Efterladt tøj ved strand satte gang i eftersøgning

26-årig turist havde efterladt tøj og mobiltelefon på stranden ved Skagen.

I formiddag blev der sendt redningsbåd og helikopter ud for at lede efter, hvad man troede var en person, der var kommet i havsnød.

For på stranden syd for Skagen havde en forbipasserende fundet tøj og mobiltelefon efterladt i sandet, og der var ingen personer at se i vandet.

På Twitter skrev Nordjyllands Politi, at en redningsbåd og helikopter var sendt til stedet for at lede efter en person i vandet.

Men ved 11-tiden var der godt nyt. For på Twitter på oplyste Nordjyllands Politi, at eftersøgningen var afblæst, fordi det viste sig, at det var en 26-årig turist fra København, der natten til lørdag havde efterladt sine ejendele på stranden. Og at han i løbet af formiddagen var ude at lede efter sine ting.


Seneste nyt

fra Nordjylland