LIGE NU:

Død delfin er drevet i land ved Strandby

En død delfin var mandag morgen drevet i land ved Strandby. Der skulle være tale om en anden delfin end den, der i de seneste uger har gæstet Skagen Havn.

Det var et noget atypisk syn, der mødte Herman Risager Thomsen, da han mandag gik sin vanlige morgentur langs stranden nord for Strandby.

- Jeg kunne se nogle finner stikke op af vandet, og det fik mig selvfølgelig til at kigge lidt nærmere. Jeg kunne hurtigt se, at det ikke var et marsvin, så jeg gik ud i vandet. Det var ikke så dybt, så vandet oversteg ikke mine gummistøvler, fortæller Herman Risager Thomsen til TV2 Nord. 

Den årvågne pensionist fik trukket sit fund ind på stranden, og han var hurtigt klar over, at der var tale om en delfin. Dyret var dødt, men har formentlig ikke ligget længe i vandet.

- Den var helt frisk. Der var lidt blod på siden af hovedet, men jeg er ret overbevist om, at den nærmest lige var død, siger Herman Risager Thomsen.

 
 

Delfin-finderen troede i første omgang, at han havde fundet den delfin, som i de seneste uger er blevet spottet flere gange i Skagen Havn. Det er dog sandsynligvis ikke tilfældet. Den delfin, Herman Risager Thomsen har fundet, er en hvidnæse, mens delfinen fra Skagen menes at være et øresvin.

Er det tilfældet, lever "Flipper" fra Skagen altså formentlig endnu.

Det var en stor oplevelse for Herman Risager Thomsen at finde den to meter lange hvidnæse på stranden.

- Det var så fin, som den lå der i solskinnet. Det er jo ikke hver dag, man ser det, siger han.

 
 
Foto: Herman Risager Thomsen (Privatfoto)

 

Skoleruin3

play Dage efter sammenstyrtningen: Ejer har endnu ikke sikret bygning

Mink

Økonom om minkerstatning: Politikernes dårlige samvittighed kan have kostet statskassen dyrt

270819 Patienter på og beboere ved Sygehus Nord var i nat udsat for et mindre bombedrama.

For 225 millioner kroner byggeprojekt, tak: Sygehus Nord solgt

Mink

Nordjysk formand om minkaftale: - Umiddelbart virker den fair

Skoleruin3

play Dage efter sammenstyrtningen: Ejer har endnu ikke sikret bygning

Mink

Økonom om minkerstatning: Politikernes dårlige samvittighed kan have kostet statskassen dyrt

270819 Patienter på og beboere ved Sygehus Nord var i nat udsat for et mindre bombedrama.

For 225 millioner kroner byggeprojekt, tak: Sygehus Nord solgt

Til forsiden

Til forsiden