Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fiskere om CO2-afgift: - Vi går på røven hele banden

Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Brian Sørensen, Henrik Terpet og Christian Pilegaard regner med, at afgifterne vil koste omkring 1,8 millioner om året for hvert af deres skibe.

Selvom fiskeri står for mindre end en procent af Danmarks CO2-udledning, vil regeringen påføre erhvervet nye grønne afgifter. Fiskerne ser det som en dødsdom.

Den strålende sol over Skagen torsdag middag, stemmer ikke overens med stemningen på havnen. Onsdagens grønne skatteudspil fra regeringen har skabt bekymring og vrede blandt fiskerne.

-  Det er noget frygteligt lort. Hvis det bliver ført igennem, som det ser ud nu, går vi på røven hele banden, siger fisker Henrik Terpet. 

Skatteudspillet lægger nemlig op til en CO2-afgift, hvor fiskerne vil komme til at betale 750 kroner per ton CO2, de udleder. Både fiskerne på Skagen Havn, Danmarks Fiskeriforening og borgmestre fra de to store fiskerikommuner Hjørring og Frederikshavn er bekymret for fiskerierhvervets fremtid.4

Regningen lander hos de ansatte

Henrik Terpet, Christian Pilegaard og Brian Sørensen er alle fiskere i Skagen, og de ejer alle tre fiskebåde. Hvis regeringens udspil bliver en realitet, bliver det efter deres beregninger til en ekstraudgift på 1,8 millioner kroner for hver af deres både om året.

- Det betyder, at folkene om bord skal gå cirka 75.000 kroner ned i løn for at lave det samme arbejde, og det tror jeg da ikke, der er nogen, der er interesseret i, siger Christian Pilegaard.

Fiskerne har nemlig ikke andre steder at hente den ekstra omkostning, for deres fangst sælges på fiskeauktion, hvor de ikke selv er herre over at kunne sætte priserne op.

Fiskernes både sejler på diesel, og selvom der er sat 250 millioner af i udspillet til grøn omstilling, mangler de rentable alternativer til diesel. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Udfordret på grøn omstilling

Det er dieselforbruget ved fiskeriet, der gør, at afgifterne vil ramme hårdt hos branchen. Mens mange andre erhverv og private har skiftet diesel ud med andet brændstof, er det ikke så nemt for fiskerne.

- Vi har ikke andre muligheder. Vi har undersøgt, om vi kan bruge methanol, men det bliver dobbelt så dyrt, og vi kan heller ikke sejle på strøm, for vi er jo væk flere dage, og et batteri kan ikke holde mere end et par timer, forklarer Christian Pilegaard og Brian Sørensen.

Alligevel har fiskerne forsøgt på andre måder at spare på CO2-udledningen. De er for eksempel begyndt at sejle med lavere hastigheder ud og hjem fra fiskeri.

- Vi vil hellere end gerne den grønne omstilling, men teknologien skal også være der, siger Christian Pilegaard.

CO2-udledning i dansk fiskeri

- Danske fiskere har forpligtet sig på at nå en 70 procents reduktion af CO2 fra 1990 til 2030.

- Ifølge Danmarks Fiskeriforening har fiskeriet siden 1992 nedbragt udledningen med 62 procent.

- Fiskeri står for 0,4 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

-  CO2-afgiften på fiskeri vil få Danmarks samlede CO2-udledning til at falde med 0,05 procent.

KILDE: Danmarks Fiskeriforening


En dyster fremtid

I Nordjylland er der flere store fiskerikommuner. En af dem er Hjørring, hvor især Hirtshals er en stor fiskeriby. Kommunens borgmester Søren Smalbro (V) ser udspillet som en dødsdom for erhvervet.

- Jeg tænker, at det må simpelthen være en fejl. Det vil være game over for det fiskerierhverv, som i forvejen er hårdt ramt med de høje energipriser.

Borgmesteren er også tvivlsom overfor effekten af afgiften.

- Altså det hjælper ikke miljøet at lægge en afgift på. I et lille land som Danmark vil fisk bare komme hertil fra andre lande uden de afgifter, og så taber både fiskeriet og miljøet og i sidste ende os alle sammen, og det er simpelthen forkert. Det er en ommer, siger Søren Smalbro.

For de tre fiskere på Skagen Havn er der heller ingen tvivl om, at det vil blive enden på erhvervet i Danmark, hvis udspillet bliver en realitet.

Vi har før hørt fiskere sige, at det vil være slut med jeres erhverv, hvis forskellige lovforslag gik igennem, men I er her endnu. Mener I det den her gang?

- Ja. Nu har vi haft corona, brexit og energikrise - med det her oveni holder det ikke længere, det bliver for dyrt, siger Henrik Terpet.

Hør her, hvad den nordjysk valgte fiskeriminister siger til kritikken


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.