Kort Nyt

"En gåde hvorfor": Politi måtte gribe ind efter voldsomt tankstations-skænderi

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Geografisk var det meget heldigt at et særdeles voldsomt skænderi foregik ved Circle K-tankstationen i Danmarksgade i Frederikshavn i nat.

Fem personer var i så vild og højtråbende diskussion at politiet måtte tilkaldes - og de, altså politistationen, har til huse på den anden side af vejen.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Lokalmediet melder ikke om nogen anholdelser eller vold i forbindelse med skænderiet, hvor bølgerne altså gik ualmindeligt højt.

- Det er os stadig en gåde, hvorfor de skændtes, udtaler politikommissær Michael Karstenskov fra Nordjyllands Politi til Kanal Frederikshavn.

Der er tale om to lokale grupperinger, der måtte adskilles inden det gik "helt galt."

Blandt de fem var der tre kvinder og to mænd, hvor aldersspændet strakte sig fra 19 til 37 år.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hårde vindstød aflyser flere færgeafgange

Af flere omgange har både DMI og TV 2 Vejr varslet ganske meget vind søndag eftermiddag og aften.

Faktisk varsles der i store dele af Nordjylland om vindstød op til orkanstyrke, og det får nu også Color Line til at aflyse flere afgange til og fra Hirtshals.

Det skriver Color Line på færgevirksomhedens hjemmeside.

I første omgang er der ændrede afgangstider på baggrund af vejrforholdene for afgangene ved middagstid, mens flere senere afgange mellem Hirtshals, Larvik og Kristiansand er aflyst.

Også DFDS skriver på sine hjemmeside, at den både søndag og mandag aflyser sine afgange grundet de hårde vindstød og vejrudsigterne. Selskabet sejler mellem Oslo, Frederikshavn og København.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Komfurbrand har givet så meget røg, at beboer må overnatte ude

Sent på formiddagen har der været en mindre brand i en lejlighed på Tingvej på Nykøbing Mors.

Nordjyllands Beredskab er var hurtigt fremme på stedet, hvor branden dog allerede var slukket.

- Man har tændt for en kogeplade og glemt et stykke pap oven på, og det er der så brudt brand i. Heldigvis har naboen i lejligheden overfor set ilden, og løbet herover og fået beboeren ud af lejligheden, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Kristoffer Holm.

Beredskabet sikrede, at alle gløder fra branden blev slukket, og at der blev luftet ordentligt ud. Beboeren er blevet tilset for røgforgiftning. Hans lejlighed har desuden fået sodskader.

Røgen har dog været så massiv i lejligheden, at indsatslederen har bedt beboeren om at finde et andet sted at sove i nat.

- Der har været en del røg, og det skal man ikke overnatte i. Vi har luftet ud, det vi kan, men der er lugtgener, siger Kristoffer Holm.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Spor spærres på skift på motorvejen

I sydgående retning på E39 mellem afkørsel 2 Hjørring N og 3 Hjørring C meldte Vejdirektoratet tidligere om, at der var tabt godt på motorvejen.

Det handlede om flere kasser i begge spor på retningen, og derfor var der kun ét farbart spor for, at der kunne ryddes op.

Venstre og højre spor blev skiftevis spærret i den forbindelse, og omkring klokken 12.45 havde Vejdirektoratet fået flyttet det tabte gods.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Regnfuld søndag med vindstød af stormstyrke

Der er ikke meget julestemning over dagens vejr.

Det tegner nemlig til at starte ud regnfyldt og byger over det mester af regionen. Og senere passerer et kraftigt blæsefelt Nordjylland, hvor det i nattetimerne kan være vindstød af styrken stærk storm.

- Så det bliver en særdeles blæsende aften og nat, lyder det fra Jens Ringgård fra TV2 Vejret.

Prøv vores robot, Solvej Vindblæs. Med hende kan du få en lidt mere lokal vejrudsigt.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kørt over af bus: 32-årig er kommet alvorligt til skade

Opdateret søndag 09.05

Sent lørdag aften er en mand blevet påkørt af en bus i det indre Aalborg. Ulykken er sket i krydset mellem Karolinelundsvej og Østerbro.

Hvordan ulykken er sket, vides endnu ikke.

- Det, vi ved, er, at en bybus påkører en 32-årig mand, der er fodgænger. Han er på kørebanen, da bussen kommer. Han bliver ramt og kommer under den forreste del af bussen, den del foran hjulene, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Den 32-årig er alvorligt tilskadekommen og blev kørt på sygehuset som traumepatient. Han tilstand er her til morgen stadig alvorlig.

- Årsagen til ulykken er endnu uvis. Det behandles som et færdselsuheld og en bilinspektør er ved at undersøge sagen, siger Karsten Højrup Kristensen.

Der er desuden synlige skader på bussen i forbindelse med sammenstødet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord