Efter 39 års pause: Isspeedway er tilbage i Frederikshavn

Speedwaykørerne gør lørdag comeback på det glatte underlag i Iscenter Nord i Frederikshavn.

For første gang i 39 år bliver der lørdag kørt isspeedway-løb i Danmark. Løbet finder sted i Iscenter Nord i Frederikshavn, hvor skøjtehallen i er omdannet til speedwaybane.

Der er 20 kørere til start i fire forskellige klasser, og i løbet byder på 25 heat. Løbet skulle oprindeligt have været kørt 4. april 2020, men dengang kom corananedlukningen i vejen. Det samme var tilfældet sidste år, men i år er det lykkes at få løbet afviklet.

Det er formanden for Sæby Speedway Klub, Kevin Pedersen, som er en af hoveddrivkræfterne bag arrangementet drift on ice og isspeedwayens come back i Danmark.

Sæby Speedway Klub har hverken bane til almindelig speedway eller isspeedway, så derfor har klubben lavet et samarbejde med Iscenter Nord i Frederikshavn.

Kevin Pedersen håber, at man kan lave lignende isspeedway-løb andre steder i Danmark. 

Se indslag fra lørdagens isspeedway:


Seneste nyt

fra Nordjylland