Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Valgtræf i Vrå: Kom og stil dit spørgsmål direkte til politikerne

Foto: Henrik Bo / Det Nordjyske Mediehus

P4 Nordjylland, TV2 Nord og Det Nordjyske Mediehus arrangerer valgtræf. Mandag aften gælder det Vrå.

TV2 Nord, Nordjyske og P4 Nordjylland inviterer til valgtræf mandag aften i Vrå, hvor politikere fra alle partier stiller op til debat.

1. november skal danskerne sætte deres kryds. Et kryds, der skal være med til at påvirke landets retning i de kommende år.

Er du stadig i tvivl om, hvem der fortjener din stemme, så kan du blive klogere på partierne og politikerne, når TV2 Nord, Nordjyske og P4 Nordjylland inviterer til valgtræf tre gange i løbet af valgkampen.

Første valgtræf var i Aars. Foto: Arkivfoto/Simon Mølgaard

Første gang var på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. 

Mandag aften klokken 19 gælder det så Idrætscenter Vendsyssel i Vrå, og på onsdag 26. oktober er der valgtræf på Aalborg Universitet på havnefronten i Aalborg.

Disse politikere debatterer i Vrå

  • Rasmus Prehn (Socialdemokratiet)

  • Christian Friis Bach (Radikale Venstre)

  • Mia Tang (Det Konservative Folkeparti)

  • Kim Edberg Andersen (Nye Borgerlige)

  • Theresa Berg Andersen (SF)

  • Sólbjørg Jakobsen (Liberal Alliance)

  • Jørgen Bjerregård (Kristendemokraterne)

  • Mohammad Rona (Moderaterne)

  • Carsten Ullmann Andersen (Dansk Folkeparti)

  • Esra Ocak (Frie Grønne)

  • Anne Honoré (Venstre)

  • Kristian Bøgsted (Danmarksdemokraterne)

  • Peder Hvelplund (Enhedslisten)

  • Joachim Kjeldsen (Alternativet)

Storstilet event i Nordkraft

Der er i det hele taget rig mulighed for at komme i valgstemning i løbet af den kommende uge.

Som en del af TV2 Nords dækning af folketingsvalget inviterer vi nemlig nordjyderne til en storstilet event i samarbejde med TV2 i Nordkraft i Aalborg torsdag 27. oktober.

Her kan man oplevede produktionen af nogle af TV2 News’ populære programmer som “News & Co.” og “Tirsdagsanalysen”, ligesom der om aftenen vil blive sendt “Højlunds Forsamlingshus” direkte fra Nordkraft.

Mød Emil Kondrup

TV2 Nord er selvfølgelig til stede i Nordkraft, hvorfra vi sender live med nyhedsudsendelser og valgdebat.

Der vil desuden også være mulighed for at hilse på Emil Kondrup, der står i spidsen for kampagnen “Emil pumper procenterne”, som TV2 Nord har søsat for at få flere andengangsvælgere til stemmeurnerne.

Afsnit 1 i serien "Emil pumper procenterne".

- Vi vil rigtig gerne inspirere til, at nordjyderne taler om valget og også selv debatterer politik i frokostpausen eller over aftensmaden, siger chefredaktør ved TV2 Nord, Ingrid Buch.

Valgtræffet i Idrætscenter Vrå er altså mandag aften klokken 19. Bare mød op – tilmelding er ikke nødvendig.


Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

i kommer til at betale prisen.

Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

Det her vil ramme os hårdt.

Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

Fiskerne må gå tiggergang i banken

I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

- Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

- Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

Kommuner er hårdt pressede i forvejen

I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

- Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.


Nordjyske borgmestre raser over CO2-afgift på fiskeri

Foto: Daniel Mikkelsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De appellerer til handling fra regeringens side, der skal sikre, at fiskerierhvervet ikke bliver truet på sin eksistens.

Ved årsskiftet træder en ny afgift i kraft.

Det kommer nemlig til at koste lidt mere end to kroner ekstra per liter at tanke sin fiskekutter med diesel. Det er en såkaldt CO2-afgift.

Problemet er bare, at fiskeriforeningen forudser, at cirka 45 procent af landets mellemstore kuttere bliver ulønsomme. Og det får nu seks nordjyske borgmestre til at gå i kamp for det erhverv, der er så vigtigt for så mange heroppe i Nordjylland. I et åbent brev opfordrer de regeringen til at udskyde afgiften.

- Vi vil på det kraftigste opfordre til, at CO2-afgiften udskydes, afbalanceres i en tæt dialog mellem statslige myndigheder, erhverv og kommuner – og ikke blot hastes igennem for at kunne demonstrere en national handlekraft, lyder det blandt andet i brevet.

De mener, det er risikabelt for Danmark at gå enegang med en CO2-afgift på fiskeriet, som kan ende med at lukke erhvervet lokalt i Danmark.

Fiskeriet er et afgørende erhverv

PÅ TV2 Nord har vi dækket sagen. En fisker har udtalt, at han overvejer at tanke sin kutter og sælge sine fisk i Sverige, og på havnen i Hirtshals frygter en lokal virksomhed for sin fremtid. For det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv.

Tonen i det åbne brev er ikke til at tage fejl af. Den er hård.

- De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift, står der blandt andet.

Brevet er underskrevet af Søren Smalbro (V), borgmester i Hjørring Kommune, Karsten Thomsen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune, Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Thisted Kommune, Tobias Johansen (V), borgmester i Læsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune og Anne-Mette Ulstrup (DF), viceborgmester i Jammerbugt Kommune. Sammen udgør de Nordjysk Fiskerikommunenetværk.

Se hele brevet her

Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen

De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.

Afgiften må uden tvivl udskydes, afbalanceres og indfases i et tempo, som giver mening – dels ift. at finde den bedste løsning ift. klima og miljø, og dels ift. at behandle erhvervet med respekt og realisme.

Vi er ganske enkelt nødt til at indfase afgiften i et tempo, som står mål med tilgængelighed og lønsomhed ved andre relevante drivmidler – om det så måtte være biobrændstof, batteriteknologi eller andet.

Teknologien er ikke p.t. tilpasset, og i praksis vil vi med en særskilt dansk CO2-afgift presse fiskeriet i 2 mulige retninger – enten lukker en del af erhvervet ned, eller også flyttes en del af fiskeriet til udenlandske havne.

Og dermed kender vi alle udmærket resultatet – vi ender som samfund med at importere fiskeprodukter fra lande og havne, som på ingen måde bekymrer sig om hverken miljø eller klima.

Dermed har vi fat i kernen af et gammelkendt problem i dansk enegang på klimaområdet: Danmark ender med at være så meget på forkant, at vi blot skubber danske arbejdspladser og industriproduktion til andre lande.

Vi må på det skarpeste appellere til, at eksempelvis en CO2-afgift ikke indføres af Danmark alene – det må være en sag for hele EU. Vi kan ikke på den ene side have et fiskerierhverv, som er gennemreguleret i EU for blandt andet at tilsigte lige og fair konkurrencevilkår, og så samtidig indfase en afgift kun for dansk fiskeri, som vil gøre præcis det modsatte – at efterlade vores erhverv i en total ulige konkurrence.

Nuvel, den danske stat udtrykker at ville kompensere fiskerne gennem de første 5 år af afgiftsperioden; men når vi samtidig har grund til at tro, at der end ikke er styr på denne kompensationsordning, blandt andet af skattetekniske årsager, ja så er vi på ingen måde trygge ved den kommende ordnings introduktion i al hast.

Vi må gøre alt for, at Danmark ikke går enegang, men i stedet indfaser en afgift i samarbejde med alle øvrige EU-lande – alt andet er helt absurd. Danmark må ikke gå enegang på et så stærkt konkurrencepræget marked.

Husk endvidere på, at lige præcis fiskerierhvervet er af afgørende betydning for lokale og kommunale økonomier i de danske – og ikke mindst de nord- og vestjyske – landdistrikter. Her er det samtidig nærmest umuligt at erstatte fiskerierhvervet med andre produktions- eller videnserhverv.

Det er selvsagt kritisk, ikke mindst i lyset af, at stort set alle havnene har investeret massivt i moderne og udbygget infrastruktur, som i høj grad er tilpasset netop fiskeriet. I tilgift skaber en arbejdsplads til havs adskillige jobs i havnene og i de mange industri- og transportvirksomheder, som læner sig tæt opad fiskeriet.

Hele denne fiskeriklynge kan vi ikke, som borgmestre i det vestlige og nordlige Jylland, tillade bliver smadret. Fiskeriet er pr. definition yderst mobilt, når det handler om køb af brændstof og anløb af fremmede havne, og konsekvensen af den kommende afgift skubber naturligvis erhvervet væk fra Danmark.

Så enkelt er det!

Nyere fartøjer, billigere og mere tilgængelige biobrændstof- og batteriteknologier, bedre og mere energibesparende redskaber kombineret med en ret massiv nedgang i fiskeriet gennem mange år trækker alt sammen i retning af et mere bæredygtigt fiskeri – men særligt de førstnævnte indsatser kan ikke indføres over natten.

