En flok delfiner er spottet i Skagen

I morges spottede en skagbo en flok på omtrent fem delfiner fra Grenen i Skagen.

Fakta om øresvin

Øresvinets måler 2 - 4 meter.

Vægten varierer også fra 150 til 650 kilo.

Øresvinets føde består af fisk, blæksprutter og krabber.

Indtil 1950’erne var øresvinet ret almindelig i de sydlige dele af Nordsøen hvorefter det trak længere ned til den Engelske kanal. De senere år er den igen spredt ud i Nordsøen.

 

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet. 

Da ornitologen Rolf Christensen onsdag morgen var taget til Grenen Fuglestation for at se på fugle, spottede han i stedet en folk delfiner i vandet.

Med kiggert og teleskop kunne Rolf Christensen se øresvinene, som de kaldes, der svømmede mellem en og to kilometer fra kysten. Han så dem blot i få sekunder, og fik derfor ikke taget et billede.

Ifølge Miljø- og Fødevarestyrelsen er øresvin sjældent at finde i danske farvande, da dyret typisk holder til i tropiske og tempererede have.

- Grenen Fuglestations daglige observationer hver dag året rundt har givet en del observationer de seneste år. Faktisk er jeg nu den person, der har set flest sjældne hvaler inklusiv delfiner fra land i Danmark. Og det sker altid her fra Grenen med udsigt til alle sider fra den højeste klit, Verdens Ende. Sådan skriver Rolf Christensen i en mail.

I videoklippet ser vi Rolf Christensen og 'flipper' tilbage i 2017. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland