Floorball: Frederikshavn Blackhawks har to hold med i semifinaler
Foto: Kanal Frederikshavn
Både Frederikshavn Blackhawks dame- og herrehold er klar til semifinalerne.
Frederikshavn Blackhawks' dame i floorball-ligaen er klar til semifinalerne i pokalturneringen efter en stensikker udesejr på 13-2 over 1. divisionsholdet Team Aarhus.
Cheftræneren valgte at lade nogle af de rutinerede kræfter få en fridag efter to hårde kampe i løbet af fire dage og sendte et hold afsted med flere yngre kræfter i vished om, at den kamp skulle - og kunne - vindes.
Der gik da også kun to minutter og 15 sekunder, inden den første kasse blev sat ind af Laura de Fries. Det var optakten til en sand målfest fra hendes side. Den unge spiller, der er kommet til holdet i denne sæson, var i målhumør og scorede nærmest efter behag. Syv mål blev det til, og det er vist scoringsrekor, skriver Kanal Frederikshavn.
Men også Gitte Svendsenville være med i festen og satte tre scoringer i kampen. Foruden disse to markante spillere blev der lavet point fra Nanna Sørensen 2+2, Katrine L. Andersen 1+1, Caroline Christoffersen 3 assist, Katrine K. Andersen 2 og Line Høeg 1 assist.
Blackhawks var klart bedste hold over hele kampen. Kun i anden periode kom TÅF en smule med i kampen med to scoringer indenfor ét minut. Perioderne viste 0-5, 2-3 og 1-5.
Sejren betyder at både Blackhawks herre- og damehold er med i hatten, når lodtrækningen til pokalsemifinalerne bliver trukket mandag.
I damerækken hedder de mulige modstandere Copenhagen Floorball, AaB Floorball og Vanløse Floorball. I herrerækken kan Blackhawks møde Sunds Seahawks, Rødovre og Benløse Floorball. Disse semifinalekampe skal spilles senest 16. december, og der bliver trukket hold på tværs af landsdelene.