Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

PORTRÆT: Engageret og 'ikke uden et vist temperament'

Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Birgit Stenbak Hansen, Frederikshavns snart forhenværende borgmester, har haft politik inde på livet hele sit 57-årige liv.

Hendes far, Svend Hansen, var i imponerende 36 år frem til 1998 socialdemokratisk byrådsmedlem i Sæby. Fire år efter hans farvel, i 2002, blev Birgit S. Hansen selv valgt til samme byråd og fortsatte efter strukturreformen i byrådet i den nye Frederikshavn kommune. Det bliver med andre ord for hendes vedkommende til knap 23 år som folkevalgt. 

Det politiske tilhørssted har der aldrig været tvivl om. Hun meldte sig som 13-årig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og var elevrådsformand på skolen i Volstrup (som hun siden, som kommunalpolitiker, var med til at lukke!).

Efter studentereksamen fra Dronninglund Gymnasium uddannede hun sig i Aarhus til sygeplejerske, inden hun vendte hjem til Vendsyssel. Her virkede hun som sygeplejerske på sygehus, i hjemmeplejen og i lægepraksis, indtil politik blev en fuldtidsbeskæftigelse. 

SF skiftede side

Den nye Frederikshavn kommune, dannet af Sæby, Frederikshavn og Skagen kommuner, fik en turbulent start. Frederikshavns tidligere borgmester, Erik Sørensen (S), fik posten i den nye kommunes allerførste år, men blev i 2009 væltet af en uortodoks konstituering, der, anført af Venstre og SF, gjorde Venstremanden Lars Møller til førstemand.

Birgit Hansen var i samme periode gruppeformand og formåede op til det næste valg at smede et flertal for budgettet sammen uden om den siddende borgmester. Det klinkede til dels skårene mellem Socialdemokratiet og dets tidligere allierede SF, hvilket efter valget i 2013 sikrede Socialdemokratiet, nu anført af Birgit S. Hansen, borgmesterposten.

I et portræt af den nye borgmester hed det dengang, at hun var engageret “og ikke uden et vist temperament”. Begge dele vil de fleste skrive under på, nu da hun forlader byrådet og borgmesterposten.

Birgit Hansen har været en meget, meget synlig og udadvendt borgmester, der har vist flaget i og uden for kommunen. Hun overtog en kommunekasse, der nærmede sig bunden. Med hende for bordenden blev der skåret ned og skåret til, så økonomien blev stærkere - i hvert fald, indtil sagen om havnen nødvendiggjorde et enormt indhug i kommunekassen. 

Rekordhøje stemmetal 

Vælgerne kvitterede med meget høje personlige stemmetal. I 2017 satte 42 procent af alle vælgere i kommunen kryds ud for hendes navn, hvilket var dansk rekord. i 2021 fik hun 40 procent af alle stemmer, hvilket stadig var rekordhøjt.

Udadtil markerede hun Frederikshavn som landets første klimakommune og med projekt Energiby.

De fleste borgere kunne godt lide at have en borgmester, der sjældent havde uld i munden, men tilmed kunne være ganske skarp, når hun ytrede sig. Der blev også lagt mærke til hende og hendes gennemslagskraft i Kommunernes Landsforening, hvis bestyrelse hun i 2018 fik sæde i - og som nu ansætter hende.

Men der var også dem, der syntes, hun, som årene gik, var lidt for rap i replikken. Byrådsmedlemmer i Frederikshavn begyndte at tale om, at de følte sig mobbet. Og man kan også blandt landsdelens andre borgmestre og øvrige byrådsmedlemmer finde dem, der i diverse samarbejdsfora har følt hendes tunge som mere end rimeligt skarp. 

Netop fordi hun selv var kontant, undrede det også nogle, at hun - af alle - som en af begrundelserne for ikke at ville genopstille som borgmester - brugte de skarpe kommentarer, hun på især sociale medier var blevet udsat for. 

Læser man kommentarerne, ER de indiskutabelt voldsomme og en del, vil de fleste mene, langt over stregen. 

Da hun meldte ud, at hun ikke genopstillede, angav hun også tanker, affødt af den konservative partileder Søren Pape Poulsens bratte bortgang, som noget, der havde skubbet til hendes beslutning. Det illustrerede, at selv den mest kontante folkevalgte er et menneske med følelser. 

Borgmestre af Birgit S. Hansens kaliber har tit ikke oplagte kronprinser eller kronprinsesser. Så længe mor eller far sidder ved roret, får partifæller ofte ikke rum til at rage op. 

Hvad bliver eftermælet?

Det betød også, at man måtte uden for byrådet for at finde en ny socialdemokratisk spidskandidat i Frederikshavn i form af det erfarne, tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen. Havde der i den nuværende byrådsgruppe været en oplagt arvtager, kunne vedkommende nu tage over. 

I stedet må kommunen nu i godt et år styres af en vikar. 

Imens afslutter man en advokatundersøgelse af sagen om havnens problemer. 

Der er afdækket artige - læs dybt problematiske - forhold i medierne, senest at en kommunal medarbejder skulle have indrømmet, at problematiske bilag bevidst var fjernet fra det, man gav aktindsigt i.

Det er svært at forestille sig, at en ansat helt af sig selv skulle have disponeret sådan - og sågar efterfølgende bad havnens administration om at følge det kommunale eksempel.

Birgit S. Hansens eftermæle vil blive, at hun var en borgmester, der håndfast og på mange måder kompetent styrede landsdelens nordligste kommune, at hun fik rekord-tilslutning fra vælgerne, og at hun i sjælden grad brændte igennem i mødet med borgerne og den øvrige omverden. Men om det alene bliver hendes eftermæle, afhænger i meget høj grad af indholdet af den igangværende advokatundersøgelse om havnesagen - og om den også afdækker en tvivlsom og magtfuldkommen håndtering af sagen fra borgmesterens side.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.