Foreninger får en ansat: Skal fordele timerne mellem dem
Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord
Anton Stenbakken (yderst til venstre) drømmer om at spille ishockey for den svenske storklub.
I 2023 så initiativet "Fremtidens Idræt for Børn og Unge" som Dansk Idrætsforbund (DIF) har oprettet med støtte fra A.P. Møllen Fonden.
Her skulle der vælges spydspidsforeninger, hvor tre foreninger går sammen, og de har blandt andet skulle ansætte en børne- og ungeansvarlig.
Det er der nu fundet i Frederikshavn, hvor Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club sammen med DIF har ansat 58-årige Jesper Larsen. Det skriver Kanal Frederikshavn.
Ansættelsen skal understøtte foreningernes arbejde med at udvikle miljøerne, mens der også skal arbejdes med at indsamle viden om, hvordan man kan samarbejde mellem foreninger med is under fødderne.
"Fremtidens Idræt for Børn og Unge"
DIF vil udvikle og understøtte arbejdet med børn og unge lokalt i foreningerne. Dette indebærer blandt andet ansættelsen af 30 børne- og ungeansvarlige, der lokalt skal styrke arbejdet i minimum 70 udvalgte spydspidsforeninger. Erfaringerne fra disse foreninger vil i løbet af projektperioden blive udbredt til landes øvrige idrætsforeninger gennem 30 nationale udviklingsforløb for foreningsfrivillige. I projektets sidste år vil op til 60 foreninger yderligere får mulighed for at søge om tilskud til delfinansiering af en lokal børne- og ungeansvarlig.
Kilde: Dansk Idrætsforbund
Jesper Larsen har tidligere været folkeskolelærer, men han også er skribent hos Frederikshavn White Hawks og ishockeykommentator på Metalligaen.tv. Disse opgaver fortsætter han med.
- Vi glæder os til samarbejdet med Jesper, der begynder 1. august. Han får fast base på FIKs kontor og skal herfra fordele arbejdstimerne mellem de tre foreninger. Jesper kender alle tre sportsgrene og har haft sin gang i ishallen gennem mange år, så vi er sikre på, at Jesper får en flyvende start, lyder det fra de tre foreningers formænd, Carsten Nordentoft, Mads Bech og Søren Klyvø.
I Nordjylland er der også valgt foreninger i Aabybro og i Hurup Thy, som skal ansætte en børne- og ungeansvarlig.