Frederikshavns borgmester: Jeg er så stolt
Der blev vinket med Dannebrog til den store guldmedalje, da Frederikshavn i dag fejrede sit 200 års jubilæum som købstad i selskab med Kronprins Frederik - og det var en kronprins i topform, som frederikshavnerne mødte og der blev delt mange kongelig håndtryk ud over alt hvor kronprinsen kom frem i Frederikshavn.
Det er ordet stolthed, der kommer til mig igen og igen, når jeg tænker på dagen i dag og den fest og fejring, vi har haft i byen. Sådan lyder det fra borgmester Birgit Hansen, i forbindelse med Frederikshavns 200 års jubilæum.
Et jubilæum, der for alvor blev fejret tirsdag på selve dagen for købstadens tilblivelse. TV2Nord var med hele dagen og sluttede festlighederne af med en direkte sending fra jubilæumsbyen.
TV2Nords vært, Jesper Christiansen, havde allieret sig med netop byens borgmester, Birgit Hansen (Socialdemokratiet), og hoteldirektør og frederikshavner Camilla Frost, Hotel Jutlandia, til en samtale om byen her og nu og fremadrettet. Og ikke mindst Kronprins Frederiks besøg på dagen.
Han tager impulsivt ordet og citerer Kirkegaard, det kan næsten ikke blive større
Birgit Hansen, borgmester Frederikshavn Kommune (Socialdemokratiet)
Birgit Hansen var glad for, at Kronprinsen helt uden for programmet valgte selv at tage ordet i forbindelse med indvielsen af havneudvidelsen. Det var slet ikke planlagt.
- Han tager impulsivt ordet og citerer Kirkegaard, det kan næsten ikke blive større, sagde Birgit Hansen blandt andet i det halve time lange program tirsdag aften.
- Jeg tror, han havde en virkelig god dag her, og da han var ude på Pikkerbakkerne for at indvie erhvervslivet nye udsigtsplatform, tror jeg, han følte sig på hjemmebane. Han har jo gået på Sergentskolen, der ligger ved siden af, og jeg har hørt, at han elsker at komme i det område, og at han også efterfølgende er kommet på Sergentskolen og været i kantinen og spise grillkylling, tilføjede Camilla Frost.
Se eller gensyn hele programmet ved at klikke på billedet øverst.