.

Men Alléskolen i Aalborg bliver ved med at spøge lidt endnu. I hvert fald bliver det ikke Lykkebo, der kommer til at bygge på grunden, da boligselskabet nu har sat den til salg.

Det fremgår af en salgsannonce hos Nordicals erhvervsmæglere, hvor man kan købe den som en 'udviklingsgrund i Aalborgs populære Øgadekvarter' for 57,5 millioner kroner.

- Vi lavede den sidste lokalplan for et års tid siden og troede jo, at nu skete der noget. Og så stoppede kommunikationen. Der skete ikke mere, siger Peter Lindholt (DD), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aalborg Kommune.

Planer om lejligheder

Lokalplanen, der blev godkendt i april sidste år, gav ellers udsigt til, at det 17.700 kvadratmeter store område skulle huse et stort etagebyggeri med lejligheder. I første omgang var der lagt op til, at der kunne bygges i 16 etager, men efter indsigelser fra naboer til grunden blev det til otte, og i den reviderede lokalplan endte det med at være maksimalt seks etager.

Dermed var der udsigt til, at de afdankede bygninger, der havde stået ubrugte hen i mere end et årti, kunne blive revet ned og grunden igen komme i brug.

Men i juni, ikke andet end et par måneder senere efter den godkendte lokalplan, raserede en brand den gamle skole, som politiet mistænkte at være påsat. Det var tredje gang, beredskabet måtte rykke ud og slukke ild på stedet.

Kan kun håbe

Om planerne bliver ført ud i livet med en ny bygherre, kan Teknik- og Miljøudvalget kun håbe på, lyder det.

- Det er da lidt træls, som vi siger heroppe – men igen, vi passer vores arbejde som politikere, og håber så det lykkes. Der er desværre ikke andet at gøre, siger Peter Lindholt og fortsætter:

- Ejendomsmægleren ved jo heller ikke, hvem der køber. Hvis der kommer en køber til det, kontakter de os meget hurtigt.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.