3. klasse i Frederikshavn: Hjælp os med at komme til Randers!
Foto: Privatfoto
Klassen har samlet penge ind til Fattige børn og vundet en tur til Randers Regnskov. Men børnene har ikke råd til turen derned.
3.A på Nordstjernen Skoleafdeling i Frederikshavn er endt i lidt af et dilemma. Klassen har netop fået en andenplads i en landsækkende konkurrence om at sælge flest lodsedler, hvor overskuddet går til børn i Jordan.
Børnene solgte over 400 lodder og skaffede dermed over 8.000 kroner til IBIS' hjælpearbejde i Jordan.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
En imponerende bedrift, som man skulle tro, kun ville vække begestring. Men præmien har vist sig noget svær at indløse for klassen.
Vores præmie er en tur for hele klassen til Randers Regnskov, men skolens rejsekort bringer os kun til Aalborg, så vi skal finde cirka 3.000 kroner til transporten frem og tilbage mellem Aalborg og Randers.
Bente Rishøj, klasselærer i 3.A
- Vores præmie er en tur for hele klassen til Randers Regnskov, men skolens rejsekort bringer os kun til Aalborg, så vi skal finde cirka 3.000 kroner til transporten frem og tilbage mellem Aalborg og Randers, fortæller Bente Rishøj, klasselærer i 3.A.
Hun håber på, at en eller flere gavmilde sponsorer kunne have lyst til at hjælpe børnene til Randers i august eller september, hvor præmien skal indløses.
Turen vil koste 3.000 kroner. Penge, som klasselærer Bente Rishøj ikke vil bede forældrene om at betale (150 kroner pr. elev.)
Flere flygtningebørn i 3.A
Lysten til at hjælpe børn i nød er helt naturlig for 3.A på Nordstjernen Skoleafdeling. Her er flere af kammeraterne nemlig selv flygtningebørn - blandt andet fra Syrien, et af Jordans nabolande. Det skriver Kanal Frederikshavn.
Derfor kastede børnene sig med stor iver over at sælge de 400 lodsedler, som betød mere end 8.000 kroner til IBIS' hjælpearbejde i Jordan.
Konkurrencen var en del af LæseRaketten - et online elev- og læremateriale med inspiration til arbejdet med globale problemstillinger.