Det vil tage år, og det vil kræve forstående banker og kreditorer ift. fiskerierhvervet, som i forvejen har begrænset adgang til risikovillig kapital.

Endelig er vi ganske enkelt også skuffede over at se, at de selvsamme kommuner, som indiskutabelt bidrager allermest til Danmarks grønne omstilling via vindmøller og solceller, nu skal lide den tort også at betale for omstillingen med en nedgang i det for os afgørende fiskerierhverv.

Det kan ganske enkelt ikke passe, at vi betaler for den grønne omstilling på ALLE fronter, mens store dele af det øvrige Danmark kan læne sig komfortabelt tilbage. Vi kan ikke acceptere at blive straffet for vores indsats ved også at skulle afvikle det, som er afgørende for vores økonomiske sammenhængskraft, nemlig de arbejdspladser og den store værdi, som er knyttet til vores primære erhverv og produktionsvirksomheder.

Regnestykket er endda endnu sværere at godkende, når vi kan forudsige, at produktion og jobs i stedet blot rykker til udenlandske havne. Det er ikke klog grøn omstilling!

Vi vil på det kraftigste opfordre til, at CO2-afgiften udskydes, afbalanceres i en tæt dialog mellem statslige myndigheder, erhverv og kommuner – og ikke blot hastes igennem for at kunne demonstrere en national handlekraft.

Med venlig hilsen
Nordjysk Fiskerikommunenetværk

Søren Smalbro, Borgmester Hjørring Kommune & Formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk
Karsten Thomsen, Borgmester Frederikshavn Kommune
Niels Jørgen Pedersen, Borgmester Thisted Kommune
Tobias Johansen, Borgmester Læsø Kommune
Hans Ejner Bertelsen, Borgmester Morsø Kommune
Anne-Mette Ulstrup, Viceborgmester Jammerbugt Kommune


Galt eller genialt? Salon Sanne 'sparer' på strømmen

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyheden om den rekorddyre elpris har fået Sanne Sørensen til at lave lidt sjov med kunderne.

Herover kan du se et billede af en frisør, hvor det ligner hun har taget alle midler i brug for at spare på strømmen; hun har taget pandelampe på og blæser ind i en slukket føntørre med sin mund, mens en kunde sidder i frisørstolen.

Er den mon god nok? Er hun virkelig så vild efter at spare?

Nej. Godt nok er hun nordjyde og bevidst om priser, men det er altså bare for sjov. For hvis der er noget Sanne Sørensen kan lide, er det et godt grin i salonen.

- Ja, det er da en joke, griner Sanne Sørensen ind i telefonen.

- Vi skal da have lidt grin, også når det er lidt træls. Det skal ikke være så kedeligt det hele, siger hun til TV2 Nord denne torsdag eftermiddag, hvor elpriserne sætter ny Danmarksrekord.

Kunderne er med på lidt fis og ballade

De tilbagevendende høje elpriser har nemlig været et emne, der har været oppe at vende flere gange i salonen. Og da hendes datter her til morgen sad i stolen, blev de enige om, at det skulle der altså laves lidt fis med.

- Jeg har fået mange fine tilbagemeldinger fra folk, der synes, det er sjovt.

Men selvom det er gak og løjer, tænker hun da over, at prisen i dag er høj. For hun har en variabel elpris, og derfor er det netop denne eftermiddag, at strømmen er ekstra dyr.

- I salonen kan jeg jo ikke spare. Der skal tændes føntørrere og varmere til kunderne - men det er da nok ikke lige nu, jeg sætter en tøjvask over, siger hun med et stort grin og kommer med en anekdote fra salonen tidligere i dag:

- Jeg havde en herre i salonen, der gav mig og en anden kvindelig kunde et godt grin. For han mente ikke, jeg skulle bruge en masse el på at føntørre hendes hår helt tørt. Så mit opslag på Facebook har givet anledning til fis og ballade, og sådan kan jeg godt lide at have det her i salonen, siger hun.

Og hun er ikke den eneste, der laver lidt fis med dagens varme emne. Også ved Hanstholm Madbar laver de lidt sjov med elpriserne.


Store forskelle: Her topper og flopper Nordjylland

Foto: Boligsiden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Salgspriserne i Nordjylland har taget et hop, men i 2024 var det - i hvert fald værdiforøgelsesmæssigt - bedre at eje en lejlighed end et hus.

Der er dårligt nyt til dem, der overvejer at træde ind på boligmarkedet. Priserne på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse er nemlig steget.

