Det er en halvgammel pighaj på omkring 50 år, biolog Poul Lindhard Hansen fra Naturhistorisk Museum i Skagen skal dissekere. Pighajen er en af de 16 til 18 hajarter, der lever i havet omkring Danmark.

- En haj kan ikke bide byttet i stykker. Den tager fat i byttet, og så rusker den i det. Derfor er det godt, at hajer har en god lugtesans, fordi når en haj har fanget en fisk, så kommer de andre hajer til og hjælper med at rykke byttet i stykker, fortæller Poul Lindhard Hansen.

Som badegæst ved strandene skal man dog ikke være bange for at ende i en hajs gab.

- Ganske vist lever de af krabber for det meste af tiden, men det foregår længere ude, så man skal ikke være nervøs for at støde på en haj ved vores farvande, siger Poul Lindhard Hansen.

Mennesker og hajer har arveanlæg til fælles

Man plejer at sige, at mennesket nedstammer fra aberne, men går man endnu længere tilbage i evolutionshistorien har vi faktisk også en række ting til fælles med hajerne.

- Vi har vores lunger fra de primitive fisks svømmeblærer. De har to blærer, som udgår fra svælget, og det er blevet til vores lunger, fortæller Poul Lindhard Hansen.

Hajer er igennem historien blevet forbundet med fare for mennesker. De fleste har nok set skrækfilm, hvor dyret med den karakteristiske finne pludselig nærmer sig en badestrand og sætter tænderne i de sagesløse badenymfer. Poul Lindhard Hansen vil gerne være med til at afmystificere hajen.

- Ja, det håber jeg i hvert fald, at jeg er. Og også at jeg er med til at fortælle, hvor mange arveanlæg vi har med helt tilbage fra de første hvirveldyr, som hajen jo hører til, siger biologen.