Endnu et nederlag: Tidlig sommerferie begynder at nærme sig White Hawks
Onsdag aften gik turen til Rungsted for Frederikshavn White Hawks, hvor modstanderen hed Rungsted Seier Capital foran 589 hockeyfans.
Blodtørstige White Hawks - ført an af Sebastian Brinkman Andersen - bragte sig hurtigt i front med 1-0 efter ikke engang to minutter.
Ni minutter efter fulgte Jakob Stridsberg trop og sendte pucken i mål til 2-0. Herefter vågnede Rungsted Seier Capital en smule op igen og gjorde det til 1-2.
Selvom White Hawks holdte dem hen i en stor del af første periode, nåede hjemmeholdet med syv sekunder tilbage at udligne til 2-2.
Derfor startede anden periode også helt lige for de to hold. Men det var udeholdet fra White Hawks, som havde mere at kæmpe for til dagens kamp.
Først en scoring til Rungsted Seier Capital og kort efter kommer Frederikshavn White Hawks på tavlen igen. Det bliver også de eneste scoringer i anden periode.
Tredje og sidste periode krævede, at White Hawks holdte hjemmeholdet fra en føring og eventuel sejr.
For det frederikshavnske hold har ikke haft en prangende sæson og ligger i øjeblikket på sidstepladsen i Metalligaen. En sidsteplads, som kan blive fatal og betyde tidlig sommerferie, for det er kun otte ud af ni hold, som går videre til slutspillet.
Det kom dog hurtigt til at se skidt ud for White Hawks, da Rungsted Seier Capital med knap otte minutter tilbage bragte sig foran 4-3.
Derfor satsede udeholdet fra Frederikshavn også det sidste minut og tog målmand Kevin Dich Frydkjær ud for at sætte en markspiller ind i stedet. Det blev dog ikke nok, og i stedet må de endnu engang se sig slået og forbliver på sidstepladsen.