Finsk kvinde søger barndomsvenner i Skagen

I 1955 var en finsk pige på sommerferie i Danmark. Sin tid i Skagen har hun aldrig glemt, og nu søger hun de barndomsvenner, som hun fik for 61 år siden.

74-årige Ulla Holmberg besøgte Skagen i 1955. Her var hun på en måneds sommerferie ved sin morfar. Den finske pige havde en fantastisk sommer i Skagen og søger nu nogle af de barndomsvenner, hun fik i byen i toppen af Danmark.

Den 13-årige Ulla hed dengang Ulla Riska, og hun mødte en jævnaldrende pige i Skagen, der hed Jytte eller Jette Jensen. Hun brugte mange timer med denne pige og lærte også hendes venner at kende. En af vennerne var en dreng ved navn Frede Nielsen. Det skriver Ulla i en mail til Skagens avis. 

61 år efter sit første besøg i Skagen vender Ulla Holmberg denne sommer tilbage til byen, hvor barndomsminderne blomstrer. Ulla kommer til Skagen denne i juli/august måned og vil i den forbindelse gerne i kontakt med de venner, hun fik for mange år siden. 

Kender du Frede og Jytte/Jette, der er vokset op i Skagen? Ulla vil meget gerne høre fra dem på ulla.holmberg@gnet.fi 


Seneste nyt

fra Nordjylland