En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at hver andet barn i folkeskolen er bekymret for krig og den verden, vi lever i. Derfor sendte vi i dag et tv-hold forbi statsminister Mette Frederiksen (S) for at tale om, hvor bekymret man egentlig har grund til at være.

Se interviewet øverst i artiklen, hvor Jomfru Ane Gade, Rusland og den amerikanske præsident bliver nævnt i selvsamme sætning.

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune ser nu nærmere på Karsten Lunds sag.

De har til udvalgsmøde tirsdag bedt om at få en redegørelse for sagsbehandlingen i Karsten Lunds sag.

Det er nemlig en, der vækker opsigt. For Karsten Lund og kammeraten John Larsen, der begge døjer med mén efter kræft i halsen, sendte identiske ansøgninger til hver deres kommune, hvor de bad om at få tildelt et særligt hjælpemiddel.

Mens Frederikshavn Kommune bevilligede hjælpemidlet, har man i Hjørring Kommune afvist ansøgningen - og også den efterfølgende klage.

TV2 Nord har tidligere forsøgt at få en forklaring på, hvorfor kommunen sagsbehandler så forskelligt, men det har ikke været muligt.

Hele udvalget vil se nærmere på sagen

Men nu skal der ske noget i sagen. Det slår Frode Larsen fra DF fast.

- Det er ikke godt nok. Det skal være ens, uanset om man bor i den ene eller anden kommune. Man skal ikke straffes, fordi han bor i Hjørring Kommune, siger han og tilføjer:

- Jeg håber, at resten af udvalget holder med mig i det.

TV2 Nord har ringet til samtlige medlemmer af udvalget. Og alle er villige til at se nærmere på sagen. Det fremgår også af referatet af det seneste møde i udvalget, at sagen er blevet vendt, og at forvaltningen skal finde ud af, om afgørelsen er påklaget.

- Princippet undrer mig, og hvordan man kan vurdere det så vidt forskelligt. Det forstår jeg ikke, og det synes jeg vi i ordentlighedens navn skal være nysgerrige på, lyder det fra Pernille Buholt (S).

Og det er Danmarksdemokraternes Annette Dyrbye Jensen enig i.

- Vi er ved at undersøge, om der er noget, vi i Hjørring har overset, som de gør i Thisted og Frederikshavn, siger hun.

Og hos de borgerlige er der også vilje til at se nærmere på sagen.

- Vi skal finde en løsning, det tror jeg hele udvalget er enige om. Vi undersøger hvilken lov, de har brugt i Frederikshavn, og det er jo ikke sikkert, de har brugt den rette. Men vi skal også drøfte, om ikke løsningen skal være i et sundhedscenter, så borgerne ikke skal køre så langt for behandling, siger Mette Jensen fra De Konservative.

- Grundlæggende skal sundhedsydelserne ikke være afhængige af postnummer, så det er nok meget godt, at Ankestyrelsen kigger på det, tilføjer Per Møller (K), da vi taler med ham.

Og Venstres Michael Engbjerg stemmer i.

- Vi har bedt om en redegørelse i forvaltningen for at få forklaret, hvorfor der kan træffes så forskellige afgørelser. Måske er vi forkert på den – måske er det de andre. Men vi vil have afdækket det, hvorfor man kan have så forskellige holdninger til det. Det er vi simpelthen nødt til.

TV2 Nord har ved artiklens udgivelse ikke fået fat på Holger Kjærgaard (Ø) og Line Kraghede Jensen (S).

TV2 Nord kunne tirsdag fortælle, at Karsten Lund har klaget over kommunens afgørelse, og at kommunen har valgt at afvise hans klage og dermed sende sagen videre i Ankestyrelsen.

Thomas Arnoldsen var knap nået at blive kampklar igen, da landstræner Nikolaj Jacobsen sendte en besked til den dygtige og afgørende Aalborg-spiller om, at han skulle møde op i EM-lejren dagen efter.

Og netop afgørende endte 24-årige Thomas Arnoldsen i den grad med at blive, da holdkammerat Simon Hald desværre blev ukampdygtig i slutningen af første halvleg i Danmarks semifinalekamp. Det resulterede nemlig i, at de to Aalborg-spillere Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer måtte ind og dække midten i det danske forsvar sammen med den tidligere Aalborg-spiller Magnus Saugstrup.

