Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bent samler ind til Ukraine - igen: - Vi må træde til

Det er muligt frem til og med onsdag at aflevere tøj og andre fornødenheder i Abildgårdkirken i Frederikshavn.

Bent Christensen er igen i gang med at gøre en forskel for folk i nød. Helt frivilligt.

- Jeg kan ikke lade være. Der er stadigvæk brug for vores hjælp. Det er jo stadig vores medmennesker, der har det skidt derude, forklarer Bent Christensen.

Indsamlingen ved Rema 1000 i Frederikshavn skal hjælpe borgerne i Ukraine. 

- Vi beder vi folk om at købe noget inde i butikken, hvis de har lyst og overskud til det, og så går de ind og finder det og betaler ved kassen. Når de så går ud af butikken, så kan de smide det i vores kurv, forklarer han.

Har hjulpet før

Det er langt fra første gang, at Bent Christensen hjælper Ukraine - sådan lød det tilbage i foråret 2022. TV2 Nord var med, da en følelsesladet Bent Christensen for tredje gang afleverede en bus med 35 ukrainere i Frederikshavn.

Nu har han sammen med den frivillige hjælpeorganisation HURT og Abildgård Kirke i Frederikshavn taget initiativ til igen at hjælpe - denne gang er det varmt tøj, dåsemad, tæpper og personlige hygiejneprodukter, der er brug for, og det er i kirkens kælder, man modtager tingene. 

- Det er jo næstekærlighed i praksis det her. Vi samler ind og prøver på at sende det videre og give det til nogen, der virkelig trænger, forklarer Simon Kristian Blix Nielsen, der er sognepræst i Abildgård Kirke i Frederikshavn.

Se hele indslaget herunder: 

Stadig brug for nødhjælp 

De indsamlede ting bliver sorteret og fragtet til den ukrainske grænse, hvor der fortsat mangler nødhjælp.

- Vi ser jo stadigvæk, at det er grusomt, det der foregår dernede. Og selvfølgelig skal vi hjælpe der, hvor vi kan. Også til trods for, at der også er elendighed mange andre steder i verden. Vi har valgt, at vi lægger vores hjerte her, konstaterer Rikke Nygaard Johansen, der er sygeplejerske i Frederikshavn.

I Rema 1000 kom der flere og flere nordjyske donationer i indkøbsvognen. Varer der i næste uge sendes til det krigshærgede land. 

- Det kommer bag på mig, at de stadigvæk har brug for så meget nødhjælp. Men det er der, og så må vi træde til, siger Bent Christensen.

Det er muligt frem til og med onsdag at aflevere tøj og andre fornødenheder i Abildgård Kirke i Frederikshavn. 


Politiet jagtede biltyv gennem byen: Både tyven og bilens fører blev sigtet

Biltyven viste sig at komme langvejsfra og gemme på mere end én hemmelighed.

Da en 19-årig mand fra Mors natten til mandag skulle ind på en Cirkle K i Nykøbing, lod han nøglen sidde i bilen. 

En detalje, som endte med at koste manden både bil og en sigtelse. Det gjorde nemlig et biltyveri uhyre nemt. 

- Og så var der en, som ikke kunne stå for den fristelse, fortæller Simon Skelkjær, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Farlig biljagt gennem byen

Tyven satte sig ind i bilen og kørte sydpå mod Skive, mens den unge mand fik ringet til politiet. 

- De sender så en patrulje fra Thisted og en fra Skive for at få fat på ham og møder ham på Brovej midt på Salling, forklarer vagtchefen. 

Men den 31-årige biltyv var ikke interesseret i at tale med politiet og fortsatte i stedet ind i Skive by - med politiet i hælene. 

På en jagt igennem Skive by nåede den 31-årige biltyv både at køre over for rødt, køre i modsatte vejbane og ramme et helleanlæg, før han til sidst kørte ind i en trappe ind til en ejendom og måtte fortsætte flugten til fods. 

- Han nåede knap nok ud af bilen, før patruljen indhentede ham og fik ham anholdt, fortæller vagtchefen. 

Eftersøgt og i besiddelse af stoffer

Politiet formodede, at den 31-årige mand, som er fra et område i Ringkøbing-Skjern Kommune, under kørslen var påvirket af både alkohol og narko. 