Region Nordjyllands ejerlejligheder står på landsplan for den største stigning på 12,6 procent, hvilket er stik imod udviklingen i huspriserne, hvor stigningen er lavest i netop Nordjylland, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fra november 2023 til november 2024 er den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse steget med fem procent. Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris ligger på 17.671 kroner pr. kvadratmeter.

Nordjysk fordobling

Mens man i Region Hovedstaden kan juble over den største stigning på 6,2 procent, er der ikke grund til at juble helt så meget i Nordjylland, hvor priserne kun er steget 2,8 procent - den laveste stigning af alle regioner.

- 2024 har været et år uden de helt store kriser som corona, energikrise eller økonomisk krise, som har påvirket markedet de seneste år. Samtidig er renterne faldet, og det har skubbet til den udvikling, der har været i gang siden februar 2023, hvor huspriserne ramte et lavpunkt og begyndte at bevæge sig op igen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Nordjylland er det nok ejerlejlighedsejerne, der er mest tilfredse med udviklingen. Salgsprisen er nemlig på landsplan steget med 6,2 procent, men i Region Nordjylland er prisen steget med hele 12,6 procent.


Nordjyde i anderledes rolle: Nomineret til en Golden Globe

Foto: TV2

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.

Dan Jakobsen er for mange kendt for sine roller som nisse i diverse julefilm, eller som Danmarks mindste mand.

Den lille mand har dog påtaget sig en anden mindre rolle i filmen 'The Girl With The Needle' (Pigen med nålen, red.).

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg ville sige ja til rollen, fordi jeg skulle nogle ting i filmen. Men efter snakke med andre og mange overvejelser, valgte jeg at sige ja, og det er jeg glad for, forklarer Dan Jakobsen.

- Man skal jo huske, at det er en rolle, man tager på sig, og at det ikke er personen, tilføjer han.

Rart med et mix

Filmen er inspireret af historien om danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye, der i 1921 blev dømt for mord på ni spædbørn.

Den handler om den unge fabriksarbejder Karoline, som kæmper for at overleve i København efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun kvinden Dagmar, der driver et undergrundsadoptionsbureau. Her hjælper Dagmar mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.

- Jeg kan godt lide at lave sådan noget, og jeg kunne godt tænke mig at lave lidt mere af den slags - altså noget anderledes, forklarer Dan Jakobsen.

- Jeg kan også godt lide at spille nisse, men det er rart med et mix, så jeg kan blive bedre selv og udvikle mig gennem forskellige muligheder og roller, tilføjer han.

Dan Jakobsen fortæller dog, at han ikke nødvendigvis gider leve af det, men at han gerne vil lave flere film, som også er anderledes.

Hvad er Golden Globe?

Golden Globe Awards er en årlig prisuddeling, der afholdes af Hollywood Foreign Press Association (HFPA) for at hylde vigtige film- og tv-produktioner og skuespillere. De første Golden Globe-priser blev uddelt i 1943, og siden da har prisuddelingen været en af de mest prestigefyldte i verden.

Golden Globe Awards uddeles i forskellige kategorier som bedste film, bedste tv-serie, bedste skuespiller og skuespillerinde. Der er også separate kategorier for komedier og musicals samt for forskellige genrer som drama, komedie og animation.

En jury bestående af medlemmer af Hollywood Foreign Press Association vælger vinderne af Golden Globe Awards. Medlemmerne af HFPA er journalister, der rapporterer om den amerikanske filmindustri til udenlandske publikationer.

Kilde: Dfi.dk

Ydmyg nordjyde om stor pris

Filmen har allerede vundet flere forskellige priser, og nu er den også nomineret til en såkaldt 'Golden Globe' i kategorien Bedste Ikke-engelsksprogede Film.

- Det er meget fornemt, men nu har jeg ikke verdens største rolle, så takken skal sendes videre til dem med større roller end mig, og dem omkring filmen. Men det er da et godt udstillingsvindue for mig, filmen og dansk film, lyder det fra den ydmyge nordjyde.

Selv opdagede Dan Jakobsen først nomineringen, da andre omkring filmen begyndte at dele opslag omkring det på sociale medier. Han tænker, det nok bliver samme måde, han finder ud af, om filmen vinder.

- Hvis jeg husker det, følger jeg med, men jeg ved slet ikke, om man kan se det live. Hvis man kan, må jeg se, om det lige passer, ellers holder jeg øje med det efterfølgende. Jeg skal nok finde ud af det, tænker jeg, griner Dan Jakobsen.

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.