Vild udvikling i dugfrisk måling: Sådan vil nordjyderne stemme

Ny måling giver markante uppercuts til Venstre og Konservative.

Det, som står til at blive et regulært jordskredsvalg, viser også i Nordjylland store udsving fra seneste valg.

Det viser en spritny megafonmåling, som er lavet for TV2. Her er det mere end 1.000 nordjyder blevet spurgt, hvad de vil stemme 1. november.

Blandt det mest bemærkelsesværdige er Liberal Alliances fremgang i Nordjylland, hvor partiet, der ved valget i 2019 ingen nordjyske mandater fik, nu står til næsten 7 procent af stemmerne heroppe.

På samme måde har Lars Løkkes fremmarch også indfundet sig i Nordjylland, hvor partiet står til 7,9 procent i målingen. Det betyder, at to helt uprøvede kandidater fra Moderaterne meget vel kan få en plads i Folketinget.

Se tallene længere nede.

I den modsatte ende ligger Dansk Folkeparti og Alternativet under spærregrænsen, hvis det står i nordjyderne. Men på grund af den statistiske usikkerhed kan man ikke på baggrund af målingen konkludere, at de to partier er dømt ude i den nordjyske storkreds.


Hos Konservative fortsætter det landspolitiske styrt. Papes parti står til kun et enkelt mandat i Nordjylland, endda på trods af to markante kandidater i Per Larsen, der har været stærkt profileret under corona- og minkkrisen, samt comebacket til den tidligere minister, Jacob Axel Nielsen.

I målingen står partiet til et fald til blot 3,8 procent.

Det andet, mulige borgerlige statsministerparti, Venstre, oplever en vælgerflugt fra nordjyderne. Vilde 11,8 procent færre vil stemme på Ellemann og Co.

Partiet står dog til 15 procent i Nordjylland, hvilket er lidt over niveauet på landsplan. Det betyder, at partiet umiddelbart går fra fem til tre mandater i det nordjyske.

Dronningeduellen i Nordjylland

Manges øjne er rettet mod Mette Frederiksen (S) og Inger Støjberg (DD), når valget skal gøres op. De to partiledere stiller begge op i Nordjylland og taler i et vist omfang til de samme vælgere.

Socialdemokratiet står til en mindre tilbagegang i Nordjylland i landsdelen, hvor minksagen har fyldt meget.

Modsat står Inger Støjbergs parti til at høste næsten hver syvende stemme i Nordjylland. Det er næsten dobbelt så meget, som Danmarksdemokraterne står til i de landsdækkende målinger.

Ellemann og Pape
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fra en enkelt til slet ingen

Radikale Venstre i Nordjylland har i en menneskealder været synonym med Marianne Jelved, der stopper i politik. Men hvis nordjyderne bestemmer er det langt fra sikkert, at nogen overtager hendes plads.

Trods Radikale har hevet Christian Friis Bach, den tidligere minister, ind som nordjysk spidskandidat, står partiet til kun 2,7 procent af stemmerne.

Dem stemmer nordjyderne på

 Her er alle partierne listet op med først deres stemmeandel fra valget i 2019 og hvad partiet står til, hvis Nordjyderne bestemmer, her og nu. I parantes er afvigelserne fra sidste valg.

A Socialdemokratiet: 31.3% (-2.6%)

B Radikale Venstre: 2.7% (-2.4%)

C Det Konservative Folkeparti: 3.8% (-1.1%)

D Nye Borgerlige: 3.0% (1.0%)

F Socialistisk Folkeparti: 6.5% (1.1%)

I Liberal Alliance: 6.9% (5.0%)

K Kristendemokraterne: 0.8% (-0.8%)

M Moderaterne: 7.9% (7.9%)

O Dansk Folkeparti: 1.9% (-7.6%)

Q Frie Grønne: 0.4% (0.4%)

V Venstre: 15.0% (-11.8%)

Æ Danmarksdemokraterne: 13.8% (13.8%)

Ø Enhedslisten: 4.1% (-0.2%)

Å Alternativet: 1.8% (-0.2%)

Andre/Uden for parti/Gamle partier: 0.1% (-2.6%)



Folketingsvalg 2022

Anne-Marie Jørgensen 11

Trods partileders afgang - nordjysk spidskandidat tror stadig på partiet

20221102-091238-L-2884x1923ma

Her er det endelige valgresultat - rød blok beholder flertallet

play Slut med valgkamp - nu rydder de unge op

021122 Stemme materiale fra valgsted Sæby talt op stkj 4073

Fejlagtige Sæby-stemmer flyttede rundt på mandater i hele landet

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland