Efter giga-fyring: Slagteri-bygning i Sæby er i høj kurs
Det sidste slagtesvin har her til sommer forladt Danish Crowns slagteri i Sæby, men allerede nu kan der være nye ejere på vej af bygningen.
I hvert fald har flere interesserede købere henvendt sig til fødevarevirksomheden.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
- Der er flere mulige købere, der har kontaktet os med det, vi vurderer som værende reel interesse. Dem går vi i dialog med i de kommende uger efterhånden, som de kommer tilbage fra ferie, og vi håber selvfølgelig, at det kan munde ud i et salg, udtaler Danish Crowns pressechef, Jens Hansen, til mediet.
Han regner med, at rydningen af slagteriet er færdig i slutningen af 2023.