Efter kollision med krigsskib: Skoleskibet Danmark på vej mod New York
Foto: MARTEC
Når Danmark ikke er på togt, på Flådestation Frederikshavn og er tilknyttet MARTEC.
Søndag trak slæbebåde skoleskibet ind i et amerikansk søværnsfartøj, men efter reparationer sejler skibet nu sikkert videre.
Efter forskrækkelsen søndag, hvor slæbebåde trak Skoleskibet Danmark ind i et stort, amerikansk krigsskib, er der nu så rolig søgang, at skibet kan fortsætte sin kurs.
Det melder Martec og uddannelsescentrets direktør, Pia Ankerstjerne til TV2 Nord.
Skibet, der har hjemme i Frederikshavn, når det ikke er på søen, røg i problemer, da hun skulle forlade havnen Baltimore.
Her er det normalt, at slæbebåde skal hjælpe med at komme ud på åbent hav, men i den forbindelse blev skoleskibets agter trukket ind i stævnen på det amerikanske flådefartøj, USS Minneapolis-St. Paul.
Se videoen af kollisionen herunder.
I går aftes, dansk tid, bekræftede direktøren, at hun selv havde været i kontakt med besætningen, men at ingen var kommet til skade.
Skoleskibet havde dog fået mindre skader på rækværket i skibets agter, men de er blevet reperaret ombord.
Skaderne er nu inspiceret, og efter dialog med blandt andre Søfartsstyrelsen kunne skibet mandag aften lokal tid stævne nordpå mod New York.
Her skal Danmark deltage i FN's generalforsamling fra 18. til 24. september.