- Det har været et vildt forløb, som du selv siger. Det går hurtigt fra, at jeg sidder derhjemme og ser Tyskland-kampen, da Nikolaj (Jacobsen, red.) skriver, at jeg skal møde ind dagen efter, til at jeg får min første kamp mod Norge, hvor jeg får en masse minutter i benene, til at jeg skal stå og dække ind i midterforsvaret, hvilket er en rolle, jeg ikke rigtig har været vant til før. Men jeg tror, det er svært at sætte ord på. Det har bare været en sindssyg oplevelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg nåede at blive en del af det, fortæller Thomas Arnoldsen til TV2 Nord.

Kroppen har det okay

Det vilde forløb, som Thomas Arnoldsen selv beskriver, var også ensbetydende med, at det altså ikke ligefrem blev en stille opstart, som Aalborg-spilleren fik efter sit skadesforløb.

- Jeg synes egentligt, at kroppen har reageret okay på det. Jeg kunne godt mærke, at min kampform måske ikke lige var den bedste, men jeg synes, det blev bedre fra kamp til kamp, selvom det ikke var nogen hemmelighed, at det tog lidt ekstra kræfter, at jeg både skulle dække ind i midten og spille op i angrebet, pointerer han.

Med sin lidt sene deltagelse ved EM har Thomas Arnoldsen altså ikke 'kun' været med til at vinde EM-guld. Faktisk er han nu noteret som værende vinder af både EM, VM og OL, mens han endnu ikke har tabt en kamp med landsholdet.

- Det er kæmpestort at kunne sige, at man har været en del af både at have vundet EM-guld, OL-guld og VM-guld. Det er kæmpestort, og det er jo noget, jeg slet ikke havde turdet drømme om, dengang jeg startede med at spille håndbold, så det er bare kæmpestort, fortæller han.

- Så kører toget jo igen

Men selvom Thomas Arnoldsen næsten lige har gjort comeback og har deltaget ved EM, så er det altså ikke en lang pause, han får, inden den hårde og vigtige forårssæson begynder. Det er dog noget, som han ser frem til.

- Det glæder vi os til. Det er klart, at sådan nogle som Hoxer og Hald, som har været væk hele måneden, de skal måske lige ind i rytmen og alt det igen, men jeg var jo kun afsted en uges tid, selvom det er klart, at nu skal vi lige allesammen samles igen og have et par gode træninger, men så kører toget jo igen, pointerer han og tilføjer:

- Vi har to kampe om ugen, og et Final4 der også ligger og venter forude, så vi glæder os sindssygt meget, og jeg tror, vi allesammen glæder os til, at vi skal i gang igen, afslutter han.

Med sine 367 kvadratkilometer er Mors, Limfjordens største ø, og et populært ferieområde for mange danskere. For lokalsamfundet handler udviklingen ikke kun om turisme, men også om at tiltrække flere unge, som ønsker at stifte familie. Derfor spiller fødselstallet en afgørende rolle for udviklingen af lokalsamfundet, og de seneste tal har givet anledning til begejstring.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2025 født 169 børn på Mors. Det er 26 flere end året før og svarer til en stigning på størrelse med en hel ekstra skoleklasse. Den markante fremgang har givet sundhedsplejerskerne på øen ekstra meget at se til.

Borgmester smiler over babyboom

Stigningen i fødselstallene er generelt spredt rundt på hele øen, og udviklingen vækker glæde på borgmesterkontoret. Borgmester Jens Dahlgaard (S) glæder sig over de mange nyfødte.

- Det er en rigtig dejlig nyhed for hele Mors med den flotte fremgang i nyfødte. Det svarer jo faktisk samlet til en hel skoleklasse ekstra med det nuværende klasseloft, fortæller borgmester Jens Dahlgaard i en pressemeddelelse.

For lokalsamfundet på Mors betyder det nemlig meget, at der er sket en flot fremgang i antallet af nyfødte, og borgmester Jens Dahlgaard sender en kærlig opfordring med.

- Jeg fristes nærmest til at sige; fortsæt det gode arbejde - det varmer i en kold tid, siger borgmesteren.

Flere årsager til stigningen

Der peges på flere mulige forklaringer til den nuværende stigning. Sundhedsplejen vurderer blandt andet, at flere unge er flyttet tilbage til øen for at stifte familie.

Familier med ukrainsk baggrund, der er bosat i Mors, er også med til at påvirke statistikken positivt, lyder det fra Sundhedsplejen.

En nylig udarbejdet statistik af Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, viser desuden, at 80'er-børnene fra Mors spiller en særlig rolle i udviklingen. Mange bliver boende på øen og bidrager samtidig positivt med at tiltrække andre årgange.

Tallene viser, at 55,8 procent af 80'er-børnene blev boende på øen, mens 37,9 procent flyttede væk. 6,3 procent vendte senere tilbage. Det efterlader Mors på en tredjeplads på landsplan.