Derfor blev manden taget med på politistationen for at få taget en blodprøve og blive afhørt. 

Men det viste sig, at manden gemte på flere forseelser. Udover biltyveriet havde den 31-årige også hash på sig. Til gengæld ejede han ikke et kørekort, og så var han også eftersøgt til Fogedretten. 

- Der er flere ting, som gør han at bliver anholdt, og så skal han afhøres her til formiddag, fortæller vagtchefen. 

Sigtet for at lade nøglerne sidde 

Den 19-årige mand, som kørte den bil, der i nat blev stjålet, er også blevet sigtet, oplyser vagtchefen. 

Det er nemlig ulovligt at lade nøglerne sidde i sin bil, så den "uberettiget kan benyttes af andre". 

Nu risikerer den 19-årige en bøde for sit letsind. 

Derfor er det ulovligt at lade nøglerne sidde i bilen

Færdselslovens paragraf 28:

Stk. 4. Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes.


Hvad sker der? "Politiet" tog fuldstændig fusen på 17-årige Frederikke

En almindelig træningsdag forvandlede sig til en bizar situation, hvor "politiet" var indblandet.

Det går normalt stærkt for 17-årige Frederikke Voss Vestergaard, når hun høster medaljer og rekorder i sprint.

Men en tilfældig træningsdag på Skovdalens Atletikstadion i Aalborg gik det alligevel lidt for stærkt for den unge løbekomet.

Denne dag er Nordjyllands Politi nemlig mødt op på den gamle atletikbane med noget helt nyt kameraudstyr til fotovogne, der angiveligt bruger kunstig intelligens til at genkende biler. Og den nye teknologi skal Frederikke være med til at teste.

TV2 Nord er endda mødt op for at lave et indslag om den lidt alternative seance.

- De her maskiner skal lære at kende forskel på biler og mennesker. Så den bliver klogere, hver gang den opfanger noget, og vi fodrer den med noget data, lyder det fra politibetjenten.

Hvad Frederikke og de andre løbere ikke ved er, at "politiet" i virkeligheden er en flok journalister fra TV2 Nord. Og kameaerne fra TV2 Nord er heller ikke til et nyhedsindslag, men flimer i stedet den store overraskelse, der snart skal overrumple den unge løber.

Tog fusen på 'Årets Talent'

Men først skal Frederikke og de andre løbere løbe forbi fotomaskinen. Senere skal de løbe med cykelhjelme og nummerplader. Og til sidst skal de løbe iklædt udklædningstøj. For den nye fotomaskine skal selvfølgelig også kunne bruges under Aalborg Karneval.

Men til allersidst må TV2 Nord afsløre det lille fupnummer. Det hele er nemlig bare til ære for Frederikke Voss Vestergaard, der er blevet Årets Talent i Nordjylland - en af de fire priser ved Årets Nordjyde, som afholdes for ottende gang af TV2 Nord.

- What. Jeg synes virkelig også, det var mærkeligt, sagde Frederikke Voss Vestergaard, da TV2 Nords udsendte endelig afslørede, hvad der i virkeligheden foregik.

Selv om Frederikke Voss Vestergaard kun er 17 år, vandt hun i sommer guld i 200 meter sprint til Danmarksmesterskabet for seniorer. Hun har også været med til U20-VM i Peru, og allerede nu er hun i bruttotruppen til OL 2028.

Dommerne ved Årets Nordjyde begrundede blandt andet kåringen med:

- I en sport, der globalt set er enormt konkurrencepræget, og som traditionelt ikke er dansk domineret, gør hun sig allerede bemærket i en alder af 17 år. Det i en sådan grad, at nogle på hendes vegne måske drømmer om nordjysk metal til OL 2028.

Det var også en stolt 17-årige løbekomet, der modtog prisen ved awardshowet 'Årets Nordjyde'. Hun har stadig svært ved at forstå, hvad der skete på løbebanen dag i september.

- Jeg var helt overvældet. Jeg var bare i chok, tror jeg. Jeg kendte heller ikke til de her priser, så var kom bare mega bag på mig, sagde Frederikke Voss Vestergaard.

Du kan se hele showet 'Årets Nordjyde' her på tv2nord.dk.


Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Vinderne af de fire priser, der uddeles til Årets Nordjyde, er nu fundet. Mød dem her.

Søndag aften er det endelig blevet afsløret, hvem der løber med priserne til dette års udgave af Årets Nordjyde.  

Nordjyderne har indstillet 192 forskellige personer til de fire priser, som er Årets Nordjyske Talent, Årets Nordjyske Iværksætter, Årets Nordjyske Ildsjæl og Årets Nordjyske Ambassadør. 

Se Årets Nordjyde her. Artiklen fortsætter under videoen.

Sammen med titlen og hæderen har alle fire fået overrakt en bronzeskulptur af den nordjyske kunstner Lene Purkær Stefansen og en check på 15.000 kroner. 

Det er et dommerpanel, der har udvalgt de fire vindere, som du kan møde her: 

Årets Nordjyske Talent – Frederikke Voss Vestergaard 

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Sprinttalentet Frederikke Voss Vestergaard fra Aalborg vinder Årets Nordjyske Talent. 

Til daglig træner den 17-årige løber på atletikstadion i Aalborg, og hun har allerede udmærket sig ved danmarksmesterskaberne for seniorer ved både at tage medalje og sætte en ny danmarksrekord. 

Nomineret til Årets Nordjyske Talent var også travtræner Nicklas Korfitsen og crossfit-atlet Freja Stenbakken. 

Årets Nordjyske Iværksætter - Henrik Bro Christensen 

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Virksomhedsejer Henrik Bro Christensen vinder Årets Nordjyske Iværksætter. 

Henrik Bro Christensen vinder for gennem tiden at have udviklet flere selskaber som iværksætter. 

Senest med en idé om, at lave en maskine, der kan reparere beskadigede fælge fra biler, så de kan komme ud at rulle igen.  

Nomineret til Årets Nordjyske Iværksætter var også Freddie Bjørn Sørensen, der som 15-årig har sit eget bilrengøringsfirma og Jakob Grønlund, der arrangerer og sælger knallertture. 

Årets Nordjyske Ildsjæl - Tove Fønss 

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Tove Fønss vinder prisen som Årets Nordjyske Ildsjæl for sit store engagement og mange initiativer i Hou og omegn.  

Senest har hun haft en stor rolle i opbygningen af Hou Mole. 

Nomineret til Årets Nordjyske Ildsjæl var også hjertekirurg Martin Agge Nørgaard og Lene Kryger Schade, der arrangerer sommerlejre for polske børnehjemsbørn.  

Årets Nordjyske Ambassadør - Rikke Nielsen 

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Rikke Nielsen vinder Årets Nordjyske Ambassadør for sin utrættelige indsats med LykkeLiga, hvor hun har gjort børn og unge fra specialområdet til håndboldstjerner.  

Rikke Nielsen har været primus motor i at brede konceptet ud i hele landet fra basen i Nordjylland, og LykkeLiga er endda etableret i Grønland og på Færøerne. 

Nomineret til Årets Nordjyske Ambassadør var også Jette Andersen fra Dana Cup og musiker Lars Lilholt. 

Du kan se flere billeder fra festaftenen her.

Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Det var en weekend i litteraturens tegn, da Skørping for anden gang afholdt et Litterært Folkemøde.

KulturStationen i Skørping lagde hus til det litterære folkemøde, hvor fokus var på de danske forfatteres betydning i fortid, nutid og fremtid.

Store navne som forfatter Jesper Wung-Sung lagde vejen forbi, og i alt tilbragte 500 mennesker weekenden med litteraturen som omdrejningspunkt.


Søndag skal Årets Nordjyde kåres for ottende gang, og du kan se eller gense programmet i toppen af artiklen.

Årets Nordjyde er TV2 Nords årlige prisuddeling, hvor vi hylder Nordjylland og nordjyderne. Der er i år fire priser, der skal uddeles.

Det store show afholdes i år på spillestedet Støberiet i Nibe.

Nordjyderne har indstillet i alt 192 kandidater til de fire priser og ud fra denne bunke har dommerpanelet udvalgt i alt 12 nominerede.

Vinderne får udover ære og hæder en statuette lavet af den nordjyske kunstner Lene Purkær Stefansen og 15.000 kroner.